Dyre tandlægebesøg kan blive billigere hvis du tager til udlandet
Tandlægeturisme vokser, og danskere kan spare 10.000 kroner på et implantat, hvis turen til tandlægestolen går sydover og ender i Polen. I Ungarn er prisen på behandlingen endnu lavere, og store besparelser gør sig også gældende, hvis du får lavet kroner og broer i udlandet.
AvMinTand. dk hjælper danskere til tandlæge i udlandet, og ifølge indehaver Asger Mønster Frydkjær er interessen for tandlægeture til udlandet stigende.
VELKOMMEN TILBAGE.
Majbritt Jensen, der er tandlæge i Aalborg og næstformand for Dansk Tandlægeforening, forklarer den store prisforskel med udgifterne til især løn i Danmark. Materialerne til behandlinger er nemlig stort set ens.
Implantat inkl. krone - gennemsnitlige priser
- Danmark 18.000 kr.
- Polen 8000 kr.
- Sverige 14.000 kr.
- Ungarn 6500 kr.
»Der er stor forskel på, om man skal købe dagligvarer i Ungarn eller Danmark.
Vores leveomkostninger afspejler sig i højere lønninger - og det slår igennem på prisen for at gå til tandlæge,« siger Majbritt Jensen.
Den lavere pris i lande som Polen og Ungarn betyder ikke, at kvaliteten af tandlægearbejdet er dårligere.
»Jeg har set mange flotte tænder, når patienter har været i udlandet. Og jeg vil slå fast med syvtommersøm, at man er velkommen som patient hos en dansk tandlæge igen, selv om man har fået lavet tænder i udlandet.« Alligevel bør du som forbruger overveje, om tænderne skal repareres i Budapest eller Bogense. Der er fordele og ulemper både i Danmark og udlandet.
Går den nye treleddede bro i stykker, vil en dansk tandlæge formentlig mene, at du bør få den repareret hos den tandlæge, som har udført arbejdet.
Han har journalen på behandlingen og ved, hvordan broen er lavet i din mund. Og så løber der pludselig endnu en udlandsrejse på prisen for din tandbehandling.
»I Danmark har vi samtidig et unikt system, der tager sig af klagesager, hvis en tandbehandling går galt. Patientsikkerheden er høj,« siger Majbritt Jensen.
Rejser du til udlandet, bør du tjekke, hvilken garanti der er på det arbejde, en tandlæge laver i din mund.










Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
De 10 mest solgte bøger i 2010
Fortæl os: Hvad ønsker du dig ikke i julegave?
12 retter til en lækker julebrunch
Parcelhuslivet bag hækken i Skjoldhøjparken uden for Aarhus
Emballageløs butik i London
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
10 gode julefilm til børn
10 gratis børnefornøjelser i København
En uge, en familie = masser af affald












Andre kommenterer på
10 Tips: Sådan undgår du salt i din mad 5
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på 6
Lav dit eget kryddersalt 5
Se en ko blive slagtet på Århus Slagtehus 21
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand 16