Forelsket i bøger

Side om side om side står de og samler støv. Romanerne, som vi har læst og sikkert aldrig vil læse igen. Hvorfor skiller vi os ikke bare af med dem?
Af Bente Schmidt | 1. november 2008

Romanen var virkelig god, men inderst inde ved du godt, at du nok aldrig får den læst igen, så nu står den blot og fylder på reolen. Det samme gælder de gamle bøger fra studietiden. De har ikke været åbnet siden den sidste eksamen, og hånden på hjertet - det er faktisk ikke helt nemt at forstå, hvad der står i dem længere. Alligevel er tanken om at køre dem på genbrugsstationen nærmest uudholdelig for mange af os

I stedet finder vi på kreative løsninger for at sikre os, at bøgerne ikke ender med at blive destrueret.

Nogle boligforeninger har sat hylder op i vaskerummet eller andre fællesrum, hvor beboerne kan sætte deres brugte bøger og lade andre få glæde af dem. Andre afleverer bøgerne i genbrugsbutikker, uanset om bøgerne er så slidte, at de nærmest er ubrugelige.

Lektor ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, Sune Auken, mener, at når vi har et passioneret forhold til vores bøger, skyldes det fornemmelsen af at have været fuldstændigt opslugt af en god bog.

»Det er næsten som en forelskelse. Man har ikke engang lyst til at spise. Det eneste, man tænker på, er at komme tilbage til bogen,« siger han.

»De gamle skolebøger har skabt vores identitet - vi er blevet klogere af at have læst dem, og de har givet os vores uddannelse og senere indirekte vores job«, forklarer Sune Auken. Derfor er det svært at smide dem ud.

DET GØR ONDT PÅ FORLAGENE.

En rundringning til flere af de store forlag herhjemme afslører, at der bliver kørt rigtig mange bøger til makulering hvert år. Direktør for forlaget Frydenlund, Henning Lund, anslår, at det drejer sig om op mod 20 procent af de bøger, forlagene trykker. Nordisk Bog Center, der er lager for mange af forlagene, oplyser, at de sidste år kørte mere end 270 tons bøger til makulering. Inden bøgerne møder deres endeligt, har forlagene forsøgt at sælge dem billigt på udsalg eller gennem bogklubber.

Henning Lund siger: »Forlagsvirksomhed er jo forretning. Vi fremstiller en vare, og når vi ikke kan sælge den, skiller vi os af med den.«

Men selv om bogudgivelse er en forretning, der skal tjenes penge på, så har også forlagene svært ved at skille sig af med de bøger, de ikke kan få solgt. Marketingkoordinator Dan Hobel fra Gyldendals Forlag fortæller, at bøgerne bliver makuleret. »Det lyder jo helt forfærdeligt at sige, men sådan forholder det sig altså,« siger han.

Presse- og marketingchef i Gads Forlag, Marianne Lenler, fortæller brødebetynget i en mail, hvad hendes forlag gør af de bøger, de ikke kan få solgt.

»Bøgerne bliver kørt i store containere fra lageret og videre til destruktion. Det gør mig helt ondt at skrive det, men sådan ser virkeligheden altså ud.«

Når det er så svært også for forlagene at sende bøgerne til makulering, så skyldes det i høj grad, at de ser sig selv som mennesker med et særligt kald. Det mener i alt fald lektor Sune Auken.

»Forlæggerne har et billede af sig selv som bærere af ytringsfrihed. Og for de fleste, der arbejder inden for den branche, handler det om, at de holder umådelig meget af bøger. Så de føler, at de svigter deres kald, når de må destruere deres bøger, « siger han.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3

LÆS SENESTE SAMVIRKE