Flyindustrien vil være mere klimavenlig

Som et led i tilbagebetalingen af regningen for CO2-regnskabet kigger flyselskaberne sig selv efter i sømmene. Der bliver optimeret, udskiftet, effektiviseret og vejet, for at komme forureningen til livs.
Flymotorerne er kernen i problematikken. Jo lavere vægten af flyet er, jo mindre af det værdifulde fossile brændstof skal de forbrænde, og jo mindre CO2 udledes der. Derfor sætter flere selskaber deres fly på slankekur.

Miljøvenlighed er rentabel for flyindustrien

Det hollandske flyselskab KLM's miljøplan går blandt andet ud på at slanke isterningerne i passagerernes drinks og udskifte tæpper og bestik med letvægtsudgaver.Men flyindustrien har også et andet grønt incitament: Penge. De er, ifølge Kristian Anders Hvass, som er adjunkt ved Center for Turisme og Industri på CBS, også med til at drive værket hos en industri, som i forvejen er trængt af krise.

»Flybrændstof er en af de største udgifter, et flyselskab har, så hvis de kan spare på den front, så sparer de også penge.«

SAS sparer på vandbeholdningen for at blive lettere

Også hos de skandinaviske selskaber har man spændt bæltet ind på lufttransporten. SAS har med over 300 daglige afgange status som Skandinaviens største flyselskab. Og netop på det grønne område vil virksomheden med det karakteristiske blå logo gerne markere sig.
Ved for eksempel at overvåge vandbeholdningen om bord er det lykkedes dem at spare 175 kg vand på hver flyvning. På den måde har de sparet 228 tons brændstof årligt. Desuden har de igangsat et program, der skal give brændstofbesparende indflyvninger og en optimeret planlægning af ruter, der er hurtigere og derved bruger mindre brændstof.

SAS vil halvere CO2-udslippet i 2020

Og så har de vendt blikket mod fremtiden. Otte år frem. »Inden 2020 skal vi have mindsket vores totale CO2-udslip med 20 procent sammenlignet med 2007. Med den indberegnede vækst kommer det til at betyde en halvering af CO2-udslippet i 2020 målt pr. passagerkilometer.« Vil det lykkes? »Som det ser ud nu, så har vi levet op til de årlige mål,« lyder det optimistisk fra Martin Porsgaard fra SAS.

Kigger man på miljøregnskabet, så er det noget af en opgave, som SAS og resten af luftfartsindustrien står over for. Luftfarten står for cirka tre procent af verdens samlede CO2-udledning.
Derudover kommer udledningen af luftbårne partikler, som afbrændingen af brændstof danner. De hvide kondensstriber, som flyene trækker efter sig på himlen, fungerer som midlertidige skyer, der lader sollys passere, men absorberer varmestråling, og føjer derfor til drivhuseffekten.

Samtidig forudsiger man en større efterspørgsel på flyet som transportform.
Den internationale luftfartsorganisation ICAO spår en langsigtet vækst i antallet af passagerkilometer på fem procent årligt. Derfor var det en sensation i december 2009, da flyproducenter videreudviklede hovedrollen i problemstillingen: Flyet.

Ny generation af mere miljøvenlige fly ruller ud

Her rullede den fabriksny Boeing 787 Dreamliner ud af sin fabrikshangar. Det skabte omtale, for her var tale om et interkontinentalt fly, hvis konstruktion bestod af 50 procent genanvendelige kompositmaterialer.

Dreamlineren kan prale af at udlede 20 procent mindre CO2 på grund af den mindre vægt og de effektive Rolls-Royce-motorer. Men alligevel vil det vare en del tid, før man kan se en egentlig brændstoføkonomisk flåde, fortæller Kristian Anders Hvass fra CBS.

»Ligesom man ikke vil købe sidste års udgave af en computer, når man ved, at der kommer noget bedre om to måneder, så tøver flyselskaberne med at bestille nye fly til de mellemlange ruter.
En afløser for Boeings og Airbus' mindre fly er ikke lige nu på tegnebrættet, så derfor presser de flyproducenterne for at opnå lignende besparelser på de kortere distancer.« Et typisk fly kan holde i 20-30 år, og det betyder, at der kommer til at gå et godt stykke tid, før Dreamlineren og dens generation kommer til at dominere verdens landingsbaner og luftrum.

Forbrugerne fråser med flyrejser

Men det er ikke helt godt nok, hvis man spørger Kåre Press-Kristensen. Han er civilingeniør, ph. d. og har beskæftiget sig med luftforurening de sidste ti års tid hos Det Økologiske Råd.

Han efterlyser også en holdningsændring blandt passagererne.
»Flyrejsen er jo en fantastisk transportform, som jeg også selv benytter mig af.

Men man skal ikke fråse med den. I stedet for at tage en storbytur, så kunne man se lidt af Danmark,« siger han med en hilsen til de mange storbyweekender og smutture, som danskerne hvert år foretager.
Ifølge et skøn fra DTU Transport flyver hver dansker 3000 kilometer om året.

Kompensér din rejse
Flere flyselskaber, rejsearrangører og organisationer tilbyder flyrejsende at CO2-kompensere deres rejse.

Her er der mulighed for at betale en pris for CO2-udledningen, der så bliver investeret i vedvarende energi og andre former for klimavenlige energiprojekter

Prisen varierer på kompensation

Hos SAS koster det typisk 20 kroner oven i billetten at få sin europarejse CO2-kompenseret.  Prisen på en kvote kan dog svinge fra udbyder til udbyder. En flyvetur t/r København til New York koster for eksempel cirka 130 kroner hos Climatecare.