Flødebollerne er elsket i Danmark

Salget af flødeboller stiger torsdag, fredag og lørdag

Den lille kiks med skum og chokoladeovertræk har fristet danskerne i næsten 100 år – først som pisket fløde i en bolle hos bageren, siden som vaffel med skum, chokoladeovertræk og det forbudte navn negerkys. Faktisk er vi så glade for flødeboller, at vi næsten har verdensrekord i at sætte dem til livs. Kun tyskerne overgår danskernes flødebollekærlighed.

Flødeboller er en hverdagsbegivenhed, fortæller Kenneth Schultz, der er salgschef hos Elvirasminde, der står bag mærket Samba, som er det største flødebollemærke i Danmark:

»Flødeboller sælger året rundt, men især i perioden fra januar og frem til sommerferien bliver der langet flødeboller over disken. Samtidig kan vi se, at salget af flødeboller især stiger torsdag, fredag og lørdag.« 

Danskerne er flødebolle-konservative

Skummet skal have samme konsistens og smag som altid, og det nytter ikke, hvis kokosflagerne får en anden farve eller størrelse.

Kenneth Schultz fortæller, at Samba har prøvet med blandt andet mokkaskum og hvid chokolade, men måtte droppe smagsvarianterne igen.
»I Tyskland og Sverige er man glade for flødeboller med lys chokolade, men ikke engang det går. Danskerne har et helt klart billede af, hvordan en flødebolle ser ud og skal smage.«

På samme måde har Samba forsøgt med andre slags topping på de lidt dyrere varianter med belgisk chokolade. Men heller ikke mint, karamel eller hakkede nødder på toppen vandt hjerterne. Derfor er det også det mørke overtræk, som strømmer ud af stålrørene i Skanderborg.

Forud er gået en proces, hvor kakaopulver, sukker og fedtstof er blandet sammen, inden det bliver smeltet i store kar. Smeltningen bliver sat i gang i god tid, for undervejs er det vigtigt at ramme de rigtige temperaturer, så overtrækket størkner og får det rigtige knæk, når tænderne rammer. Temperaturen er forholdsvis jævn i processen. Flødeboller med belgisk chokolade er mere kompliceret at lave.

Ikke langt fra chokoladesmelterne er tørrede æggehvider hældt i et stort kar.
»Det vil være for svært for os at håndtere æggehvider, som vi kender dem fra supermarkedet. Vi bruger, hvad der svarer til tusindvis af hvider hver eneste dag,« fortæller Kenneth Schultz.
Til æggehviderne kommer blandt andet også vanilje og sukker. Blandingen varmes op, og temperaturen ændrer massen til en flydende, klæbrig sag, der piskes med store piskeris til skum.

Pust på chokoladen

På et bånd lægges vaflerne automatisk, inden skummet kommer på.  Produktionen kan indstilles til lige præcis den flødebolle, som kunderne vil have. De små lidt runde og de flødeboller, der ligner toppe, er mest almindelige på båndet.

»Typisk vejer en flødebolle i omegnen af 20 gram, men vi kan indstille produktionen, så vi kan lave flødeboller på 8,5 eller 50 gram,« fortæller Kenneth Schultz.

Når først skummet står flot på vaflen, kører den halvt færdige flødebolle gennem et chokoladebad. Derefter pustes luft på flødebollen inden typisk tre af flødebollerne på rækken får en omgang kokos.
»Lufttrykket skal få chokoladen til at løbe af, så den har den rette tykkelse på flødebollen. Da vi begyndte på flødebollerne med belgisk chokolade, tog det os lidt tid at finde det rette lufttryk, så chokoladen fik den rigtige tykkelse og knæk, når man spiser den,« forklarer Kenneth Schultz.

Til sidst skal flødebollerne gennem en køletunnel, så chokoladen stivner, inden de pakkes med håndkraft.