8 fantastiske børnebøger til en god snak
Bøger til børn under 3 år
Kaj læser bog
Skrevet og illustreret af Mats Letén.
Charmerende bog om Kaj, der oplever store og små ting i sin hverdag. Han møder en hund, som han gerne vil lege med. Men hvem bestemmer - Kaj eller hunden? Tekst og billeder spiller fint sammen, og sproget er enkelt med mange gentagelserne, uden at det bliver kedeligt og stereotypt. Der er 16 bøger i serien om Kaj.
Orm får en ven
Skrevet af Ida Jessen og illustreret i Hanne Bartholin.
Enkel og minimalistisk bog om ormen Orm, der inviterer til eftertænksomhed. Orm bor i græsset. Han keder sig. En dag sker der noget slemt, Orm bliver klippet over, men det er slet ikke så slemt endda, for den anden ende af Orm bliver til en ny orm - en ven til Orm.
Bøger til børn fra 2 til 6 år
Frederik med bilen
Skrevet og illustreret af Egon Mathiesen.
En politisk ukorrekt højtlæsningsklassiker om den hvide Fredrik, der kører ud i verden for at hilse og lege med børn i andre farver. Med rim og farvestrålende, udtryksfulde tegninger. Bogen udkom første gang I 1944, men er stadig lige levende.
Alex elsker biler
Skrevet af Marianne Iben Hansen, illustreret af Hanne Bartholin.
Nonsensfortælling nærmest som en rap-sang om anden Axel, der er vild med biler. Hans far og mor prøver at fortælle ham, at han er en and og bare skal nøjes med at svømme - men en dag smutter Axel hjemmefra, og så sker der ting og sager med brandbiler, kranbiler, gamle veteranbiler, sølvbiler, blå biler, racerbiler og mange andre biler.
Bøger til børn fra 5 til 9 år
Vitello får en klam kæreste
Skrevet af Kim Fupz Aakeson. illustreret af Niels Bo Bojesen.
Der er reflekterende underfundighed og stor, humor i Vitello-bøgerne, som handler om en rigtig dreng, hvis højeste ønske er at være sej. Da Kamma flytter ind på vejen, når Vitello slet ikke at protestere, og pludselig leger han far, mor og småkager meget imod sin vilje. Kamma kysser den intetanende dreng, og så er de kærester. Der er 12 bøger om den viltre, pædagogisk ukorrekte dreng.
Garmanns sommer
Skrevet og illustreret af Stian Hole.
Poetisk billedbog med digitale kollager om den 6-årige Garmann, der gruer for at skulle begynde i skolen. Garmanns sommer er første bind i en trilogi, der alle lægger op til en god snak og åbner for store spørgsmål uden at virke voldsom. Bøgerne har indbragt forfatteren Brageprisen i 2006, Bologna Ragazzi Award i 2007 og Nordisk Børnebogspris i 2009.
Bøger til børn fra 9 til 12 år
100 historier
Skrevet af Louis Jensen. Illustreret af Lilian Brøgger.
Louis Jensens har indtil nu er publiceret i alt 7 bøger med hver 100 korte, krøllede, underfundige, anarkistiske eventyr. Bøgerne har humor, der ligger i det underforståede, det skæve og det underspillede. Det er Louis Jensens tanke at skrive i alt 1001 historier.
Mørkebarnet
Skrevet af Cecilie Eken. Illustreret af Malene Reynolds Laugesen.
Her er en poetisk, drilsk børnegyser, som blandt andet sætter spørgsmålstegn ved forældres tilbøjelighed til at lukke øjnene for de mørke sider af barnets sind og udelukkende fokusere på de lyse. Bogen er skrevet med enkle og mundrette ord og rim i en såkaldt ‘sonetkrans’, hvor hver eneste sonet – eller digt, om man vil – har den forrige sonets sidste verselinje som sin egen første. Bogen vandt Skolebibliotekarers Børnebogspris i 2008.










Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Dankortets historie
Kaffens historie i ord og billeder
En uge, en familie = masser af affald
Fra bønne til kop - på kafferejse i Nicaragua
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden
11 ting du ikke vidste om kyllinger
De 10 mest solgte bøger i 2010
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
Brillemoden gennem tiderne












Kommenter artiklen