Fakta om genbrugstøj

Af Lotte Juul Martini | 1. april 2008

KUNDER:

Genbrugskunderne kan deles op i tre kategorier: 1. Kvinder, der går målrettet efter mærkevaretøj, og som ikke hænger sig i, om bukserne er den sidste nye model. 2. Unge, der bruger genbrugstøjet til at iscenesætte sig selv. 3. Personer, der køber genbrugstøj, fordi priserne kan matche et lavt budget.

BUTIKKER:

Der er omkring 850 genbrugsforretninger i Danmark, der bliver drevet af frivillige, hvor overskuddet går til velgørenhed. Mere end 20 organisationer med forskellig støtteprofil står bag. Nogle butikker sælger kun tøj, andre kun møbler og tilbehør til hjemmet og andre begge dele.

TØJ:

Af de 30.000 tons tøj, danskerne årligt afleverer, bliver 65-70 procent solgt til mellemhandlere i udlandet, 10-15 procent bliver solgt i genbrugsbutikkerne, og 15-20 procent er affald, der bliver destrueret.



Læs som PDF:


Artikel side 1

LÆS SENESTE SAMVIRKE