Vi elsker julelys

Julelys pryder de danske forhaver – vælger du den rigtige lyskæde, kan du barbere tre fjerdedele af strømregningen
Af Kristian Herlufsen | 10. december 2009

Intet er så smukt som lys på et træ i haven i decembers mørke aftener. Lyskæderne præger haver og byboernes altaner, faktisk har hver anden dansker elektrisk lys udendørs i december måned, viser en undersøgelse af danskernes julevaner, som FDB Analyse har lavet for Samvirke.

SKIFT TIL DIODER

Ser man sig for, kan der være både penge og CO2 at spare. En traditionel lyskæde bruger typisk 24 watt, og har man to lyskæder i husstanden, der lyser 12 timer hver dag i julemåneden, bruger man nemt 9 kwh ekstra.

Det lyder ikke af meget, men hvis man gange op med alle Danmarks husstande, ender ekstraforbruget på 54 millioner kwh – eller hvad der svarer til 15.000 husstandes elforbrug. En lyskæde med diodepærer vil kunne reducere strømforbruget til en tredjedel.

LEVENDE LYS PÅ TRÆET

Kigger man inden for juleaften, har 53 procent af danskerne levende lys på juletræet. Dermed overhaler de levende julelys den på kæde, som sidder i stikkontakten. 41 procent har elektriske lys på juletræet, når dansen går.

Mere om Jul

LÆS SENESTE SAMVIRKE