Ferie

Dyrt at overtræde promillegrænsen i Europa

Promillegrænserne er forskellige i Europa og bøderne er store, hvis du har drukket for meget øl eller vin, inden du sætter dig ind i bilen.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 21. juni 2011
Bilnøgler og øl i glas
Promillegrænserne er forskellige i Europa - og bøden kan blive stor, hvis du ikke overholder reglerne.

Kend promillegrænsen

Når ferieturen går i bil gennem Europas lande, er det en god idé at have styr på promillegrænserne. I EU og i resten af de europæiske lande er der forskel på promillegrænsen - og der vanker store bøder, hvis man har drukket for meget øl, vin eller spiritus, inden man sætter sig bag rettet.

I hovedparten af de vesteuropæiske lande er grænsen for, hvor meget alkohol, der må være i blodet, når man kører på 0,5 promille. Det er samme grænse som i Danmark, og det svarer til, at en voksen har drukket i omegnen af en øl, et glas vin eller en genstand. Grænsen på 0,5 promille gælder for eksempel også for Tyskland, Schweiz, Holland, Frankrig og Kroatien. Også i populære ferielande som Spanien, Grækenlande, Tyrkiet og Italien er promillegrænsen 0,5. I Tyrkiet er grænsen dog lavere, hvis du har anhænger eller campingvogn med - eller hvis du fører et andet køretøj end en personbil.

Sådan gjorde vi

  • Bødestørrelsen er omregnet til kroner til kurs 744.
  • Promillegrænser og bøder er indsamlet i forsommeren 2011.

Skrappe, nordiske naboer

Danmarks nordiske nabolande har striksere regler for spirituskørsel end Danmark har. I Sverige er det lovligt at føre motorkøretøj, hvis man har op til 0,2 promille alkohol i blodet - og samme grænse gælder i Norge. Finland derimode følger samme grænse for alkohol-kørsel, som vi har i Danmark.

Omvendt er reglerne lidt mindre skrappe i Storbritannien, hvor man må køre med op til 0,8 promille i blodet.

Store bøder

Lader man vinglasset stå eller dropper øllen til fordel for en sodavand vinder trafiksikkerheden. Men også ferieøkonomien kan komme mindre flosset hjem, hvis man har styr på promillegrænserne, for der vanker store bøder. I Norge er den mindste bøde 4650 danske kroner.

Bliver man stoppet med alkohol i blodet Grækenland lyder bødestraffen på mellem 580 kroner og 4642 kroner, i Spanien mellem 2239 kroner og 4464 kroner. I en del lande udregnes bødens størrelse på baggrund af årsindtægten for den, som sidder bag rettet. Schweiz topper listen med en maksimal bøde på 937.440 kroner.

Skema over spiritusbøder

Mere om bil

Kommenter artiklen

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

LÆS SENESTE SAMVIRKE