Hvad drikker du?
Byboer drikker skummetmælk, folk over 50 er glade for letmælk, og drikker du sødmælk, stemmer du på DF. Samvirke putter mælkedrikkerne i kasser.
Af Kristian Herlufsen Foto Claus Lunau | 25. februar 2010

|
Sødmælk
- Er især foretrukket blandt DF-vælgere
- Drikkes især i små husstande
- Næsten ni procent af danskerne over 55 år foretrækker denne mælk, spørger man danskere under 35 år, er andelen lige godt fire procent
- En sødmælksdrikker har oftest en lav husstandsindkomst
- Sødmælksdrikkerne har god selvtillid, når det gælder egne evner i køkkenet
- Er især for folk med en kort uddannelse eller en lang uddannelse - kun få med uddannelser som lærere, sygeplejersker, politibetjente og journalister drikker sødmælk
- Sødmælken bliver mest sjældent hældt op i glasset hos folk, der stemmer socialdemokratisk, konservativt og radikalt
|

|
Letmælk
- SF'ere og folk med hang til liste Ø drikker lidt mere letmælk end resten af befolkningen i gennemsnit
- Drikkes af folk med højere indkomst
- Letmælksdrikkeren er ofte over 50 år
- Drikker man konventionel letmælk, er man den gruppe danskere, som alleroftest selv laver aftensmad
- Letmælken har sin største fanskare i landdistrikterne.
|

|
Minimælk
- Minimælken hitter på den politiske midte. De radikale og socialdemokraterne er gladere for minimælk end resten af befolkningen
- Drikkes især i store husstande, hvor børnene er i alderen 7-20 år
- Folk, der drikker minimælk, går oftere efter mærkevarer
- Drikker du økologisk minimælk, går du langt mindre op i prisen på mælk, end resten af mælkedrikkerne gør
- 4 ud af 10 spiser morgenmad sammen hele familien hver dag
- Selvom Venstre-vælgere er meget gennemsnitlige, så foretrækker en person, der stemmer V at drikke minimælk, og den skal helst ikke være økologisk.
|

|
Skummetmælk
- Foretrækkes i højere grad af SF'ere, radikale -og kvinder
- Unge og prisbevidste vanekøbere fra hovedstaden
- Køber ofte mælk på tilbud
- Drikkes af folk med høj indkomst, som samtidig har mere end et barn
- Skummetmælksdrikkere bruger oftest lidt mindre tid på aftensmaden og har ikke stor tiltro til egne evner i køkkenet
- Drikkes især af befolkningen i byer med mindst 10.000 indbyggere.
|

|
Kærnemælk
- Drikkes især af den ældre del af befolkningen, der bor uden børn
- Alderen er typisk mere end 55 Kærnemælksdrikkeren er ofte meget loyal mod et bestemt mejeri og ikke særlig prisbevidst
- Kærnemælksdrikkeren får svært ved at finde ligesindede i en stor flok.
- Kun mellem en og to procent af danskerne foretrækker kærnemælk
|
Kilder: FDB Analyse, Arla Foods, analyseinstituttet GfK og Mejeriforeningens blad & mælk
Andre kommenterer på
Medicinfri smertebehandling 8
Sådan køber du økologisk og sparer penge 8
Sådan fjerner du en indtørret rødvinsplet 9
Her er de 10 ting, som vi ikke bryder os om at spise 38
Kaffebønnerne afslører, hvor vi bor 33