Et døgn uden batterier

Et arsenal - nu uden batteri

Mobiler, bærbare, ure og badevægte. Man tænker sjældent over det, men når kravene om strøm og bevægelsesfrihed møder hinanden, er batterier løsningen. For Lulu og Lars Nørregaard og deres to sønner, Jeppe på 12 og Mikkel på ni, er batterier en del af hverdagen i Hvidovre.

Alligevel er Lulu overrasket, da vi efter en times jagt beskuer bunken i den lille stue. Et arsenal af cykellygter og lommelygter ligger hulter til bulter på det lille bord. Blandt de mere eksotiske dimser finder vi en fjernstyret helikopter og en lille læselampe med indbygget radio.

I det næste døgn skal familien leve helt uden batterier. Selv bilens batteri og det lille batteri, der får den stationære computer til at huske sine indstillinger, bliver nappet. Men hvad vil de savne, og hvad er overflødigt?

Lars fik computerfri

Næste dag sidder familien rundt om køkkenbordet. Klokken er otte om aftenen, og de er i gang med at gøre status over et batterifrit døgn. Lars lægger ud.

Egentlig skulle Lars have arbejdet hjemmefra, men han valgte at holde fri. For det giver ikke meget mening at arbejde uden en computer, forklarer han:

»Jeg skulle lave nogle powerpoint-præsentationer til arbejdet. Men at sidde og lave udkast i hånden og lægge dem ind i morgen - det var simpelthen for åndssvagt!« 

Halve aftaler

Så heldig var Lulu ikke. Hun har haft arbejdsmøde med en kollega på en café i Valby, fortæller hun. Men det største problem var ikke at undvære bilen. Det var mobilen.

»Selv om det ikke var nogen overraskelse, stod jeg alligevel dér i ellevte time og havde kun mine aftaler trekvart på plads. Jeg kunne jo ikke ringe til min kollega eller tjekke min mail. Det betød, at jeg måtte sidde på caféen og vente på, at det passede ham at dukke op. Dér kunne jeg godt mærke, at jeg blev lidt utålmodig,« siger hun, men tilføjer at hun til gengæld fik læst Politiken.

Og faktisk er både Lars og Lulu enige om, at mobilerne er blevet en helt central del af deres hverdag. Der går sjældent en dag, uden at de ringer sammen, forklarer Lars.

»Normalt ville Lulu og jeg have koordineret én gang eller to i løbet af dagen: Hvor er du henne? Tager du mælk med hjem?  Jeg oplever typisk at mangle strøm på mobiltelefonen to til tre gange om måneden. Så meget, at jeg nu altid har opladeren liggende i min taske,« siger han.

Barnemad

I løbet af dagen har Jeppe da også lånt sin lillebrors fjernsyn for at kunne spille Playstation.
»Vi fandt ud af, at Mikkels tv virker uden fjernbetjening.« siger Jeppe, der ellers ikke mener, at det ville være et problem at undvære computer en dag mere.

Alligevel bliver drengene snart utålmodige af voksensnak. De plager lidt og får så lov til at løbe ind til kassen med batterier. Mikkel finder sin Nintendo DS frem, mens Jeppe tænder computeren. 

Dimser i skuffen

 Men hvorfor har man ni lommelygter?

»Meget af det, vi køber, er jo ren leg. Men en lommelygte er da lidt mere meningsfuld end andre dippedutter af plastik. I hvert fald principielt,« siger Lulu.

Alligevel ender mange af købene deres dage i skuffen, når batterierne løber tør, eller familien finder en smartere dims. Og derfra kan de godt ryge i husholdningsaffaldet, når der bliver gjort forårsrent, mener Lars:

»Jeg tror, man godt kunne stå med ting hvor man ikke havde gjort sig klart, at der var batterier i. Der er noget af legetøjet, jeg ikke ville skænke en tanke,« siger han.

»Men sådan noget som de elektriske tandbørster ville jeg sende til batterigenbrug, « siger Lulu og tilføjer:

»Og det er ikke bare noget, jeg siger for at være hellig! «