Danskerne: Vi spiser da ikke for meget kød

Vi kan ikke få nok kød

På en gennemsnitlig dag spiser 91 procent af danskerne kød og gerne både til frokost og aftensmad. Der bliver produceret omkring 146 kilo kød per dansker om året, og vi er et af verdens mest kødglade folk. Kun 1 procent af danskerne er vegetarer, mod 3 procent i Sverige og 9 procent i Tyskland.

Vi kan ikke selv se problemet med vores kødforbrug

Selvom vi spiser kød flere gange om dagen, så mener danskerne ikke, de spiser for meget kød. Kun 6 procent af danskerne synes, de spiser for meget kød. Det viser en analyse, som FDB Analyse har foretaget for Samvirke.

Køer spiser ikke kun græs

Men det er en stor udfordring for vores sundhed og for klimaet, at vi spiser så meget kød. Udover at forurene, så spiser dyrene enormt meget, før de selv bliver til mad. Og det er ikke bare græs, de gumler, men kraftfoder, der ofte bliver produceret på den anden side af jorden.

Grøn mad sikrer en grøn jord

Kødglade danskere

For 91 procent af danskerne er en almindelig dag lig med en køddag. For de fleste er der både kød på menuen til frokost og aften.

• 11 procent spiser kød til morgenmad
• 60 procent spiser kød til frokost 
• 78 procent spiser kød til aftensmad på en helt almindelig dag

Kilde: Mad-O-meter, FDB Analyse

Hvis vi spiste mindre kød ville det arealmæssigt ikke være et problem at brødføde allemennesker på jorden, fortæller lektor på fødevareøkonomisk institut Henrik Saxe:
»Det hjælper ikke direkte de mennesker, der sulter i Afrika, hvis man vælger at spise mindre kød i Danmark.

For sult skyldes ikke nødvendigvis mangel på mad i verden, men mangel på penge til at købe det for, dårlig infrastruktur og meget andet. Men på sigt kunne et mindre kødforbrug i verden give muligheder for at producere mere mad til en verden med stigende behov. Og så vil det have en positiv miljøeffekt globalt, hvis vi satte vores kødforbrug ned,« siger Henrik Saxe, der peger på, at en mere grøn kost vil være med til at sikre biodiversiteten.

For hvis vi spiste mindre kød, ville der ikke være behov for at dyrke så meget foder, og noget af verdens landbrugsjord kunne blive til natur igen.