Gris

Madstatistik: Danskerne vil hellere servere ko end gris for gæsterne

Okse og kalv er finere end svin, når vi inviterer gæsterne, men vi lægger hellere grisekød på de fine fade end kød fra fjerkræ, fisk og lam. Danskerne glemmer de gode udskæringer af grisen og lader dem blive til hakkemad, siger stjernekokken Francis Cardenau.
Af Inger Abildgaard | Foto: Nicky Bonne | 28. november 2010
Skinkeschnitzler i pakke
Vestjylland er den eneste region i Danmark, hvor servering af svin for gæster overhaler servering af okse eller kalv.

Storbyboere serverer ikke svin for gæster

Gæster skal have okse eller kalv, når vi fejrer hinanden med lækker mad, fin dug på bordet og glas med stilk. 39 procent af danskerne serverer okse eller kalv for gæster, viser nye tal fra FDB Analyse.

Kun 26 procent serverer gris for gæster. Længere nede af listen følger fjerkræ og fisk, der ikke er populær gæstemad.
Storbyboere skelner endnu skarpere end andre mellem okse og kalv eller svin til gæstebrug. 40 procent serverer kød fra okse eller kalv for gæsterne. Kun 15 procent serverer svin.

Svin er gæstemad i Vestjylland

Fisk og lam er sjælden gæstemad

39% af danskerne sætter okse og kalv på bordet foran gæster

26% af danskerne sætter svin på bordet foran gæsterne

22% af danskerne sætter fjerkræ på bordet foran gæsterne

13% af danskerne sætter fisk på bordet foran gæsterne

6% af danskerne sætter lam på bordet foran gæsterne

4% af danskerne sætter vildt på bordet foran gæsterne

Kilde: FDB Analyse

Vestjylland er den eneste region i Danmark, hvor servering af svin for gæster overhaler servering af okse eller kalv. Svineudskæringerne lægges på de fine fade ved 42 procent af gæstemiddagene i Vestjylland. Okse og kalv serveres ved 36 procent af middagene. I Nordsjælland er billedet modsat. Her fører okse- og kalvekød som gæstemad mest markant i forhold til hele landet, viser tallene fra FDB Analyse.

Grisen kan blive mere festlig

Grisen er ikke kedelig, den er et fint gastronomisk produkt, siger den fransk-danske stjernekok Francis Cardenau.
”Danmark er blandt de bedste til at investere i forædling, høj kvalitet og dyrevelfærd. Japanere og kinesere besøger landet for at se, hvordan det bliver gjort, hvad mere kan man forlange,” siger han.

Meget gris ender som hakkemad

Danskerne kan med fordel gå på opdagelse i de mange udskæringer, der findes i grisen. Vi vælger fantasiløst kun mørbrad og kamsteg, der ikke smager af mest i forhold til andre dele på grisen. Danskernes glemte udskæringer på grisen og indmaden bliver til hakkemad, og det er ærgerligt, mener Francis Cardenau.

LÆS SENESTE SAMVIRKE