Samvirke front page
Mælk i stabler inde i garagen. Det syn er almindeligt i villakvartererne i Frankrig og Spanien. Mælken er langtidsholdbar UHT-mælk, der kan holde sig i flere måneder uden for køleskab.
UHT-mælk er ikke noget for danskerne. Mælk skal være frisk, den skal ikke smage underligt og »kogt« som UHT-mælken. Og selv om vi elsker lave priser, nægter vi at købe UHT-mælk i 99 procent af tilfældene.
UHT mælk var ved at udvikle sig til en katastrofe for den tyske supermarkedskæde Aldi, da den åbnede sine første butikker i Danmark i 1980'erne. Aldi troede, at danskerne ligesom tyskerne var vant til UHT-mælk.
Men næsten ingen danske kunder ville sætte deres ben hos Aldi, før frisk mælk var sat ind på hylderne. Da tyske Lidl åbnede i Danmark 20 år senere, var den friske mælk på plads, så Aldis fadæse ikke blev gentaget.
I Europa er forbruget af UHT-mælk fordoblet siden 1980, da UHT-mælken kom frem. Over 90 procent af drikkemælken i Spanien og Frankrig er UHT-mælk.
Efter dem kommer lande som Tyskland, Italien, Holland og Østrig. De, der ligner danskerne mest, er englænderne. Deres UHT-forbrug er på knap 10 procent mod vores sølle én procent, og intet tyder på, at vi vil ændre den del af vores forbrugsmønster. 80 procent af os vil have mælk, der er så frisk, at den er i butikken dagen efter malkningen.
Andre kommenterer på
Sådan skider du i skoven 7
Sådan slipper du for telefonsælgere 46
10 ting, du aldrig må give din hund 22
Sådan behandler og vasker du dine trægulve 5
Her skal postkassen stå: Villa 16