Det daglige cykelløb
Det er egentlig utroligt, der er plads til alle de cykler på cykelstien.
Når langt de fleste cyklister åbenbart kører med store hvide englevinger og lysende glorier. Danskere beskriver primært sig selv som »opmærksomme, fornuftige, ansvarlige« og siger, at de »overholder færdselsloven« , det viser en undersøgelse lavet af FDB Analyse.
Til gengæld beskriver de samme danskere de andre cyklister som »dumdristige, uopmærksomme, egoistiske« og som topscorer - de »overholder ikke færdselsloven« . Det gælder uanset alder, køn og landsdel, at cyklisterne roser sig selv og skælder de andre cyklister ud. Dog er der en klar tendens til, at de cyklister, der beskriver deres medcyklister mest negativt er dem, der selv sjældent cykler.
Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed fortæller kampagnechef Morten Nielsen, at det er typisk cyklister at gå mere op i andres fejl end deres egne: »Vi har en tendens til, at kigge meget på de andres adfærd, og så betragte den som dårlig. Og der er stor forskel på, hvad vi synes er rigtigt, at vi selv gør, og hvad vi synes er i orden, at andre gør.« MæND Dør oFTere. Omkring 25.000 cyklister kommer på skadestuen hvert år. Og den officielle statistik over politiregistrerede ulykker viser, at der de seneste fem år har været lidt over 3000 mennesker involveret i alvorlige ulykker uden døden til følge -ca. lige mange mænd og kvinder.
»Det er alt for mange, der kommer galt af sted. Men jeg tror ikke, det er fordi cyklisterne overvurderer deres egne evner, men snarere fordi cyklisterne undervurderer farerne.
F. eks. når de kører ud fra en sidevej, hvor der ikke er ret meget trafik,« siger Morten Nielsen.
Af den samme statistik fremgår det også, at der de seneste fem år er dræbt 84 kvindelige cyklister i trafikken, mens tallet for mænd er helt oppe på 148.
»Kvinders cykling sker af mere praktisk karakter end mænds. Altså til og fra arbejde, hentning af børn, dagligvareindkøb etc. For mænd er der tale om et tilvalg, hvor lysten til at cykle driver dem ud på cykelturene. Det viser sig også ved, at mænd kører længere end kvinderne og hurtigere.
De har altså samme uheldsrate som kvinder, dog er der flere mænd, der dør. Det er nok fordi, de tager større risici end kvinder og har mere fart på cyklen. De tror lige, at de kan nå at køre over, og det kan de så ikke. Noget af forklaringen hænger også sammen med, at flere mænd cykler i cykelklubber, og i forbindelse med cykelsport er der desværre også nogen, der kommer til skade. « En af måderne, man kan undgå alvorlige skader på i tra-fikken, er ved at udfordre de daglige cykelture, siger Morten Nielsen.
»For hvis man tager den samme rute dag ud og dag ind, så er der nogle steder, ens sanser bliver sløret. « Derudover er det vigtigt at få øjenkontakt med andre trafikkanter - især bilister. Og så skal cyklister blive bedre til at give tegn og markere deres hensigter.
NÅR DJÆVLEN MØDER ENGLEN.
En af forklaringerne på, at vi mener, vi kører godt på cykel, og de andre kører dårligt, skal findes i, at vi er vidt forskellige typer på cyklerne, siger Trine Juncher Jørgensen, kampagnechef hos Dansk Cyklist Forbund.Der er dem, der kører meget stærkt og med cykeltøj på, dem på banecykler uden bremser, dem der skal på arbejde og de usikre - som eksempelvis ældre og børn. Så er der cruisercyklisterne, der nyder turen og hverken kører for at svede eller komme hurtigt frem, men måske kører og snakker med en anden cyklist.
»Når de her forskellige typer mødes på en én meter bred cykelsti, kan der godt opstå nogle problemer.« Hun siger, at de trafikanter, der er indblandet i ulykker ofte er dem, der kører usikkert, og så andre ikke kan aflæse dem.
Trine Juncher Jørgensen fortæller, at der ikke er et entydigt billede af, at cykeldjævle, der suser gennem trafikken uden at overholde reglerne kommer ud for flere ulykker end englen, der overholder færdselsreglerne.
»Folk kører jo ikke overfor rødt lys på cykel i et stort lyskryds med hovedet under armen. De er meget bevidste, om at der er fri bane, når de gør noget ulovligt.« Og bevidsthed og opmærksomhed er noget af det vigtigste, hvis man vil undgå ulykker som cyklist.
»Men problemet er, at der opstår en irritation i trafikken - en vejvrede - over at folk kører ulovligt. Det kan få andre til at køre hasarderet og utålmodigt, « siger Trine Juncher Jørgensen, der foreslår, at man indfører todelte cykelstier med en hurtig og en langsom bane.
Povl Kjøller, 1974:
Jeg er så glad for min cykel,jeg kommer hurtigt langt omkring,
og det fordi på en cykel
går det let som ingenting.
En cykel larmer ikke og bruger nul benzin
en cykel oser ikke som andre oliesvin.
Jeg er så glad for min cykel,
jeg kommer hurtigt langt omkring,
og det fordi på en cykel
går det let som ingenting.
Vidste du at
-Halvdelen af danskerne cykler mindst én gang om ugen.
-19 procent af danskerne siger, at de aldrig cykler.
-25 procent af danskerne cykler 5- 7 gange om ugen.
-Københavnerne er klart den gruppe, der cykler mest. 48 procent cykler 5- 7 gange om ugen.
-Også de unge er meget cyklende, hele 53 procent af de yngre under 21 år cykler 5-7 gange om ugen.
Kilde: FDB Analyse .
Th.L. Mortensen:
Ti små cyklister kom til en cykelsti;
een kørte udenfor, og så var der ni.
Der var een, der var to, der var tre,
der var fir ´ , der var fem på cykeltur,
der var seks, der var syv, der var otte,
der var ni, der var ti på cykeltur.
Sådan ser vi os selv på hjul
1) Opmærksom
2) Fornuftig
3) Overholder færdselsloven
4) Har godt overblik
5) Ansvarlig
Sådan ser vi de andre på hjul
1) Overholder ikke færdselsloven
2) Dumdristige
3) Uopmærksomme
4) Egoistiske
5) Dårlige trafikanter
Sådan gjorde vi: FDB Analyse spurgte 1000 danskere i et emailspørgeskema om, hvordan de karakteriserer sig selv og andre som cyklist. De fik 12 negative og 12 positive ord og skulle sætte fem krydser.
Holger Drachmann, 1890:
Frem paa det rullende Hjul
Højt over Støvet og stik gennem Regnen og Blæsten;:
Haardeligt spæge sit Sul,
Aldrig for Byger i Skjul,
Ride for Æren og Kappes om Prisen med » Hesten « !
Hesten er staalsat og Rytteren med;
Plads for Cycliisten! Han r uller af sted.
Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4










11 ting du ikke vidste om kyllinger
10 ting, du aldrig må give din hund
10 gratis børnefornøjelser i København
10 gode julefilm til børn
Undgå at blive syg af grillmaden
10 gode julefilm til voksne
Påskelammet på bordet og marken
Kuriøse slikbutikker
Emballageløs butik i London
Min gamle ABC - find din egen læsebog












Andre kommenterer på
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 6
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på 6
Sådan skider du i skoven 9
10 ting du kan bruge bagepulver til 16
Sådan fjerner du en indtørret rødvinsplet 9