Dåser med øl og sodavand hitter - sådan laves de

Danskerne er vanedyr - og har i mange år foretrukket glasflasker, når øllen kom på bordet.

Danskerne havde ikke tænkt sig at rokke sig, når det gjaldt ølvaner, da øl på dåse blev introduceret i 2002. Sådan lød det i hvert fald dengang, men stemningen er vendt.

Nu bliver omkring 45 procent af alle øl i Danmark solgt på dåse.

Nok var det vaner, der fik mange til umiddelbart at foretrække glasflasken, men danskerne havde også lært, at dåserne var mindre gode for miljøet end glasflasker.

I dag bliver dåserne lavet af aluminium, og det blakkede ry ikke er helt fortjent. Ni ud af ti øldåser bliver indsamlet og brugt igen gennem returpantsystemet.
Pantautomaten kvaser dåsen, inden den sendes til omsmeltning, og i forhold til glasflasker har aluminiumsdåser den fordel, at der går mindre energi til produktion og omsmeltning af dåser frem for glas.

Dåserne er 0,2 millimeter tykke

På Rexam i Fredericia, hvor en stor del af de danske dåser produceres, begynder hele produktionen af en dåse med store ruller af aluminium, der er tyndere end papir. Helt præcist 0,2 millimeter tykt, fortæller Carsten Andreasen, der er production manager hos Rexam:

»I aluminiummet udstanser vi runde stykker, som først formes til en lille skål, der næsten ligner et askebæger. Det er første step i produktionen.«

De små skåle bliver efter udstansningen slået mod bunden tre gange med så stor kraft, at siderne får den rigtige højde til en dåse, som kan bruges til øl eller sodavand. Og det går stærkt. Fabrikken i Fredericia spytter 1800 dåser ud - hvert minut. På et år bliver det til mere end 1 milliard dåser, hvoraf hovedparten ender på det danske marked, en lille del sejles til Finland

De tre slag gør siderne i dåsen ultratynde - siden er kun 0,092 millimeter tyk, når dåsen er færdig, også bunden skal have den rigtige form, og her skal der 12 slag til.

Øldåserne vaskes inden der kommer logo på

Når dåsen har den rigtige højde og den rigtige bund, bliver dåserne vasket, inden ølmærket eller sodavandsfabrikantens logo trykkes på. Seks farver, som kan blandes, så de dækker hele spektret, sprøjtes på en efter en. På den måde kan Rexam lave dåser til både Fanta, Egekilde og Carls Special.

»Vi arbejder med at kunne gøre andet end bare at sprøjte farverne på. På sigt vil vi kunne lave struktur i trykket, så man for eksempel kan føle logoet, når man kører fingeren over dåsen,« fortæller Carsten Andreasen.

På Carlsbergs bryggeri, der stort set er den nærmeste nabo, fyldes dåserne med øl, sodavand eller kildevand, inden låget kommer på. Låget klemmes på i kanten, så dåsen holder tæt, inden den åbnes hos forbrugeren. Cirka 160 dåser om året bliver til for hver dansker - stor som lille.