Skrald

Coop: Vi vil ikke åbne vores containere

Samvirke har spurgt forbrugerpolitisk direktør i COOP Mogens Werge om hans syn på de store mængder anvendelige varer, som hver dag bliver smidt ud i butikkernes affaldscontainere i en stor pærevælling.
Af Jakob Sejer Pedersen og Mette Iversen | Foto: Sara Skytte | 9. februar 2011
På jagt efter aftenens bytte: skrald. For Anders, som er skralder, er supermarkedernes affaldscontainerne som store tag-selv-borde. Han har gennem de seneste seks-syv år skaffet en betydelig del af husholdningen fra de varer, der er blevet for gamle eller bare for grimme til at stå på hylderne inde i butikken.

Hvad mener du om skraldere, som går på jagt i jeres containere efter mad og andre varer, I har smidt ud?

Jeg godt forstå, hvis nogen tænker, at det her er ressourcespild. Kapitalismens dekadente overforbrug. Men vi er nødt til at se på de ting som skrald og dermed uegnet som menneskeføde. Så hvor meget man end kan sige, at skralderne har deres gode grunde, kan vi ikke bifalde det. Vi vil ikke åbne vores containere og lade folk tage det, de vil. Tænk hvis nogen blev alvorligt syge. Det ville vi, uanset om vi kan hænges op på noget juridisk, se som vores ansvar.

Hvorfor er der så mange varer, der bliver smidt ud, når andre kunne få glæde af dem?

Det er hamrende svært at disponere. Den sidste kunde, som kommer lige før lukketid, skal opleve, at der er forskellige slags mælk på hylderne samtidig med, at vi har mindst muligt stående. Vi regner hele tiden på det, men det er umuligt at forudsige præcist, hvor meget en enkelt vare sælger.

Hvorfor søger I ikke for, at pakken med cornflakes, som er gået lidt i stykker, og som derfor ikke kan sælges, kommer videre til nogen, der har brug for det?

Enkelte af vores butikker har aftaler med for eksempel en landmand, der får et stort parti et eller andet, som kan bruges til dyrefoder. Nogle gange giver vi også varer til Zoologisk Have. Men der er problemer i det. For det er jo affald, og så må vi ikke transportere det ud over kommunegrænsen. Holdbarheden vurderer producenterne, og overskrides den dato, må vi ikke sælge varen, som nu er at regne for affald.

Mange varer kan jo holde sig markant længere end datoen på pakken?

Som forbruger kan man godt have en mælk i køleskabet, som måske ikke har været åbnet, og som ikke fejler noget, selv om datoen er overskrevet. Det er en vurdering, den enkelte må foretage, men vi er nødt til at forholde os til producentens vurdering.

Hvordan sorterer I jeres affald?

Det gør vi som udgangspunkt ikke. I Danmark har vi et bortskaffelsessystem, som er baseret på forbrænding. Det ville ikke give mening at bruge resurser på at sortere, når det hele alligevel bliver blandet sammen og brændt af.

LÆS SENESTE SAMVIRKE