Bunden først!

Du bliver mødt af en sødlig, rådden lugt af gamle sjatter, når du nærmer dig automaten.

Når det er din tur, fodrer du automaten med flasker, tager din flaskebon og ånder lettet op, fordi automaten ikke gik i stå, mens det var din tur.

Flaskernes rejse i retursystemet er begyndt.

Det samme er arbejdet for de mennesker, der dagligt passer automaten.

Stefan Dahl er foodchef i Kvickly Spinderiet i Valby og derfor ansvarlig for, at butikkens flaskeautomat virker, som den skal. Det kan godt være vanskeligt, for den store butik har kun én flaskeautomat, der til gengæld modtager for ca. 30.000 kroner tomme flasker på en uge. Selvom personalet bruger fire timer hver dag på flaskerne, kan den ellers fuldautomatiske maskine gå i stå op til 10 gange dagligt. Det sker, når der er fejlsortering eller andre tekniske problemer, men også når utålmodige kunder fodrer maskinen med flasker for hurtigt, eller de glemmer, at bunden skal ind først. Maskinen reagerer hurtigt på enhver fejl. Transportbåndet går i stå, maskinen bipper skingert, og snart ringer telefonen i flaskedrengens lomme.

»Tålmodigheden ved flaskeautomaten er meget lille. Nogle kunder går fuldstændig amok og føler sig snydt af maskinen, og det ser de som vores skyld,« forklarer Stefan Dahl.

Det kan Oliver Bech på 17 godt skrive under på. Han er en af dem, det oftest går ud over.

»Halvberusede kunder kan af og til råbe op om, at det er lovpligtigt at tage imod flaskerne, andre kalder én et skvadderhoved eller en kæmpe idiot og siger, at det er amatøragtigt, at lortet ikke virker. Men nogle gange skal man jo have tid til at få den ordnet. Heldigvis er der også nogle, der tager det pænt,« siger han.

Skodsøen stinker.

Der er flest problemer, når Danmark har fri. Jul, nytår og påske er også højtid for flaskeautomater.

På de travle dage er den umiskendelige lugt af flaskeautomat stærk.

»Lugten kommer nok mest herfra,« fortæller Stefan Dahl og åbner flaskeautomatens forside, der åbner sig som et skab. Han trækker en spildbakke ud, der er fyldt med en brunlig, plumret og klæbrig væske med gullige klumper, der efter lidt tid identifi-ceres som halvt opløste cigaretskod.

»Lugten kommer af, at folk ikke drikker ud. Det her er sjatterne,« fortæller han og peger på skodsøen i spildbakken, en uappetitlige blanding af gammelt øl, klæbrig sodavand og aske fra cigaretter.

»Det er tit folks egen skyld, at det begynder at gå langsommere.

Sodavand og øl er sukkervarer, og de fungerer lidt som lim. Når transportbåndet er klistret til med gamle slatter, fra halvtomme øl, kan det gå i stå«

Maskinen tager ikke fejl.

Vi lukker lågen igen, så skodsøen er gemt væk, da tre børn med hver deres pose med tomme sodavandsflasker gerne vil bruge automaten.
Krrrronsh....
Lyder kommer fra flaskeautomatens indre. Det er en langstrakt lyd af metal, der bliver knust. De tomme sodavandsflasker og dåser fra børnenes poser er blevet genkendt som engangsemballage. Derfor får de den kortest mulige tur gennem maskinen. En port som i en gammeldags flippermaskine blokerer vejen længere ind i automaten. Flasker og dåser falder ud til siden og ned i den del af automaten, der hedder en komprimator. Den ligner en klo, og den flænser og kvaser metal og plastic, så det fylder mindst muligt under transport.

Stefan Dahl fortæller, at kloen ville sprede glas ud over det meste af lokalet, hvis den ved en fejl fik fat i en glas-flaske. »Men maskinen tager ikke fejl,« slår han fast.

De næste flasker, der vippes af transportbåndet, er de hårde sodavandsflasker af plast. De vaskes og genpåfyldes mange gange. Glasflaskerne får lov til at tage transportbåndet helt til endestationen. Det er et langt bord, der leder tankerne hen på en bowlingbane. De kører på transportbåndet, indtil de rammer de andre flasker, der venter på manuel sortering.

»Næsten 60 procent af flaskerne er efterhånden engangsmaterialer, og det er en stor lettelse,« fortæller Stefan Dahl.

På en almindelig dag skal personalet kun sortere det, der kan stå på det lange bord, én gang. Noget skal direkte til genanvendelse, mens en almindelig grøn ølflaske bliver pakket på paller og sendt tilbage til bryggeriet, så nyt øl kan blive hældt på. Det gentager sig igen og igen.

Nogle flasker har taget turen gennem automaten mere end 30 gange.

Norsk opfindelse

Flaskeautomaten blev opfundet af to norske brødre, Petter og Tore Planke, i 1971.

Petter arbejdede for et firma, der solgte prismærkningsudstyr, da han blev kontaktet af en mand med et problem. Manden ejede et supermarked i Oslo, der var ved at drukne i tomme flasker. Petter kunne ikke hjælpe, men hans bror Tore, der var ingeniør, kunne.

Han opgav en lovende karriere inden for navigationsteknologi for at udvikle en maskine, der kunne tælle tomme flasker og snart blev den første stillet op i Oslo. Efterspørgslen var stor, og de grundlagde herefter virksomheden TOMRA.

I Danmark er der mere end 90 procents chance for, at din lokale flaskeautomat er fra TOMRA, der står for tom flaske registreringsautomat.

Vidste du at..

En flaskeautomat koster det samme som en mellemstor bil. Den koster i nærheden af 200.000 kroner, selv uden særlige hensyn til design Hvis en butik sælger en vare med pant, er de også lovmæssigt forpligtede til at tage imod den Det kan være din egen skyld, at flaskeautomaten ikke virker. Dine gamle sjatter kan klistre både fotocelle og transportbånd til Der findes mere end 10.000 forskellige typer emballage til drikkevarer i det danske pantsystem.

God mod børn og dyr

Kunderne i Coops butikker valgte i løbet af 2009 at donere seks millioner kroner via flaskepanten til velgørende formål. Den såkaldte velgørenhedsknap på flaskeautomaten har været en fast del af udstyret på Coops automater siden efteråret 2008. Sidste år kom pengene Unicef og Folkekirkens Nødhjælp til gode.

Hvis du vælger den gule knap i år, vil dine penge i stedet gå til WWF Verdensnaturfonden og Red Barnet.

Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4