Grønt forbrug

Brug mobilen og find grønne miljøvenlige tilbud nær dig

Vil du have økologisk frokost eller finde en grøn oase eller et miljøvenligt hotel? Så er her et par apps og hjemmesider, der kan guide dig til et grønnere forbrug og sjove grønne oplevelser lige rundt om hjørnet.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 20. februar 2012
Piger med mobil
Få inspiration til grønne alternative og find den nærmeste økologiske cafe tæt på dig.

Århus og København har deres egne grønne guides

GoGreen er en portal med fokus på bæredygtighed. Den viser vejen til grønne virksomheder, oplevelser og viden om miljøet. Aarhus og København er de to første byer på GoGreens verdenskortet, men tanken er at flere byer skal med på det grønne landkort.

Både oplevelser og mad

Når du har hentet GoGreen til din mobiltelefon, har du en grøn guide i lommen. Du kan finde spændende grønne projekter og bæredygtige initiativer tæt på dig. Eksempelvis – dyrk Nørrebro, hvor københavnere dyrker grøntsager i byen. Eller ByOasen en bondegård midt i København.

Økologisk guide til mad tæt på dig

Hvis du interesserer dig for økologisk mad, er ”Øko App” noget for dig. Økologisk landsforening har udarbejdet ”Øko App”, der er en app, der guider dig til økologiske spisesteder. Du kan også selv skrive ind og gøre opmærksom på et økologisk spisested, kantine, hotel eller et andet sted, der serverer økologisk mad.

Mere om grøn hverdag

Kommenter artiklen

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

LÆS SENESTE SAMVIRKE