»Vores snakke spænder helt fra en 10-årig, der gerne vil have et scoretrick, til en pige på 15, der har taget piller – og hvor det allerede sitrer i fingrene – fordi hun ikke kan overskue livet længere,« fortæller Bente Boserup, der har været leder af Børnetelefonen i mere end 10 år.
Filosofien bag Børnetelefonen, som Børns Vilkår står bag, er, at det er børnene, der sætter dagsordenen. »Børnetelefonen er noget helt særligt. I en travl hverdag er det tit de voksne, der styrer farten, og på Børnetelefonen skal vi ikke være voksne, der vil ordne og fikse problemer, så man kan komme hurtigt videre. Det er voksne og samfundet gode til i dag. Vi er her for at lytte og giver kun et godt råd, hvis børnene beder om det,« fortæller Bente Boserup.
For tynd eller for grim?
Mange børn savner at blive lyttet til. Det er en af de ting, som de frivillige på Børnetelefonen kan mærke. »Vi er ikke særligt gode til at lytte til børn. Børn skal tages alvorligt, og selvom ting ikke er et problem set med voksnes øjne, så kan mange ting være rare for børn at vende med en voksen, hvad enten det er en forælder, en lærer på skolen eller en pædagog på fritidshjemmet,« siger Bente Boserup.
Med 33.000 samtaler om året er Børnetelefonen et billede på, hvordan børn har det i Danmark. En af de ting, som Bente Boserup har lagt mærke til, når hun kigger i statistikken, er, at vi stiller store krav til børn i dag.
»Vi får opkald fra piger, som synes, de er for tynde, tykke eller ikke kønne nok – eller ikke kan leve op til forældrenes forventninger om, hvor gode de er i skolen. De piger kan komme så langt ud, at de skader sig selv eller overvejer selvmord. Den selvskadende adfærd så vi slet ikke i samme grad for 10 år siden,« siger Bente Boserup.
En anden ting er, at der stadig er børn, som bliver slået af deres forældre.
»Man må ikke slå børn. Det har aldrig været i orden. Revselsesretten i private hjem blev afskaffet i 1997, men der er stadig børn, der ringer ind og bliver slået af deres mor eller far.«
Fjollede spørgsmål kan dække over alvorlige snakke
»Jeg hedder Bent. Jeg vil bare vide, hvordan man onanerer.« Sådan lyder et opkald til Børnetelefonen den eftermiddag. I baggrunden er der en fnisen uden lige. Bent hedder jo i virkeligheden ikke Bent, og opkaldet er et af de mange fjolleopkald, som også rammer Børnetelefonen. »Bent« får ikke svar på det konkrete spørgsmål, men han og rådgiveren får alligevel en snak om, hvad »Bent« laver i fritiden, og hvordan det går med de grinende venner i baggrunden.
»Vi kalder dem testopkald. For nogle børn er det bare sjovt, men andre vil gerne teste os. De vil se, om vi tager dem seriøst. Derfor svarer vi altid ordentligt, og måske ringer de tilbage en anden dag, hvor vennerne ikke er med, og der er noget alvorligere på hjerte,« fortæller Laura, der er en af de frivillige på Børnetelefonen, der tager mod opkald og sidder klar til sms og chat mellem 11 og 23 på hverdage og mellem 11 og 19 i weekenden.
På den måde er telefonen åben, hvis lysten til en snak melder sig i spisefrikvarteret, når man kommer hjem fra skole – eller inden man skal i seng om aftenen. Laura har i et par år været en af de 350 frivillige, der svarer børnene. Hun er 26 år og studerer psykologi. Snakkene kan begynde dramatisk og med bombastiske udmeldinger, for at ende med en snak om, hvorvidt det er rimeligt, at man altid skal gå med hunden om eftermiddagen.
»Børnene har mange forskellige behov, når de ringer. De har ikke alle et netværk, der fungerer, og når de ringer til os, føler de af og til, at de skal finde på noget alvorligt for at blive lyttet til,« fortæller Laura.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
En hviskende pige
En samtale kan tage alt fra få minutter til en god time. En af de hårdeste snakke, Laura har haft, var med en pige, som blev slået af sine forældre, seksuelt misbrugt og nægtet mad, hvis hun ikke gjorde, som der blev sagt.
»De første ti minutter af samtalen gik meget stille. Hun nærmest hviskede, når hun fortalte. Det rørte mig virkeligt, og selvom hendes historie er noget af det mest forfærdelige, jeg har hørt, kunne jeg mærke, at hun åbnede mere og mere op. Vi talte om hendes rettigheder som barn – og at det ikke var i orden, det der blev gjort mod hende. Sådan en samtale kan være svær at pakke væk,« fortæller Laura.
Pigen fik kontakt til en bisidderordning, hvor Børns Vilkår kan tage ud og hjælpe pigen, hvis hun skal tale med en socialrådgiver om sine problemer.
»Samtalerne er anonyme, så jeg ved ikke, hvordan det er gået hende. Jeg har en følelse af, at det går bedre.«
Er Laura eller de andre frivillige i tvivl om, hvorvidt deres indsats virker, behøver de bare at kigge på opslagstavlen. Her hænger breve og mails, som børn og unge har sendt for at sige tak for hjælpen. Og der er så mange, at brevene hænger i flere lag.
De mange glade breve vidner om, at Børnetelefonen virker, fortæller Bente Boserup:
»Børn vil gerne lyttes til, og der er områder, hvor det er godt at tale med andre. Derfor vil der altid være brug for et sted som Børnetelefonen.«
