Billigere bøger har løftet bogsalget, men ikke vores læselyst
Lavere priser øger bogsalget
I 2002 brugte en almindelig dansk husstand 1156 kroner på bøger. Syv år senere var beløbet steget til 1324 kroner – og det er sket i en periode, hvor de gennemsnitlige priser på bøger er faldet, så pladsen på boghylderne bliver trangere. Og hvor også en øget liberalisering af bogmarkedet har fundet sted. Den tog for alvor fat, da priserne på bøger blev helt frigivet pr. 1. januar i år.
Der findes ingen samlede tal for danskernes bogkøb, men et overslag, som Olaf Windsløv, der er direktør for Boghandlerforeningen, har lavet, viser, at vi købte 31 millioner bøger fra de danske forlag sidste år. På bibliotekerne lånte vi også 31 millioner bøger. Det giver lidt over 11,5 bøger til hver dansker, og oven i de 11,5 bøger skal man lægge de bøger, vi køber fra udenlandske forlag, de støvede bøger, vi køber hos antikvaren – og ikke mindst alle de bøger, som vi låner af venner, kolleger eller familie.
Ikke flere læsere
Men selvom de danske hjem bugner af bøger, så bladrer vi ikke mere i dem. Hvert kvartal undersøger Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen danskernes læsevaner, og gennem de seneste otte år har vores læsning været nogenlunde stabil. I gennemsnit kværner voksne syv bøger på dansk om året – hertil kommer lidt over en bog på et andet sprog. Altså læser vi kun to ud af tre bøger, vi køber eller låner på biblioteket. Og lægger man de bøger oveni, som vi låner af venner og familie, når vi at læse færre end to ud af tre bøger.
Den udvikling mener Karen Klitgaard Povlsen, der er mag.art. og ph.d. på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, skal findes i de faldende priser på bøger.
»Bøger er blevet billigere i forhold til vores disponible indkomst. Paperbacks, bestsellere og de billigere bøger har gjort bogen til en brugsgenstand, og i dag er der ikke stor prisforskel på, om man køber en billig kogebog eller et nyt madblad,« siger hun, mens Lars Egebjeg, der er lektor på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet, også påpeger at flere bliver fristet til bare at købe af supermarkedernes bredere udvalg, uden at overveje det reelle behov.
»Supermarkederne udsætter kunderne for lækre kogebøger, når man køber oksekød og mælk. Supermarkederne er gode til at skabe impulskøb,« siger han, og tilføjer:
»Før skulle man opsøge bøger aktivt og gik til boghandleren. I dag er bogkøb blevet mindre konservativt, og vi kan, foruden supermarkederne, også finde bøger i kiosken og musikbutikken.«










Patienter med pels
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden
Parcelhuslivet bag hækken i Skjoldhøjparken uden for Aarhus
11 ting du ikke vidste om kyllinger
Kaffens historie i ord og billeder
Undgå at blive syg af grillmaden
En uge, en familie = masser af affald
Dankortets historie
5 af Danmarks bedste kassedamer
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster












Kommentarer til artiklen
Internettet
Og måske har den øgede tid på internettet medvirket til en drejning væk fra den passive visuelle fjernsyns-kultur til en interaktiv ordbaseret kultur.
Altså en bevægelse hen i læsningens zone.
tilføjelse
Det kunne jo ligeså godt have været DVD-erne der fik bøgernes hyldeplads i supermarkedet - hvis kulturen havde været mere visuel.
Det mindes jeg at den var i min barndom i 90'erne, læsning var et gammelt relikvie, mens skærmens billeder repræsenterede den nyeste teknologi, fremskridtets ansigt, et symbol på nutid og beherskelsen af samtiden.