Maelk

Arla undersøger mælks indflydelse på aldring

En rumyoghurt har været Arlas billet til stjernerne. Måske er yoghurten også en billet til at forstå mælks indflydelse på kroppens aldringsproces.
Af Nicolai Holle | 11. marts 2010
barn i barnestol
Arla prøver at forstå mælkens indflydelse på kroppens aldringsproces
Kroppen nedbrydes hurtigere, når man er i rummet. Den kendsgerning har vakt mælkegiganten Arlas interesse. Siden 2005 har de forsynet astronauter i rummet med en NASA-godkendt yoghurt, der kan holde sig ved stuetemperatur i to år. Den sunde yoghurt har været en vigtig del af astronauternes kost i rummet. Og det har altså givet genlyd til Arlas forskere på planeten Jorden.  

Rumyoghurtens top 3

Disse yoghurtsmage er de mest populære blandt astronautsmagsløg i kredsløb: 

 

Hindbær/blåbær
Jordbær
Jordbær/banan

ERFARINGER FRA RUMMET.

»På baggrund af erfaringerne med NASA er vi begyndt at undersøge, hvilken rolle mælkens bestanddele kan spille i forhold til menneskers ældning,« fortæller project manager hos Arla, Kajsa Ohlson. »Som bekendt er mælk jo vigtig for små børns vækst, men måske gælder det også for de senere af livets faser.«

HEMMELIG FORSKNING.

Hos Arla holder man kortene tæt ind på kroppen, for indtil videre er forskningen kun forbeholdt lukkede laboratorier. Ifølge Kajsa Ohlson regner man dog med at have resultater inden for det næste års tid.

LÆS SENESTE SAMVIRKE