Hvordan anmelder jeg et dødsfald?

Alle dødsfald i Danmark skal anmeldes, men når dødsfaldet rammer, kan det være en stor opgave at finde ud af, hvilke papirer skal udfyldes, og hvem der skal kontaktes. Samvirke guider dig igennem anmeldelsen af dødsfald.

Når et menneske dør, er der mange praktiske ting, man skal tage stilling til og ordne på få dage. Mange vælger at lade en bedemand tage sig af papirarbejdet, men det er også muligt at ordne mange ting selv.

Du kan gøre mange ting selv

Når et menneske dør, er der mange praktiske ting, man skal tage stilling til og ordne på få dage. Mange vælger at lade en bedemand tage sig af papirarbejdet, men det er også muligt at ordne mange ting selv. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Først skal der laves en dødsattest

Når en person dør, skal der laves en dødsattest. Det er en læge, der udfylder og underskriver dødsattesten.

Er man død hjemme, skal de pårørende ringe til egen læge eller til lægevagten. De vil så sende en læge ud til hjemmet, som kan udfylde dødsattesten.

Lægen sørger også for at give Sundhedsstyrelsen besked, da Sundhedsstyrelsen skal registrere dødsfaldet i Dødsårsagsregisteret. 

Dør man på et sygehus, er det en læge på sygehuset, der udfylder og underskriver dødsattesten. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Dødsfaldet skal anmeldes elektronisk

Senest 2 døgn efter en person er fundet død, skal dødsfaldet anmeldes i form af en dødsfaldsattest.

Det sker elektronisk i form af en blanket til »anmodning om begravelse eller ligbrænding«.

Anmodningen bliver automatisk sendt til det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Det sker uanset om vedkommende var medlem af Folkekirken eller ej – eller om vedkommende var medlem af et andet trossamfund. Grunden er, at vi i Danmark har valgt, at Folkekirken står for personregistreringen. 

Det er derfor også på kirkekontoret i afdødes bopælssogn, du skal henvende dig, hvis du ikke kan udfylde den elektroniske anmeldelse. 

Anmeldelsen er samtidig et udtryk for ønsker til begravelsen. Det er her, man skriver, hvor og hvordan begravelsen eller bisættelsen skal foregå.

Læs mere om