Sådan bør du spise sushi - 7 gode råd om sushi takt og tone

Jo, du må gerne spise sushi med fingrene, men aldrig drukne de lækre bidder i sovs. Læs mere om korrekt etikette for sushielskere.

Send aldrig hele sushistykket til søs i sojaskålen, så risene bliver gennemvædede. Den korrekte sushiadfærd er kun at dyppe toppingen.

Bryd engangspindene rigtigt

Hvis du spiser med engangsspisepinde, der sidder sammen i den ene ende, skal du knække dem fra hinanden, før du begynder. Det er god stil at knække pindene, mens du holder dem lodret eller horisontalt. Skikken stammer fra de meget trængte spisesteder, hvor man nemt kan komme til at give de andre gæster en Bryd engangspindene rigtigtalbue i siden.

Lad pindene hvile på pindeholderen

Læg ikke pindene på tallerkenen, som du ville lade kniv og gaffel hvile på tallerkenen, når du holder pause i sushispisningen. Det er forbudt ved sushibordet. Pindene skal hvile på den særlige pindeholder, bordet altid dækkes med.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hæld kun lidt sojasovs op ad gangen

Japanerne forstår at holde måde og opfører sig nødigt grådigt ved bordet. Husk, at når du hælder sojasovs op, skal du kun hælde forsigtigt op og hellere for lidt end for meget. På den måde undgår du også lettest at dryppe, mens du hælder op, og du slipper for at lade noget gå til spilde, hvilket også er dårlig sushiadfærd.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Dyp kun toppingen

Det er ikke hele sushien, der skal dyppes i soyasovsen, kun toppingen. Send aldrig hele sushistykket til søs i sojaskålen, så risene bliver gennemvædede. Den korrekte sushiadfærd er kun at dyppe toppingen. Det er også det mest praktiske. Så undgår, du at sushien går i opløsning af væden fra sojasovsen. Bland gerne den stærke grønne wasabi i sovsen eller smør en smule på selve sushistykket.

Hæld aldrig sovsen over risene

Dyb gerne sushien i soja, men hæld aldrig sojasovs hen over risene, heller ikke i risskålen. Japanerne er stolte af deres ris og har ris i mindst lige så mange afskygninger, som italienerne har pasta. Noget ris er så fint, at få hundrede gram koster en bondegård. Man hælder derfor ikke soja hen over risene og efterlader heller ikke en rest ris i skålen.

Spis bare med fingrene

Jo, det er faktisk tilladt at spise sushi med fingrede, også selv om du har spisepinde til rådighed. Det er langt bedre at spise sushien med fingrene end for eksempel at bruge en pind til at spidde med eller komme til at dryppe sushi fra pindene. Du skal helst spise sushien i et stykke, men hvis det er umuligt for dig, må du gerne bide den over i 2. Kun sashimi må ikke spises med fingrene. Sashimi er små stykker rå fisk eller kød, der ikke er tilberedt med ris som for eksempel de populære nigiri.

Nulstil smagsløgene med ingefær

Den syltede ingefær hedder gari. Den smager dejligt og lidt stærkt, så vær lidt forsigtig med mængden af den, indtil du har vænnet dig til smagen. Gari er ikke tænkt som krydderi på sushien, den spises helt korrekt mellem de forskellige stykker sushi for at nulstille smagsløgene og rense munden.

Læs mere om