Mavesækken er for stor

Vægtnålen svinger sig op på 100 kilo. Kvinden på vægten er 175 cm høj, og hendes kropsvægt sender hende op i klassen, der karakteriseres som svært overvægtige. Og hun er ikke alene. Hun er blot en af de ca. 400.000 danskere, der har et body mass index på 30 eller derover. Kvinder i den vægtklasse har typisk et taljemål på over 80 cm, mænd på over 94 cm.

Kvinden ønsker brændende at tabe sig, og hun har gennem årene prøvet det meste. Først var der grøntsagsslankekurene fra damebladene, så skiftede hun til pulverkure, købte medlemskort til træningscenteret og kombinerede det med en anti-kulhydratkur. Men mønstret har altid været det samme. Efter hårdt slid er kiloene godt nok røget af, men de har sneget sig på igen.

Undersøgelser af alle slags slankekure viser entydigt, at en overvægtig person typisk kan tabe 5 til 10 procent af sin kropsvægt på et halvt til et helt år. Det ligner jo umiddelbart en succes, men efter 1-2 år vejer personen i 50-60 procents tilfælde enten det samme som før kuren eller endnu mere. Efter 4-5 år gælder det for 90 procent af personerne.

Ofte bliver den overvægtige kvinde mødt med en lidt bebrejdende og efterhånden opgivende attitude fra sine venner. Ingen siger det direkte, men hvorfor tager hun sig ikke bare sammen og holder kiloene væk, når hun nu lige har brugt måneder på at være på kur? Men det er ikke bare hendes manglende viljestyrke og dårlige vaner, som er skyld i kiloenes tilbagevenden.

»I de sidste mange tusinde år er mennesket og alle andre dyrearter blevet mødt med den ene hungerskatastrofe efter den anden. Kroppen er blevet trænet til igennem evolutionen at opbygge så store lagre som muligt. Og de, der har overlevet katastroferne, er dem, der har haft de bedste gener. Dvs. de, der har været bedst til at bygge deres fedtdepoter op. Der er aldrig før nogen, der har oplevet en situation, som den vi er i nu, hvor der er for meget mad, og derfor har kroppen ikke udviklet nogen mekanismer, som kan forsvare den,« forklarer Niels Vrang, læge og forskningsleder i firmaet Rheoscience, som forsker i fedme.

Så snart kiloene bliver færre, reagerer kroppen med en række forsvarsmekanismer. Selv om man har så store lagre af fedt, at man kunne undlade at spise i to måneder, så begynder kroppen at forbrænde mindre, bliver mere effektiv til at udnytte energien, stofskiftet falder, og man bliver sulten. Kroppen opfatter helt klart vægttabet som en trussel, der skal modarbejdes.

Nulstil hjernen

Når slankekurene ikke slår til, er medicin det næste våben, der trækkes. I Danmark bruges primært to typer. Orlistat virker lokalt i kroppen og forhindrer, at fedtet nedbrydes - og dermed optages - i mave og tarm. Sibrutraminpåvirker hjernen og nedsætter appetitten. Begge typer har en række bivirkninger som diaré, forstoppelse, søvnbesvær og mavesmerter. Og så har medicinen samme problem som slankekurene. Nok kan det lykkes at tabe sig - typisk tre til fem kilo på et år, men når behandlingen stopper, vender kiloene tilbage.

Medicinalindustrien forsker på højtryk for at finde medicintyper, der virker bedre og kan være med til at stoppe den vestlige verdens eksploderende fedmeepidemi. For der er flere fede på vej; 30-40 procent af den danske befolkning er allerede nu almindeligt overvægtige, og alle prognoser forudser, at antallet blot vil stige de næste 20 år. WHO skønner, at en tredjedel af alle voksne europæere vil være fede inden 2030, hvis udviklingen fortsætter uændret. Der er altså rigtig gode penge at tjene for det medicinalfirma, som finder vidundermedicinen.

Når man taber sig - lige gyldigt om man vejer 80 eller 180 kilo - så registrerer hjernen det straks som et tegn på, at kroppens energidepoter bliver truet. Det uheldige er, at den idealvægt, som hjernen registrerer og arbejder på at holde, flytter sig op ad, når man bliver fed. Så når man bliver federe og federe, flytter kroppen sin opfattelse af, hvad idealvægten er. Men hjernen kan ikke finde ud af at flytte sin opfattelse af idealvægten ned igen.

»Hvis man skal have et effektivt middel mod fedmen, så skal man gå ind, efter folk har tabt sig, nulstille hjernen igen, og fortælle den, at det her er min idealvægt. Vi arbejder på den teori, at der inde i hjernen et sted sidder en eller anden knap, og den må det kunne lade sig gøre at skrue ned for med medicin. Det mest fantastiske vil være at finde den knap, forstå den og stille den tilbage ligesom et ur. Og så kunne man stoppe med at tage piller igen - det er drømmescenariet,« siger Niels Vrang.

Fed velstand

Fedme opstår ikke fra den ene dag til den anden. Kvindens 100 kilo er kommet til lidt efter lidt, typisk tager det 20 år at tage 20-30 kilo for meget på, og årsagerne er ikke entydige. Hendes opvækst, skolegang og uddannelse har betydning for, hvor disponeret hun er for at blive overvægtig. Fedme forekommer oftere i de befolkningsgrupper, der har kortest uddannelse, lavest indkomst og ufaglærte job. Og risikoen for at være overvægtig er større, hvis man bor på landet i forhold til at bo i byen.

Men også hendes familie og de gener, hun har arvet, kan være medvirkende til hendes fedme. Det er efterhånden anerkendt, at fedme er arvelig, og kimen til senere overvægt ligger i generne. Børn med overvægtige forældre har f.eks. fordoblet risiko for at blive fede som voksne, uanset hvad de vejer som børn. Derfor er det oplagt for forskerne at lede i generne efter en forklaring på fedmen, som også kan bruges til at behandle den. Men at spise og have nok energi i kroppen er en så essentiel ting, at der er rigtig mange forskellige systemer både i hjernen og i fordøjelsessystemet, som er involveret i at regulere det. Det er kompliceret og består af mange gener, der alle spiller en lille rolle. Så forskerne jagter ikke et bestemt fedmegen, men forsøger derimod at afklare hele nettet af gener, som kan betyde, at nogle bliver mere sårbare overfor fedmen.

Ikke børn

Fedmekirurgi er det ultimative våben, som først tages i brug, når alle andre behandlingsmetoder må vifte med det hvide flag. Siden 1996 har danske sygehuse udført to slags operationer, som begge medfører, at den opererede bagefter ikke kan spise så meget og føler sig hurtigere mæt. Ved en såkaldt gastrisk banding snøres et silikonebånd omkring den øverste del af mavesækken, som derved bliver mindre. En gastrisk bypass gør også mavesækken mindre, og maden føres samtidig uden om et stykke af tyndtarmen.

Turen under kniven er den eneste metode til effektivt og varigt at slippe af med kiloene. 50-60 procent af overvægten tabes typisk i løbet af de første to år efter operationen, og modsat slankekurene og medicinen bliver vægten ved med at være stabil i op til 10 år efter indgrebet. Samtidig falder risikoen for følgesygdomme til fedmen som sukkersyge, for højt blodtryk osv. Men operationen er stadig primært forbeholdt de meget overvægtige. Kvinden på de 100 kg skal enten være meget besværet af sin vægt, lide af en sygdom, der har forbindelse til fedmen, eller have andre specielle forhold for at komme i betragtning. Vejer hun 30 kg mere, er det i sig selv nok til at få adgang til en operation, som koster ca. 100.000 kr.

»Der følger nogle gener ved en operation, man risikerer f.eks. at bløde, kaste op, have ondt og man skal til kontrol. De fleste med et BMI på 35 synes jo ikke, at de er særligt generede af det. Men når du har et BMI på 40 eller 50 og har haft det i mange år, så er du meget besværet af det - du sveder og puster og kan ingenting. Så er du villig til at påtage dig de gener, som følger af en operation,« siger Jens Peter Kroustrup, overlæge på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aalborg Sygehus, hvor fedmeoperationerne blandt andet udføres.

Inden for de seneste par år er antallet af fedmeoperationer steget fra ca. 100 til 200 om året, og tallet forventes at stige endnu mere. 1000 danskere står lige nu på venteliste til operationerne, og fra januar 2006 må fem offentlige sygehuse foretage operationerne. I Sverige er man begyndt at operere overvægtige børn, men i Danmark er den generelle nedre grænse 20 år.

»I Danmark mener vi, at man skal have lov til at leve sit eget liv. Der er jo nogle, der kan tabe sig af sig selv, og de skal have lov til at gøre det. Man skal vise, at man har været alle ting igennem, før man får tilbudt en operation. Det er et drastisk indgreb, og derfor skal det være den sidste mulighed. Der er en risiko ved at gå rundt med et plastikbånd omkring mavesækken; man kan få mavesår, der kan gå hul på det osv. Desuden ved vi ikke, hvad der sker om 30 år, så at sætte et plastikbånd på helt unge, det er vi ikke meget for. En bypass-operation, hvor man laver helt om på anatomien inde i maven, er heller ikke noget, man skal lave hos alt for mange mennesker,« siger Jens Peter Kroustrup.

For de fleste overvægtige selv, deres omgivelser og i sundhedsvæsenet har den typiske opfattelse hidtil været, at det er lige så let at tabe 30 overflødige kilo, som det var at tage dem på. Så erkendelsen af, at overvægten er en meget mere kronisk tilstand, er ny og først ved at bevæge sig ud i befolkningen og sundhedsvæsenet.

»Det har stor betydning, specielt hvis man tænker på forebyggelse. Man skal ikke lade børn blive alt for tykke og bare tænke, det er hvalpefedt, som de kan løbe af sig igen. Der er stor risiko for, at de beholder fedtet og bliver større. Man skal reagere, hvis man tager 3-4 kilo på, og ikke først når man er steget 20-25 kilo i vægt, for så er det for mange ved at være for sent,« siger professor og overlæge Bjørn Richelsen fra medicinsk endokrinologisk afdeling på Århus Sygehus.

Fedme koster

De direkte omkostninger af fedme (forebyggelse og behandling) udgør 2-3 procent af sundhedsudgifterne i Danmark. Det svarede i 2004 til 2,7 mia. kr. De indirekte omkostninger (sygefravær, førtidspension osv.) udgør 0,3-0,5 af det danske bruttonationalprodukt. I 2004-tal er det 680 mio. kr. En overvægtig person har i gennemsnit et forbrug af sundhedsydelser som medicin og sygehusophold, der er en tredjedel større end hos en normalvægtig person. Kilde: Ugeskrift for læger, Danmarks Statistik og Lægemiddelindustriforeningen.

BMI

BMI er vægt i kilo divideret med højde i meter i anden potens (kg/m2).
Eks: hvis man vejer 70kg, ser den således ud:
70 : (1,8 x 1,8) = 21,6

Undervægt: BMI under 18,5
Normal vægt: BMI 18,5 - 24,9
Overvægt: BMI 25 - 29,9
Svær overvægt: BMI over 30