Samvirke front page Vagn Rydeng, Frederiksberg:
Jeg har gennem mange år med glæde og interesse læst Samvirke, der på en god måde repræsenterer, hvad der er oppe i tiden, medlemstilbud mv. Fra at være et »gratistilbud« blev prisen for Samvirke efterhånden modregnet i dividenden, og det er rigtig i tråd med tidsånden. Der er som bekendt ikke noget, der hedder en gratis frokost!
Men er det virkelig klogt at begynde separat at opkræve porto? Portoudgiften på op mod 35 millioner kroner (69 kroner gange et oplag på cirka 500.000) er selvfølgelig en voldsom udgift. Men jeg kan nemt forestille mig, at et girokort, der skal betales i løs vægt, betyder, at oplaget falder til fx det halve. Og når udgifterne til at lave Samvirke bliver meget større pr. blad, varer det ikke længe, før et eller andet geni mener, der skal spares ved at lave bladet tyndere og dårligere. Så kører den negative spiral, og så kan det hurtigt gå som de 53 landsbyer i novembernummeret.
Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler, at Samvirke er ved at være det eneste, der er tilbage af FDB’s (eller hedder det stadig Coop?) sjæl, så uden Samvirke ser det ikke godt ud for brugsforeningsbevægelsen.
P.S. Jeg har betalt girokortet
Send et læserbrev til Samvirke:
Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev«
eller på en mail til
laeserbreve@samvirke.dk
Andre kommenterer på
Her skal postkassen stå: Villa 16
Læsernes gode råd - Hvad gør du for at fjerne smerten? 37
Skriv ind: Jeg bestod næsten... 23
5 gode råd til hvordan du holder ferie, selvom du har huset fuldt af gæster 6
Hvad vil du bruge 1 million kroner til? 385