Mand mod and

»Jagtkongen Helge længe leve! Hurra, hurra, hurra, ræv, ræv, ræv!« Helge Dürfeld dagens bedste skytte med to brugte skud og én nedlagt and. Han er godt tilfreds.

»Men det er ligegyldigt, hvor meget vi skyder, bare vi hygger os,« siger han.

Klokken er lidt over ti om formiddagen, men de sytten mand, som står omkring langbordet i stuen i Århus-forstaden Højbjerg og hylder dagens jagtkonge, har allerede været oppe i mindst seks timer.

Før solopgang. Klokken 04.30 indleder Preben Holm, der er dagens arrangør, med en jagtparole, og jægerne hver en dram. Han forklarer, hvordan dagens jagt skal foregå, og gennemgår, hvilke dyr der må skydes. Svømmeænder, krikænder, store måger, gæs, krager og blishøns er nogle af de mange fugle, han remser op. Der må skydes fra time før solopgang.

Jægerne fordeler sig i bilerne og kører i grupper ud til forskellige jagtterræner.

»Knæk og bræk derude,« lyder det i mørket.

Preben Holms gruppe parkerer i vejsidens lange græs ved en mark i nærheden af Lemming lidt syd for En jæger stiger ud af bilen med forrest, så kommer hatten til Én snakker lidt for højt, og Preben tysser på ham: »Shh, du skræmmer ænderne Han giver instrukser om, hvor jægerne skal placere sig.

Syv sorte silhuetter med geværer over skulderen og bredskyggede hatte og kasketter bevæger sig stille marken. Over kornet ligger en smal af det første morgenlys.

Jægerne fordeler sig i en halvcirkel omkring en sø. Den er omkranset af træer og lige til at se for det utrænede øje, men Preben Holm kender den og er sikker på, at der ligger ænder derude. Han placerer sig som den sidste af jægerne på en lille klapstol på et stykke pløjemark.

Der lyder skud langt borte. Højbjerger ikke de eneste, der er taget på andejagt denne morgen. Også andre steder omkring forsøger skytter at få ram på efterårets ænder.

Preben Holm arrangerer hvert år cirka tyve jagter i periferien af Århus. De fleste af deltagerne gengangere. Han har gået meget på jagt, men nu mere i arrangørens end i skyttens rolle.

»Jeg har skudt meget før i tiden. Jeg vil ikke jeg er mæt, men jeg er bare glad for, at vi har de her terræner, vi kan bruge, og glad for at sørge for, det går sikkert for sig.« Efter en lille time er der stadig ikke synet af ænder end dem, der landede, før jægerne ind over marken. Preben Holm går ned søen for at se, om han kan skræmme nogle Lidt efter flakser tolv ænder op fra søen.

»Bang bang.« Ingen ænder er ramt. Så flyver syv ænder over hovederne på de tre jægere inde på kornmarken.

To skud brager næsten samtidig, og to dumper ned fra den skyfri himmel. Preben Holm dukker frem fra krattet med et smil, når langt op ad de røde kinder.

Han skynder sig hen til de to træfskytter.

Helge Dürfelds and er blevet væk i kornet, jagthunden Rayman finder den hurtigt og springende med anden i munden og øjne rettet mod sin ejer. Han får den bekræftelse, han har håbet på: »Sit, det var dygtiiigt.« De to ænder får plads på græsplænen i Preben Holms have ved siden af en medsøster, en og en blishøne, da de 17 jægere samler dagens fra deres respektive jagter. Der er enighed at det har været en dejlig morgen, selvom det har været det bedste andevejr. Blæst, rusk regn er bedre, for så flakser ænderne mere »Men bare den solopgang ind over Århus... Helge Dürfeld henført.

Klokken 9.30 er der jagtparade som afslutning på dagens jagt, og jægerne står i en halvcirkel de nedlagte dyr. En af jægerne spiller forbi på sit jagthorn, mens en hund tuder med de sidste toner.

I stuen er der morgenbrød, Gammel Dansk jagthistorier. På de øverste hylder står udstoppede dyr, og jagttrofæer hænger over pejsen. Preben Holm troner for bordenden og stiller sig med op og udnævner bedste og ringeste skytte.