Samvirke samvirke@fdb.dk

Salt er industriens billige fyldstof

Salt er endnu billigere end mel i industrielt fremstillede fødevarer
Af Tanja Aas og Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. februar 2007
saltbøsse
Vi danskere har vænnet os til smagen af meget salt

Salt i fødevarerne kan erstatte noget af den ægte vare, for eksempel i smør

Salt er en billig ingrediens. Salt er billigere end for eksempel mel. En enkelt procent salt, der kan erstatte mel, betyder noget i det store regnskab, når rugbrødsproduktionen tonser af sted. Fødevareindustrien ser en økonomisk interesse i at bruge salt, mener præsident for det Danske Gastronomiske Akademi, civilingeniør Jan Krag Jacobsen.

Han fortæller, at han har talt med restauratører, der helst køber usaltet smør til deres restaurant, fordi de på den måde får mere smør for pengene. Salt kan erstatte noget af den ægte vare.

Danskerne har traditionelt brugt masser af salt og vænnet sig til smagen af meget salt

Men salt er også ældgammel ingrediens for os danskere. Saltets rolle i historien er stor. Salt var middelalderens »hvide guld«, der kunne være årsag til krige, pavestaten i Rom opkrævede saltskat, selv en del af Øresundstolden blev i et par århundreder betalt som salt. Saltet var uundværligt til at konservere sild og kød, og salt var en stor handelsvare i Europa.

»Danskerne har en tradition med saltet kød og sild, og vi er stadig glade for smagen af salt. Det mærker man, når folk fra andre lande besøger os. De synes ofte, at vores mad er hvinende salt. Det er også typisk for danskerne at hælde salt på maden, før de overhovedet har smagt på den,« siger Jan Krag Jacobsen.

Salt øger produkternes holdbarhed

Salt er en nødvendig ingrediens i kød, for eksempel pølser, hvor det giver pølsen længere holdbarhed. Også her har industrien en interesse. Jo mere vand, der er i pølsen, jo mere salt skal der til. Salt giver også farsen til pølse en anden struktur. Vi kender det, når vi rører frikadellefars og putter salt i. Saltet gør farsen sejere.

Vi kan vænne os af med salt

Det er ikke nemt at stille noget op med industriens salt, men vi kan selv vænne os af med at spise så meget salt, mener Jan Krag Jacobsen. Han har lavet sin egen havregrød hver morgen i over 25 år og begyndte på et tidspunkt at koge den uden salt.

»Det går fint, jeg savner det ikke,« siger han. »Hvis man skærer meget ned på saltet og så igen prøver at smage mad, der var saltet som tidligere, er det næsten ubehageligt salt. Man vænner sig af med salt, ligesom man en gang er blevet vænnet til salt på samme måde, som svenskerne for eksempel er blevet vant til at spise sødt brød.«



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2

Samvirke samvirke@fdb.dk

De danske kager er en fantastisk historie

Wienerbasserne, kransekagen og andre af konditorens kreationer er Danmarks bidrag til den kulinariske verdenskunst.
Af Inger Abildgaard | 1. februar 2007

EU har noteret kagerne som Danmarks bidrag til verdenskulturen

Kageruller i stedet for kokkeknive. Gær og mel i stedet for trøfler. Mens italienerne præsenterer deres verdensberømte parmaskinke, og franskmændende lukker op for den mesterlige camembert, trækker vi trumfkortene fra bageren: Napoleonskage, fragilité og wienerbasse. Fortegnelserne over og dokumentation af de danske gastronomiske fyrtårne er bogført på allerhøjeste sted i EU som Danmarks bidrag til den kulinariske verdenskultur

Rosenbrød og basser er det mest specielle ved dansk madkultur

Forskere i hele EU har lavet udredninger over, hvad der hæver en fødevare op på et niveau, hvor den er speciel for sit lands madkultur. Det er sket på initiativ af de store madnationer Frankrig og Italien. Lande, der ser en stærk interesse i at bevare integriteten i deres berømte specialiteter. Kultur- og madhistorikeren Bi Skaarup og en dansk arbejdsgruppe har efterforsket det traditionelle danske køkken for at sætte navn på vores kulinariske solo-præstationer.

»For en gammel bagerjomfru som mig var det enormt skægt, at rosenbrød, snegle, linser og napoleonshatte stod for den mest specifikke danske madkultur,« siger Bi Skaarup.

Men kød og ost da? Vores landbrugsprodukter!

De rager ikke op på samme måde, fordi Andelsbevægelsen ensrettede produktionen af landbrugsprodukter mod eksportmarkedet England. Det kom der en masse bacon og smør ud af. Også ostene blev lavet efter en standardiseret recept med ensartet kvalitet for øje. De små leverandører forsvandt.

Eksporten satte dagsordenen for landbruget, men bagerhåndværket fik lov at leve uforstyrret videre lige til de berygtede mix-blandinger vandt indpas i 1960'erne og udvandede begreberne om, hvad bagerbrød er. Siden har håndværket rejst sig igen med Emmery's og andre bannerførere i spidsen.

Kaffe og kage var højeste mode i 1800-tallet

Talentfulde bagere med ambitioner og udsyn står for den ene del af kageeventyret. Men der skulle en dynamo mere på, nemlig det Københavnske borgerskab med hatte, stokke, manerer, diskret charme, og hvad den privilegerede klasse nu ellers kendes på fra midten af 1800-tallet og 60-70 år frem.

Herrer og fruer i 1800-tallets bedre kredse havde brug for at gøre indtryk på hinanden. Naturligvis havde de stil, smukke hjem og fine dragter, men de havde også selskaber, og det sendte de rigtige signaler derhjemme i salonerne, når pigen serverede kaffen og den nyeste kreation fra konditoren for gæsten.

»Det voksende borgerskab hentede sin selvforståelse i selskabeligheden, den private fest var meget vigtig, konditoriet blev også flittigt brugt allerede i Søren Kierkegaards og H. C. Andersens København, det gav bageren og konditoren noget at arbejde med,« siger Bi Skaarup.

Wienerbrødet blev opfundet i 1843, det var en croissant med remonce kopieret fra Wien

1843 er et skelsættende år. En københavnsk bager havde været i Wien, hvor han havde smagt wienerske croissanter og fået licens til at fremstille det bløde brød i København

»Bageren kendte de sukkerglade københavnere, så han smed lige en klat remonce i croissanten, inden han rullede den sammen. Voilà! Det første danske wienerbrød. Og bageriet på Kultorvet kom til at hedde Wienerbageriet, som ligger der endnu,« siger Bi Skaarup.

Resten kender vi. En hær af basser, snegle, rosenbrød, overskårne, spandauere, hanekamme og chokoladeboller fulgte efter det første wienerbrødshorn og har gjort »danish« til et andet ord for kage i det store udland.

»Vi blev verdensrømte for vores wienerbrød, som er en efterligning af den wienerske croissant. Sådan er madlavning. Vi står på skuldrene af hinanden,« siger Bi Skaarup.

Hele den specielle danske bager-pakke består af andet end wienerbrødet. Der er rundstykkerne, det særlige danske franskbrød bagt med mælk, småkagerne og tør- og endelig flødeskumskagerne, som er et helt særligt kapitel.

Sarah Bernhardkage er dansk men kopieres i hele verden

Vi tror måske at fragilitéen og Sarah Bernhard'en er importeret til de kølige danske konditorier for at give dem et touch af parisisk boulevardstemning. Og det er sandt, at københavnerne leflede for det franske. Men kagerne er ærkedanske. Sarah Bernhard-kagen blev skabt af den meget aktive konditor Steen på Amager, da den berømte franske primadonna en gang var på gæsteoptræden i København. Kagen bliver i dag kopieret i hele verden, fortæller Bi Skaarup. Rubinstein-kagen har en tilsvarende historie, da en berømt klaver-virtuos med efternavnet gæstede københavn

I årene 1870 frem til 1910 væltede det op med interessante nyskabelser. Fragilité, der betyder skrøbelighed, risalamande, napoleonskage, kartoffelkage, hindbærsnitte, napoleonshat og Bi Skaarups favorit, gåsebryst, der er en af de få kager skabt uden for det københavnske konditorvækstlag. Hun mener, at kagen er fra Slagelse eller Næstved:

»Mange steder laver de den med lagkagebund, men det rigtige gåsebryst har bund af butterdej med sveske og flødeskum, der sammen laver noget vidunderligt næsten uartigt inde i munden.

kransekagen er opfundet i det gamle Persien

Den danske kransekage er også speciel og berømt i hele verden. Den består af marcipan opfundet i det store muslimske kalifat med hovedsæde i det gamle Persien, nu Iran og Irak. Europæerne greb marcipanen i middelalderen og bagte småkager af den, senere gik den af mode, men i slutningen af 1700-tallet fandt en københavnsk konditor på at bage ringe af kransekage og modellere et overflødighedshorn til et stort taffel. Sådan blev kransekagen til en dansk specialitet.

Kagernes historie er lige til at blive i godt humør af, så støt de gode bagere

»Kagernes historie er lige til at blive i godt humør af. Vi har gode forbilleder, selvom vi sad i arbejdsgruppen og begyndte at spørge os selv, om vi i Danmark overhovedet har noget som helst, der ikke er gået tabt i dårligt håndværk og ringe råvarer,« siger Bi Skaarup.

Vi har alle et ansvar for at støtte de gode bagere, dem der laver Sarah Bernhard'en på den helt rigtige måde. Livet er for kort til at spise dårligt, og Danmarks rekord som den mest fedtede nation, når det gælder mad, er ikke nogen sjov rekord, synes hun.

Mange holder sig netop tilbage fra kagerne, som ikke pynter på taljemålet.

Men det hjælper, når man holder sig til det helt sublime og lader stadset stå

»Det gælder om at tage det ene gode glas vin og det enkle stykke fyldt chokolade, der smager så godt, at englebasserne flyver rundt om hovedet. Jeg har efterhånden selv lært det,« siger Bi Skaarup.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Salt er en farlig bordherre

Hun kan ikke fordrage meget salt mad. Han sværger til det. Kæresteparret Randi Sørensen og Jerry Skovgaard deler ikke hinandens smag for det salte. Samvirke har undersøgt saltindtaget hos en saltskeptiker og en saltsmovser
Af Tanja Aas og Inger Abildgaard | 1. februar 2007

Kvinder spiser gennemsnitligt et gram salt for meget om dagen

Randi putter stort set ikke salt på maden, mens Jerry putter salt på alt. Han elsker den salte smag, mens den nemt bliver for meget for Randi. Med et saltindtag på omkring fem gram er hun blandt de få, der kan holde sig inden for den anbefalede grænse for, hvor meget salt vi bør få om dagen. For kvinder er det tal 6 gram om dagen, men det gennemsnitlige saltindtag for kvinder er helt oppe på 7-8 gram om dagen.

Men hun er også en af de få, som ikke sætter synderlig pris på det danske charcuteri. Den flade med hamburgerryg eller rullepølse er ikke noget, hun vil sætte tænderne i. Spegepølsen, kødpølsen og leverpostejen er til gengæld populær hos Jerry. Pålæg er noget af det, som vejer tungt på saltvægten. Blandt andet derfor får Jerry mere salt end Randi og ligger over det anbefalede saltindtag med 9,2 gram salt om dagen. I det hele taget er Jerry fan af det salte. For eksempel får saltbøssen et ryst per bid af det blødkogte æg.

»Salt smager supergodt, og jeg kunne aldrig drømme om at spise for eksempel et æg uden salt,« siger Jerry.

»Jeg har sagt, han bruger for meget, men det kommer ikke igennem,« siger Randi, der kender til risikoen ved et højt saltindtag. Hendes far har hjerteproblemer og skal derfor passe på, at han ikke får for meget salt.

Salt får alvorlige konsekvenser for sundheden

Et saltindtag som Jerrys på godt ni gram er ikke nødvendigvis alarmerende for den enkelte person. Men hvis alle danskere har et højt saltindtag, kan det have alvorlige konsekvenser for den generelle sundhedstilstand.

»Det er et problem for folkesundheden, hvis alle på landsplan får 9 gram salt om dagen. Hvis man har problemer eller er i risikogruppen for hjertekarsygdomme, skal man nedsætte forbruget af salt. Natrium hæver blodtrykket og forhøjet blodtryk giver risiko for hjertekarsygdomme. Hvis danskerne kunne reducere saltindtaget til 6 gram, ville det reducere antallet af blodpropper væsentligt,« siger Gitte Wenneberg, klinisk diætist hos Hjerteforeningen.

Mænd bør maximalt spise 7 gram salt om dagen, men danske mænd får i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt. Mindre børn må få omkring 3 gram salt om dagen.

Brød og pålæg indeholder masser af skjult salt

Det største problem er de fødevarer, som industrien har bearbejdet på en eller anden måde. Omkring to tredjedele af det salt, vi får indenbords, får vi fra forarbejdede produkter som eksempelvis brød og pålæg. Derfor kan man som forbruger ikke selv løse saltproblematikken, mener Gitte Wenneberg. Industrien og myndighederne skal være med.

»Man kan sige: Spis ikke chips, men man kan ikke sige til folk, at de ikke skal købe brød, ost og pålæg,« siger Gitte Wenneberg.

Der er altså rig mulighed for at få en del salt indenbords, uden at vi selv opdager det, hvis vi ikke ser os godt for.

Randi og Jerry tjekker ikke saltindholdet på næringsdeklarationen, når de køber ind. De tænker ikke over saltet, for salt er ikke synligt som for eksempel fedtkanten på en kotelet.

»Jeg har aldrig kigget efter salt. Til gengæld kigger jeg tit efter fedtprocent. Jeg vil ikke være tyk. Hvis du spiser for meget fedt, bliver du straffet med det samme. Med salt sker der måske noget engang i fremtiden,« siger Jerry.

Til daglig er maden hjemmelavet hos Randi og Jerry. Spaghetti med kødsovs samt marinerede og ferske kyllingefileter er blandt favoritterne. En af dagene i weekenden plejer den at stå på pizza udefra eller mad fra McDonald's.

Fastfood strutter af salt

Netop færdiglavet mad som fastfood og kantinemad indeholder meget salt. Gitte Wenneberg fortæller, at man nemt kan komme op på 15-20 gram salt om dagen, hvis man spiser fast food til et enkelt måltid og samtidig spiser i kantine.

Vi har vænnet os til mere og mere salt, mener hun. Salt har en smag, der appellerer til os. Men man kan gradvist vænne sig til mindre salt. En god idé er at smage på maden, inden man selv kommer salt på. En anden mulighed er at bruge urtesalt, som kun indeholder halvt så meget natrium som almindelig salt.

Jerry har altid fået at vide, at han ikke skal putte for meget salt på sin mad. Men han har endnu ikke oplevet det »wake up call«, som han siger skal til, før han vil gøre noget ved sit saltforbrug. Han skal overbevises om farerne af en mand i hvid kittel og stetoskop, i tv-programmer, eller hvis han på en eller anden måde selv mærker eller oplever en smule omsonst at skære ned på det salt, han selv putter på, hvis det meste alligevel er i maden, når han køber den. »Jeg kan jo bruge urtesalt, men der er jo ikke urtesalt i den spegepølse, jeg spiser,« siger Jerry.

 

Så meget salt må du få
For kvinder er det anbefalede saltindtag 6 gram om dagen. Det gennemsnitlige saltindtag for kvinder er 7-8 gram om dagen. Anbefalingen for mænd lyder på 7 gram om dagen. I gennemsnit får danske mænd 9-11 gram salt dagligt. Små børn må få omkring 3 gram salt om dagen. Kilde: Dansk Fødevareforskning 2006

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Boks med dine madrester

Alufolie, husholdningsfilm, plastikskåle og glasfade. Hvad er det rigtige at gøre, når man skal pakke resterne fra aftensmaden ind? Interessen for at passe godt på levningerne er stigende, men viden mangler.
Af Tanja Aas | 1. februar 2007

Den gode, gamle husmoderviden er ikke længere en selvfølge i de danske hjem. I hvert fald ikke når det kommer til madvarer: hvordan vi tilbereder dem og ikke mindst opbevarer dem.

»Danskerne har meget lidt styr på rå og tilberedte varer. Folk har ikke styr på hygiejne og holdbarhed. Det har vi ikke med i vuggegave,« siger Gitte Laub Hansen, udviklingskonsulent og bromatolog hos Suhr's Videncenter.

Hun tilføjer dog, at interessen er stigende ude i de danske hjem. Det samme oplever Bente Fabech, farmaceut i Fødevarestyrelsen. For fem-ti år siden var det sjældent, Fødevarestyrelsen fik henvendelser fra almindelige forbrugere om indpakning af mad, men det gør de nu.

Kirsten Høgh Fogt, viceforstander på Suhr's Husholdningsskole, fortæller, at eleverne ikke ved ret meget om indpakning og opbevaring af fødevarer, når de begynder deres uddannelse på skolen. De har simpelthen ikke tænkt over det. Generelt er alufolie et kendt og anvendt materiale hos husholdningsnovicerne.

Men alufolien er en belastning for miljøet, og man bør derfor begrænse brugen af det.

»Vi bruger meget lidt alufolie hos Suhr's. Vi pakker ting i en skål, hvor filmen ikke rører madvarerne. Det gør jeg også derhjemme. Rester fra stegen vil jeg lægge på et fad eller komme i bøtte og dække til med låg eller film. Kartofler vil jeg putte i en skål og gemme til brasekartofler næste dag,« siger Kirsten Høgh Fogt.

Det er vigtigt, at maden er tildækket, så den ikke afgiver smag og tørrer ind. Gitte Laub Hansen anbefaler opbevaringsbokse, som er egnet til madvarer.

»Mindre end Tupperware kan gøre det. Men med bokse er det lettere at stable madresterne og finde dem igen. Pak det ned i en frysepose og put det i fryseren, hvis du kan se, at du ikke får det spist inden for det næste døgns tid. Der er tre måneders holdbarhed i fryseren. Man kan godt spise det derefter, men oplevelsen forringes, og maden tørrer ud,« siger Gitte Laub Hansen.

Pas på sovsen

Hvis man vil gemme madresterne, må maden ikke stå fremme for længe. Temperaturen i de lune stuer giver nemlig perfekte betingelser for bakterievækst.

»Når man er færdig med at spise, er det ud i køkkenet og pakke maden ind og i køleskabet. Det er herligt for bakterierne, hvis man har maden til at stå fremme i et stykke tid, for så får de rigeligt med ilt og den rette temperatur til at formere sig,« siger Gitte Laub Hansen.

Det er let og hurtigt at ty til mikroovnen, når maden skal varmes op igen. Man skal bare huske at varme op til over 65 grader, så bakterierne dør, påpeger Gitte Laub Hansen. I mikroovnen fordeler varmen sig langsomt, så maden kan godt være varm udenpå og kold indeni.

»Du kan i princippet godt varme leverpostejen og frikadellerne op igen, men jeg ville kun opvarme én gang,« siger Gitte Laub Hansen fra Suhrs.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvad du varmer op i. Brug porcelæns- og glasemballage eller plastbeholdere og film, som kan klare varmen. Plastmateriale som for eksempel melaminplast, der ikke er beregnet til mikroovn og varm mad, kan gå i forbindelse med maden og afgive sundhedsskadelige stoffer. Denne proces kaldes også migration. Al emballage, som er i berøring med fødevarer, skal testes for migration i forhold til de typer af mad, de er beregnet til: sure, fede, kolde, varme og så videre. Men hvis man benytter for eksempel brugte isbøtter til varm mad, er der ingen garanti for, at bøtten kan holde til det, eller for, at der ikke sker migration af stoffer fra emballagen til maden.

Få flere informationer om emballage og indpakning og opbevaring af mad på
www.altomkost.dk
www.miljoeogsundhed.dk
www.dfvf.dk
www.vom.dk.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Finland har reduceret saltindtaget effektivt

Finland lovgav om salt, og 30 år senere var antallet af hjerteanfald faldet med over 75 procent.
Af Tanja Aas og Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. februar 2007

Finnernes forbrug af salt er faldet fra 14 gram til otte gram om dagen

I 1960’erne var Finland et af de lande i verden, hvor flest mennesker fik hjerteanfald. En finne havde tre gange så stor risiko for at få hjerteanfald som en svensker.

Det fik de finske myndigheder til at sætte fokus på salt i mad, og det lykkedes at få befolkningen til at spise meget mindre salt.

I de seneste 30 år er saltindtaget blandt finnerne faldet fra 14 gram salt om dagen til nu otte gram salt. Antallet af hjerteanfald er i samme periode faldet med mellem 75 og 80 procent for personer under 65 år. Det er endda sket i en periode, hvor rygning og forbruget af alkohol er vokset. I Finland er der i dag lov for, at højt saltindhold bliver mærket på fødevarerne.

Svenskerne lærer af finnerne og skærer på salt i brødet

Svenskerne har skævet til den finske udvikling. Den svenske mærkning af sunde fødevarer har kastet lys på saltforbruget, og for eksempel brødproducenterne er begyndt at skære ned på saltet i brød, nu da forbrugerne er begyndt at holde øje med saltet.

»Man kan ikke helt fjerne salt fra brød, smagen bliver tynd og fattig uden salt, og salt er vigtig for konsistens og holdbarhed,« siger udviklingschef Ingemar Gröön fra Lantmännen Food R&D.

Han forklarer, at der er meget salt i for eksempel franske baguettes, mens de bløde sandwichbrød og pølsebrød indeholder forholdsvis lidt salt, men til gengæld mange konserveringsmidler. Alligevel er der ingen, der er uden salt.

Tjek dit saltindtag
Sådan forekommer natriumindholdet i kosten:
1/4 tsk. salt = 500 mg natrium
1 tsk. bagepulver = 1000 mg natrium
Hjerteforeningen anbefaler, at hjertepatienter reducerer deres saltindtag (natriumindtag) til 2400 mg om dagen svarende til 1-1/4 tsk. salt. Uanset om du har forhøjet eller normalt blodtryk, mindsker du risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte, hvis du sænker dit saltindtag.

Når du laver mad
Overordnet gælder det om at bruge mindre salt. Her et par tips til hvordan:
• Smag på maden, inden du kommer mere salt på – måske er det slet ikke nødvendigt.
• Brug andre krydderier til at kompensere for den mindre salte smag.
• Væn dine smagsløg til mindre salt ved at skære ned på saltet lidt efter lidt.
• Undgå at tilsætte salt og dåsegrøntsager til hjemmelavede retter.
• Hvis du ryger, så hold op, for rygning nedsætter smagssansen, så der skal mere salt til, før du kan smage det.


Samvirke samvirke@fdb.dk

Superkorn fra højsletten

Quinoa fra Andesbjergene er både næringsrig og sygdomsforebyggende. Herhjemme vinder frøene fra Bolivias knastørre og frostbidte højder flere og flere tilhængere
Af Lotte Holmen | 1. februar 2007
Vegetarisk kaviar, moderkornet, superkorn, astronautens returbillet og guldkorn

Quinoa er et kært barn, og sådan et har som bekendt mange navne. I Danmark er planten og dens frø næsten ukendt, men for inkaerne i Andesbjergene er den måske den egentlige grund til,at de har overlevet det barske klima i højderne gennem tusinder af år.

Quinoa er i familie med spinat og en række rodfrugter, og frøene har et højt proteinindhold og tilmed protein af en ekstrem høj kvalitet. Desuden har den en perfekt sammensætning af alle essentielle aminosyrer og fedtsyrer, mange fibre og antioxidanter, kalk og mineraler især jern, og endelig er quinoaen glutenfri.

»Der er ingen tvivl om, at skulle jeg overleve på kun en enkelt fødekilde, så skulle det være quinoa, for den alene giver faktisk tilstrækkelig næring,« siger Sven-Erik Jacobsen, Danmarks eneste quinoaekspert og lektor ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Institut for Jordbrugsvidenskab og Afgrødevidenskab.

MANGE KVALITETER. Afgrøden bruges mange steder ikke blot som en næringsrig fødevare, men også som sundhedsbevarende og forebyggende medicin.

Quinoa nedsætter osteoporose (knogleskørhed), og videnskabelige undersøgelser på San Andrés Universitetet i La Paz i Bolivia viser også, at quinoaen forebygger hjerte-kar-sygdomme,« fortæller bolivianeren Hugo Bautista, der leder »Consorcio Lípez«, en salgs- og udviklingssammenslutning af quinoabønder, kvindekooperativer og foreløbig få private investorer. Han tilføjer, at andre undersøgelser tyder på, at den også har en forebyggende virkning på brystkræft.

»Og så er quinoa kolesterolfri,« supplerer lektor Sven-Erik Jacobsen fra sin stol på Landbohøjskolen.

Men ikke nok med det. Faktisk menes den at være direkte kolesterolnedsættende, fordi plantens saponiner, naturlige sæbestoffer, binder kroppens kolesterol og sørger for, at den bliver fragtet ud af kroppen, så der ikke sker en kolesterolophobning, forklarer han.

Netop derfor forsker blandt andre japanerne intensivt i at anvende quinoa som kolesterolnedsættende medicin.

FN´s fødevareorganisation, FAO, har udpeget quinoa til en af århundredets fødevaresikkerhedsskabende afgrøder på grund af dens næringsrigdom. Den giver desuden en langt større mæthedsfornemmelse end andre sammenlig sammenlignelige fødevarer. Dermed er quinoa ikke blot interessant for verdens fattige, men også for den vestlige verden i kampen mod livsstilssygdomme og fedme.

HÅNDDYRKET. Én indiansk myte om quinoa lader en uforskammet ræv på vej hjem fra kalas i himlen sprede plantens gule frø over højsletten til gavn for mennesker og dyr, og Hugo Bautista griner overgivent af historien om »guldkornene«.

Bautista, der er uddannet agronom, er selv født og opvokset på højsletten i Los Lípez, et landområde en del større end Danmark i det sydvestlige hjørne af Bolivia. Det er netop her i det goldtudseende, kolde og knastørre højland, man dyrker verdens fineste quinoa, som ikke uden grund kaldes Quinua Real, kongelig quinoa.

Takket være Bautista og konsortiet i Los Lípez har Quinua Real nu også fundet vej til danske forbrugere.

De 22.000 indbyggere i Los Lípez er blandt verdens allerfattigste, og bistandsorganisationen Caritas Danmark har gennem en årrække støttet udviklingsprojekter i området. Organisationen bakker også op om et business-to-business-projekt mellem de quinoaproducerende højlandsbønder i Los Lípez og bageriet Aurion i Hjørring.

»Quinua Real-frøene fra Los Lípez i Bolivia er kvalitetsmæssig helt i top,« siger Sven-Erik Jacobsen.

Frøene derfra er de største, der findes. Grunden hertil er formentlig vækstbetingelserne i Los Lípez, som er ideelle for planten, men måske er det også takket være områdets store fattigdom og den deraf følgende mangel på maskiner til markarbejdet.

For selvom quinoaen er en af de mest tørkeresistente afgrøder, skal der naturligvis være et minimum af fugtighed til stede under spiring og vækst. I Los Lípez udvikler Quinua Real sig på en årlig regnmængde på sølle 150 millimeter. Det er helt afgørende for dens vækst at holde på denne sparsomme væde. Derfor har det været fatalt i de tilfælde, hvor man har behandlet jorden med landbrugsmaskiner. I det tørre klima i dyrkningsområderne, der ligger i op til 4000 meters højde, fordamper fugtigheden så snart jorden bliver vendt.

Derfor foretrækker vi naturligvis helt uden sammenligning den traditionelle dyrkningsmetode, « fortæller Hugo Bautista.

Traditionelt graver man et hul på 10-15 centi-meters dybde, hvor jorden stadig holder på sin fugtighed. Her kaster man så en håndfuld frø ned og skynder sig at dække det til. Disse såningshuller graves med temmelig stor afstand, så planterne ikke skal kæmpe om væden.

Produktionen i Los Lípez er ren økologisk med quinoa og lamakød som egnens to vigtigste produkter. Også indbyrdes nyder lama og quinoa godt af hinanden. Efter quinoahøsten i marts-april ruster lamaerne sig til vinteren i højlandet med frostgrader på ned til minus 15-20 grader. Dyrene rydder markerne pænt for efterladte quinoastængler og -blade. Til gengæld gøder dyrene næste års quinoahøst.

KULINARISK GENSKÆR. Trods quinoaens mange sundhedsmæssige fordele peger Hugo Bautista på, at hans favorisering af den nu ikke udelukkende handler om fornuft, sundhed og sygdomsforebyggelse:

»For mig er det også særdeles vigtigt at pege på quinoaens pragtfulde smag.«

Derfor har Consorcio Lípez og to farverige gourmetkokke, Pierre Van Oost fra Frankrig og Daniel Delgadillo fra Bolivia, netop udgivet kogebogen »Kulinarisk genskær fra Los Lípez« med opskrifter på variationer over retter af Quinua Real og lamakød. Bogen viser, hvordan quinoa kan indgå i snart sagt alle retter fra grød og salater over supper og tilbehør til kager og desserter.

Også Pierre Van Oost´ og Daniel Delgadillos danske kollega, Nikolaj Kirk, har fået øjnene op for quinoaen, som han bruger i bl.a. salater og som erstatning for couscous og ris.

Daglig leder af Aurion-bageriet i Hjørring, Jørn Ussing Larsen, ser gerne den bolivianske kogebog oversat til dansk. Det lille business-to-businessprojekt mellem Hjørring og Los Lípez solgte sidste år op mod 35 tons Quinua Real. Det samlede salg af quinoa i Danmark nåede i 2006 omkring 50 tons.

»Vores mål er at komme op på en årlig import på 150-200 tons Quinua Real. Jeg tror på, at det vil lykkes i løbet af et par år,« siger Jørn Ussing Larsen, som selv er meget tilfreds med denne form for udviklingsprojekter.

Quinua Real er udover at være økologisk også ved at opnå fair trade-certificering herhjemme, hvor den sælges i helsekostforretninger og Irmabutikker.

En flabet ræv og guldkornene
»En dag for 7.000 år siden på Højsletten i inkaernes rige faldt en lang fletning ned fra himlen.«
Sådan fortæller højlandsindianerne stadig om quinoaen i en af deres myter, der gennem tiderne er gået fra mund til mund. »Som en rebstige hang den og indbød alle jordiske væsener til at rejse op og deltage i himlens store ceremonier. Også den lumske og ondsindede ræv havde en dag deltaget i festlighederne og ved den lejlighed ædt sig tøndetyk i alskens himmerigsmundfulde. På sin vej tilbage mod jorden mødte han en flok grønne papegøjer og råbte dem hånende an. »Sikken en stor grim tud, sådan noget fjerkræ har,« gnækkede ræven. Fuglene blev vrede. De besluttede at hævne sig og hakkede fletningen over, så ræven, hvis mave var rund og tung af himmerigets herligheder, med stor fart styrtede til jorden. I faldet sprængtes dens mave, og et væld af gule frø spredtes over Højsletten. Snart spirede quinoaen og skød op overalt, og således brugte Gud ræven til at sende himmelens »guldkorn« ned til mennesker og dyr.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
/html>
Samvirke samvirke@fdb.dk

Det er svært at undgå kontorkagerne

Kagepauserne er kittet, der holder sammen på de danske arbejdspladser. Men kager feder. Det kræver stærk moral at navigere i kontorets kage- og basselandskab.
Af Inger Abildgaard | Foto: Klavs Bo Christensen | 11. november 2006

Kaffe og brød til kollegerne er et ritual

Gyldne croissanter. Sprøde franske chokoladebrød. Bagerjomfruen trækker en af de helt store kartonæsker frem og fylder den fra croissanthylden. Der ryger lidt ekstra med fra nabofadene, et par af bagerens dårlige øjne, de bløde snitter og sneglene. Du peger og dirigerer ekspeditricens hånd.

Måske har du fødselsdag, og om få minutter vil du leve op til kontorets uskrevne regler om at markere dagen med kaffe og brød til kollegerne. Når du sætter bagerens karton frem, og kollegerne bænker sig omkring mødebordet, åbner du et ritual. Mens hænderne griber til kagerne, bekræfter vi vores omsorg for hinanden og for arbejdspladsen.

Man siger ikke bare nej til kage

Etnologen Mine Sylow har forsket i mellemmåltidskulturen. Hun forklarer, at det kræver både en stærk moral og en god strategi at navigere i kontorets kage- og basselandskab. Det er en daglig udfordring både for de overvægtige og for alle dem, der gerne vil undgå at blive overvægtige. Men vi kan bare ikke sige nej.

Alle skal være med i kagefællesskabet

Kageritualerne er vigtige for at få en arbejdsplads til at fungere. Derfor er det heller ikke helt frivilligt, om du vil være med, selv om en fødselsdag med kager og brød til kollegerne kan løbe op i 500-600 kroner. Omkostningerne er tabu. De uskrevne regler siger, at vi ikke må være tilbageholdende med at give kager. Man afviser ikke fællesskabet.

»Man kan ikke undslå sig, man vil ikke afvise fællesskabet, og man vil ikke såre. Derfor bøjer man sig. Selv hende, der er på kur, ender med at købe kager til hele kontoret,« siger Mine Sylow.

Sig aldrig nej til hjemmebagt kage

Kollegaens hjemmebagte kage er det værste, man kan sige nej til. Den hjemmebagte chokoladekage signalerer ekstra megen omsorg. Det er ikke en gang nok at tage den hen på sin plads ved skrivebordet, som man gerne må med bagerens base. Nej hjemmelavet kage skal sættes i centrum på et bord med kolleger omkring, og så taler man må rosende om den.

Kager bryder isen

Hyggestunderne, hvor vi spiser sammen er gode for vores arbejdsmiljø, mener Mine Sylow.

»Når man har spist sammen, kender man hinanden bedre. Vi bryder isen, mens vi beder om osten og lader kaffen gå videre. Det ville være katastrofalt, hvis chefen sagde: Nu må I sgu sidde på jeres pladser,« siger hun.

Prøv med udskåret frugt

Kager og brød sætter sig på sidebenene. De giver os problemer, selv om det er hyggeligt og godt for sammenholdet at spise kager på job, Det er et stærkt dilemma.

Møder er et godt sted at begynde, hvis kulturen omkring mellemmåltider skal vendes. Den, der arrangerer mødet, kan sætte udskåret frugt eller små chokolader på bordet. »Men vi skal ikke gøre os mere hellige, end vi er og undsige alt det søde. Søde sager har en funktion, der stikker dybere end bare at tilfredsstille en spontan sukkertrang, det skal vi forstå og have respekt for,« siger Mine Sylow.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Aktier uden panik

Ti minutter er nok til at sætte sig lidt ind i, om en aktie er en god eller dårligt forretning. Men mange køber desværre aktier med maven i stedet for  med hovedet
Af Dorte Geisling | 7. juli 2006

»Hovedparten af alle private aktieejere har investeret på forkert grundlag. Enten har de købt en aktie, fordi den steg og steg i kurs og derfor så god ud, eller også investerede de i en aktie, fordi kursen for aktien var lav. De to ting er de to dummeste ting at gøre i aktiehandel, « siger Peter E. Jeppesen.

Han er kontorchef i Dansk Aktionærforening og kun interesseret i, at landets godt 1,5 million private aktieejere får det bedste ud af deres spareskillinger og pensionsopsparinger.

» Hvis du læser i avisen, at for eksempel Vestas Wind Systems har fået en ny, stor ordre, så tjek lige et par tal i firmaets regnskaber bare fem år tilbage, før du farer hen i banken og køber aktier. Måske er jublen i pressen kun støj, « forklarer Peter E. Jeppesen med Vestas som en tilfældig virksomhed for eksemplets skyld. De fleste firmaer er mere end villige til at sende gamle regnskaber af sted med posten eller per mail.

CHECK TRE TING

. Du bør bruge de ti minutter til at læse om specielt tre forhold i de gamle regnskaber: Omsætning, nettoresultat og det, der på godt udansk hedder price/ earnings.

Virksomhedens omsætning for hvert år viser, om den har kunder, som gider købe varerne på hylden. Omsætningen skal helst stige år for år.

Nettoresultatet er det beløb, som virksomheden har tjent, efter den har betalt skat. Nettoresultatet er det beløb, der tilfalder aktionærerne. Det tal skal naturligvis gerne være højt.

Price/ earnings forkortes ofte i regnskaber P/ E.

P/ E må som hovedregel ikke være over 25. Set over mange år er P/ E for danske aktier i gennemsnit cirka 15. For regnskabsårene 2000 til og med 2004 er P/ E i gennemsnit 43,9 ved Vestas Wind Systems. Det er ikke et tal, der umiddelbart vil få enhver garvet aktiehandler til at forlade en god fest med lynets hast for at købe aktier i firmaet.

P/ E viser nemlig forholdet mellem aktiens kurs og selskabets overskud og kan fortælle dig, om aktien er dyr eller billig i forhold til andre på markedet. Hvis du køber en enkelt aktie med 43,9 i P/ E, betyder det, at du betaler 43,9 kroner for hver krone, firmaet har i overskud. Hovedreglen for dig, som vil starte på aktiemarkedet uden det store kendskab til virksomheders historik, er altså: Gå efter selskaber med P/ E-værdi på 25 eller der under.

HØJ KURS ER IKKE NOK

. Peter E. Jeppesen har flere råd.
» Lad være med at købe aktier i et selskab med kun det argument, at kursen er steget og derfor ser ud som et godt foretagende at være medejer af. Undersøg derimod om prisen er for høj, ok, eller lav, « forklarer aktionærforeningens Peter E. Jeppesen. Kurser svinger normalt fra dag til dag.

Ofte også fra time til time. En Mærskaktie koster i nærheden af 58.000 kroner, mens Topsil kan købes for omkring 30 øre. Men Mærskaktien er ikke nødvendigvis en bedre aktie end Topsil. For det er aktiekursen i forhold til det enkelte firmas indtjening, der er afgørende for dig som aktionær.

Når kursen på Topsil er 30 øre, er det blot et udtryk for, at værdierne, altså egenkapitalen i selskabet, skal deles ud på et højere antal aktier end hos Mærsk.

» På aktiemarkedet hersker en sær psykologi blandt små, private investorer. Normal vil vi mennesker gerne prutte om prisen. Vi holder af at købe billigt og sælge dyrt, men på aktiemarkedet gør folk ofte det modsatte lidt hovedkulds. De sætter desværre ikke den nødvendig tid af til at lære basale kundskaber, « funderer Peter E. Jeppesen, som er startet med at holde aktieskole for begyndere på markedet.

» Det er ærgerligt, at så mange kommer galt af sted i lutter uvidenhed. For der er penge at tjene.

Ser du på perioder, der er længere end 10 år, er afkastet på aktier højere end på obligationer og fast ejendom, « fastslår Peter E. Jeppesen.

10 RÅD OM AKTIER


1) Sæt dig et mål Sæt et mål for dine aktieinvesteringer. Hav realistiske forventninger. Aktier er et langsigtet opsparingsalternativ, som historisk set har givet et attraktivt afkast.

2) Tænk langsigtet Aktiekurser svinger op og ned, men er altid steget til nye højder. Aktier egner sig derfor ikke til kortsigtede investeringer.

3) Invester drypvis Invester aldrig en stor del af din opsparing i aktier på en gang. Du risikerer at købe, mens aktierne er dyrest. udbytter skal geninvesteres, og lad være med at hoppe ind og ud af aktiemarkedet. Det påfører dig blot en masse omkostninger ved køb og salg.

4) Spred dine indkøb Sats ikke alt på én eller få aktier, men spred dine investeringer i flere selskaber og helst også i forskellige brancher. Så er du mindre sårbar over for svingninger i det enkelte selskab og den enkelte branche.

5) Gør dit hjemmearbejde Køb kun aktier i selskaber, som du har sat dig ordentlig ind i. Køb aktier i selskaber, som i flere år har vist fremgang i omsætning og indtjening. Hold dig informeret om dine aktier i aviser og på eksempelvis www.borser.dk

6) Invester i aktionærvenlige selskaber Invester i selskaber, der har en åben og ærlig informationspolitik, og som tilstræber en ordentlig selskabsledelse (Corporate Governance).

7) Vær forsigtig med lån til investering Det kræver stor forsigtighed og erfaring med aktiemarkedet at købe aktier for lånte penge. Går det ikke som forventet, kan situationen blive svær at håndtere.

8) Beslut hvornår du vil sælge Hold orden på dine investeringer og beslut inden køb, hvornår du vil sælge, eksempelvis hvis en aktie er faldet 15 procent, eller hvis én aktie er kommet til at udgøre for stor en del af din portefølje.

9) Tænk skat Tænk på skattemæssig konsekvens, hver gang du overvejer at hjemtage en gevinst eller minimere et tab gennem et aktiesalg.

10) Vær kritisk Følg ikke andres råd ukritisk. Vær opmærksom på rådgiveres motiver til at anbefale det ene eller det andet. Banken tjener mest på at sælge investeringsforeningsbeviser og på, at du køber og sælger aktier.

Dorte Geisling er journalist

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Samvirke samvirke@fdb.dk

Amerikanerne skal lære at spise sammen

Et fælles måltid om dagen holder cigaretterne og de dårlige bekendtskaber væk
Af Inger Abildgaard | Foto: Jes Buusmann | 7. juli 2006
mad
En amerikansk kampagne vil lokke familierne tilbage til spisebordet

Zigzag mellem gadens kaffekrus i albuehøjde

Den overskyede himmel og den dovne søndagsstemning har dysset en kvinde i søvn i en sort læderstol foran kafeens imiterede pejs. Tæt på vinduet har to sladrende skolepiger i læderlænestole trukket de kolde fødder i sandaler op under sig. I den amerikanske forstadskaffebar bliver spredt snak ved bordene og avislæsning ikke forstyrret af, at glasdøren går op hvert minut for en ny kunde og endnu et pust af Chicagos gråvejrsvind. Og mens den firehjulstrukne udenfor er sat på parkeringsblink, henter indehaveren sit batteri af forfriskninger i papbægre og deler ud mellem bedstemor på forsædet og børnetumulten på bagsædet: Smoothies, is, te og kaffe. Baren i kaffeen er en fast forsyningskilde, næsten som køkkenet derhjemme.

Billedet er det samme overalt i storbyen. Bærbare måltider i albuehøjde er på vej fra punkt A til punkt B. Turen på fortovet går i zigzag mellem håndbårne kaffekrus, selv klapvognen er født med en formstøbt bakke på håndtaget, så den holder snack'en og drikkebægret på plads. Munden får ikke lov til at kede sig.

Kampagne for at få familierne tilbage til spisebordet

Småspisning på alle tidspunkter af dagen er opfundet af amerikanerne og har bredt sig til Europa. Den synlige overvægt i gadebilledet er gået samme vej. Men de samme amerikanere er nu på en meget amerikansk tv- og markedsføringsvendt måde i fuld gang med at dæmme op for skaderne. En af måderne er at sende familien tilbage til spisebordet.

Den otte år gamle organisationen Casa med tilknytning til Columbia Universitet står bag en kampagne til fremme af familiemiddage i amerikanske hjem og har udnævnt mandag den 25. september til Family Day - dagen alle amerikanere bør gribe og gøre til fælles familie-middags-dag. På organisationens kampagnevideo opfordrer kendte amerikanere, som skuespilleren Jamie Lee Curtis og tidligere præsidentfrue Barbara Bush til at få en god snak med børnene over familiemiddagen. Og mens familiebilleder viser George Bush Senior omgivet af en talstærk familie og i aktion over den rygende grill, taler Barbara Bush indtrængende og mildt til seerne:

»En far kan også sørge for mad på bordet, hold dig ikke tilbage, heller ikke hvis du er alenemor eller -far.« En politiinspektør under en bred uniformskasket runder videoen af med, at »problemerne skal løses i spisestuen, ikke i retssalen.«

Måltidet er en kur mod alkohol og stoffer

Det gennemgående tema i kampagnen er, at kniv og gaffel og samvær om den fælles famliemiddag holder teenagerne væk fra alkohol, cigaretter, stoffer, dårlige kammerater og dårlige karakterer. De får bedre sociale relationer, bedre spisevaner, keder sig mindre, får mindre stress og lavere risiko for selvmord. Casa viser en stribe grafer baseret på cirka 2000 interviews med teenagere. For eksempel: 86 procent af de 17-19-årige, der spiser med familien mere end fem af ugens dage, vil lade være med at tænde deres første cigaret som teenagere. Spiser de kun sammen op til to gange om ugen, er det 65 procent, der ikke begynder at ryge som teenagere.

Snack, der kan spises med en hånd, vokser i omsætning

Imens der tales om familiemiddag, lever snack'en og mellemspiseriet fortsat sit eget blomstrende liv. 67 procent fortæller i en forbrugerundersøgelse, at de ofte spiser mellem måltiderne - og her tænkes ikke på slik.
En stærk trend er: »One Hand« - eller mad der kan spises med én hånd. »Vip det direkte ind i munden, det er den vej udviklingen går,« siger direktør for trendfirmaet Custom Solution Group, Lynn Dornblaser, da hun optræder på Chicagos store fødevaremesse i maj. Fedtede fingre op og ned af en pose dur ikke, når børnene sidder ved computertastaturet. 55 procent fortæller i en forbrugerundersøgelse, at de spiser snack, hver gang de kører en tur i bilen og har familien med. One-hand-snack er svaret, og det kan være en lille pandekage eller pizzarulle pakket omkring noget fyld. Flydende snack på flaske er efterspurgt og endda også til at styre med én hånd. Et hav af slagkraftige drikke reklamerer med at give indre og ydre ro, skønhed og energi, og det virker på kunderne. Multitasking drinks og energi- og functional drinks med tilsatte vitaminer anslås til en omsætning på 12,8 milliarder dollar (74 mia. kr.) i 2009, en stigning på 27 procent i forhold til 2004.

Snacken går på slankekur

Snacken med og uden flaske er ikke en trussel for den genopfundne familiemiddag, samstemmer de kendte guruer og forskere, der tyder tidens tendenser.

»Et dagligt skud velvære sletter ikke et måltid,« siger Lynn Dornblaser. Laurie Demeritt, der er direktør i et andet trendmålerfirma, The Hartman Group, fortæller, at forældre i dag ikke bekymrer sig om, at børnene får for mange mellemmåltider, tværtimod føler de sig trygge ved, at børnene får energi nok til en hel dag. Samtidig er snack'en ikke, hvad den har været. En dominerende amerikansk helse- og ernæringsbølge har slanket og forbedret den populære snack og udviklet den for eksempel til en plastbeholder med 200 gram blandet melon, æble, druer og ananas skåret til og behandlet med citronsyre. Grøn is-te er et andet bud, og selv snack-knase-barerne er gjort sundere og sælges med påskriften 100 kalorier.

Østens filosofi med både zen og yin og yang er plus-begreber. Så trendanalytikerne slår på de rette strenge, når de kalder snack på den ene side og familiemåltidet på den anden for yin og yang. Snack og mad vil blive to sider af samme gode ernæringsbølge, mener Laurie Demeritt. Det behøver ikke at være et enten eller, bare man vælger nogle af de sunde snacks. Hvis man snupper den gode snack i tide, virker den endda beskyttende mod at spise noget stads, der vil være dårligt for kroppen, sundheden og vægten.

Er det svært at lave mad, så begynd med færdigretterne

Mellemmåltiderne skal altså ikke kules ned, men på den anden side ligger en stor udfordring i at spise omkring middagsbordet og få genrejst glemte hverdagsskikke som madlavning, borddækning og spisning i familien. Nogle familier må først til overhovedet at anskaffe sig et fælles spisebord for at leve op til Barbara Bush' og Jamie Lee Curtis' anbefalinger. Andre er helt ude af trit med madlavningskunsten. Den er gjort delvis overflødig af storbyernes delikatessebutikker, hvor et velsmagende færdigt måltid altid findes inden for rækkevidde: Italiensk, spansk, græsk eller japansk. Det kan være kraftige varme supper, pastaretter, wraps af dej rullet omkring fyld af grøntsager og kød - og naturligvis den allestedsnærværende sushi. Kvaliteten er typisk hævet et godt stykke over dansk conveniencestandard og sammenlignes i USA med restaurationsmad.

Men måske er butikkernes diske med de pakkede, fristende færdigretter netop den tiltrængte håndsrækning, familierne har brug for, nu de ikke har det så let med madlavning som for 30 år siden, da 70 procent af amerikanerne satte sig ved et rigtigt spisebord hver aften.

»Begynd med at købe færdige retter i butikkerne og delikatessesupermarkederne og tag dem med hjem. Gør Fast Food til Food Fast,« siger en af fortalerne for at reetablere de amerikanske familiemiddage, Nancy Kruse fra The Kruse Company. Hun peger på en fremtid, hvor det traditionelle måltid måske kommer til at ligne et tag-selv-bord: Datteren spiser sin vegetarret, moderen sin salat, faderen sin bøf, og den store søn sin burger. Måske vil man typisk se mor og den trettenårige datter gå på shopping, hvor de på skift vælger retter, der skal sættes på familiens fælles aftensbord.

»Der er ikke én rigtig måde at lave familiemiddag på. Det vigtige ved famliemiddagen er, at vi vil sige til vores børn: »Vi spiser klokken syv, og du skal være der.«

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Drømmen er 70 kilo

Nina Elian har tabt sig 27 kilo med en elastik om mavesækken
Af Didde Rishøj | 6. juni 2006