Step-by-step guide: Sådan syer du en taske af plastikposer
6 billeder
Sådan syr du en praktisk taske af tre plastik-bæreposer.
Af Liv Mygind | Foto: Nicky Bonne. Design: Mette-Rose Kongstad | 1. marts 2010
0 af 0 billeder
Du skal bruge: Symaskine, tråd, to store plastikposer, en mindre plastikpose, to store knapper, nål og tråd.
Læg de to store plastikposer oven på hinanden og sy dem sammen i begge de lange sider. Sy med lang trådlængde, så poserne ikke rives itu. Sy cirka 2,5 cm inde og hæft i begge ender. Vend de sammensyede poser på vrangen. Fold dem, så syningen er på midten og hankene ude i siderne.
Lav nu en ruminddeler af den mindre pose. Læg den mindre pose cirka en tredjedel inde på de store poser og fold toppen af de store poser (der, hvor der er hanke) hen over midterposen. Midterposen skal ligge dobbelt og gå helt ned i bunden af tasken.
Sy igennem alle lagene i yderkanten.
Sy godt inde, så du er sikker på, at du syr i alle lagene.
Fold enden af den store pose (der, hvor der ikke er hanke) som en kuvert. Så den kan lukkes ned over den anden del uden at dække hankene. Hankene skal stikke op som ører, så de evt. kan bruges til at sætte en rem i, så tasken kan bruges som skuldertaske. Brug evt. et gammelt slips, stofbælte eller et bånd syet af en plastikpose som rem.
Sy to knapper i og klip knaphuller, så tasken kan lukkes. Vupti, så har du en ny taske.
Andre kommenterer på
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på 6
Medicinfri smertebehandling 8
Her er de 10 ting, som vi ikke bryder os om at spise 38
Skriv ind: Sådan var min værste madoplevelse 42