Samvirke stener - find sten på stranden

Granit er grov i overfladen og har skinnende nister af kvartskorn. Den kan være lys, rød, brun eller grålig. Den er kommet hertil fra Skandinavien og kan være 2100 millioner år til 900 mio. år gammel. De mineraler, granittens består af, er ofte lette at kende, fordi mineralkornene er store. Du kan se feldspat, der ofte er rødlig, men som også kan være hvid, gul eller grøn. Kvarts, som ligner glas findes altid i granit.

Hvis du finder en sten, der ligner en hval, en penis eller en glad frø, er det sikkert en eventyrlig flint, der kan have form som det meste. Flint er sort, brun, blålig og/eller hvid, og det mørke virker glasagtigt. Det hvide er kalk. Den er glat i overfladen og kan have skarpe eller runde kanter og form som muslingeskaller. Flint er en lokal dansk stenart, der kommer fra bl.a. Stevns og Limfjorden. Flint er dannet fra 130 mio. til for 58 mio. år siden.

Ligner lidt granit, men den er stribet i stedet for spættet. Årerne i stenen kan have øjne som knasterne i et stykke fyrretræ. Gnejs er trykket sammen af forskellige bjergarter og er rejst til Danmark fra hele Skandinavien, hvor det meste af grundfjeldet består af gnejs, inklusive klipperne på Bornholm. Den er dannet for 2100 millioner år til 900 mio. år siden.

Når du kigger på sandstenen helt tæt på, kan du ane sandkornene, som stenen er lavet af. Stenen er blød og ser fløjlsagtig ud. Den ligner sand i forskellige nuancer, der er lagret i en flaske. Sandsten er dannet af sammenkittet sand og findes alle steder på jorden. De kan være dannet på Bornholm eller transporteret hertil af isen fra vores nabolande og er generelt dannet for ca. 500 mio. år siden.

Se spor af orme, der har gravet i sandet for mange millioner år siden. Ormerørssandsten er et letgenkendeligt eksempel på en bjergart, der er aflejret i havet. Den består af stærkt sammenkittede sandkorn, og den indeholder karakteristiske rørformede spor efter orm, der har gravet sig ned i den sandede havbund. Er kommet hertil med isen fra Østersøområdet.

Forstenede sandorm om du vil, men ormen er væk - kun gravegangene i stumper af forstenet 570 millioner år gammel havbund er tilbage. Ormerørssandsten træffes oftest på østdanske strande. Du skal kigge efter mælkehvide, gule eller rødlige sandsten med lagdeling. Ormerørene kan sidde tæt som et bundt mikadopinde. Eller ormerørene danner et U.

Porfyr har store fregner. Den har en ensfarvet grundmasse og runde eller aflange pletter i en anden farve. Grundmassen er grå, sort eller brunlig og pletterne kan have alverdens farver. Porfyr består af lava og er kommet hertil fra vulkaner i Skandinavien og Østersøområdet. Porfyrer fra Østersøområdet er generelt 1,6 millioner år gamle, og fra Osloområdet er de 250 millioner år gamle.

Porfyr kan have grønne pletter.

Rombeporfyr: er en bestemt porfyr, du kan kende på de rombeformede (aflange) nister. Rhombeporfyren er en ledeblok, der er transporteret hertil med et isfremstød fra nord. Den kaldes en ledeblok, fordi den leder os på sporet af, hvor indlandisen kom fra under sidste istid. Stenen stammer fra Osloområdet, hvor den findes som fast klippe.

Østersøkvartsporfyr kan kendes på sin rødbrune eller teglstensfarve og har bittesmå sorte og lyse nister. Den røde kvartsporfyr har røgfarvede, 1-4 mm store strøkorn af kvarts og kalifeldspat og centimeterstore indeslutninger af grønsort basalt.

Østersøkvatsporfyr har hjemsted på Østersøens bund mellem Åland og Gotland og er bragt til Danmark af isstrømme gennem Østersøen.

Kinnediabas har en karakteristisk blomkålsstruktur og stammer fra Kinnekulla i Mellemsverige. Kinnediabas er en ledeblok bragt til Danmark med et isfremstød fra nordøst. Kinnediabas kan ses som fast klippe ved Kinnekulle i Sverige. Kinnediabas er let at kende på sit blomkålslignende udseende og er almindelig på østdanske strande.

Her er fem af de mest almindelige sten, du kan støde på, på de danske strande. Se om du kan kende dem. Ellers må du se fotoshowet en gang til.