Nærkontakt med bænkebideren og springedderkoppen
6 billeder
Fotograf Casper Tyberg har rejst og taget billeder i 43 lande, men han ved også, at de eksotiske motiver kan være lige i nærheden, hvis man kigger godt efter. I et område 20 kilometer syd for Holstebro fandt han en række vilde dyr, som vi kender i forvejen. Her er de bare fotograferet tæt på – helt tæt på
Tekst og foto: Casper Tybjerg | 22. marts 2011
0 af 0 billeder
-
StankelbenAlle kender stankelbenet på dets lange, tynde ben og glasklare vinger. Stankelbenet har en besynderlig og ofte tilsyneladende ukontrolleret måde at flyve på. Sidder man en sommeraften på terrassen med stearinlyset, kommer stankelbenet pludselig susende ud af skumringen og direkte ind i ilden, hvor det lider en grusom død. Stankelben bliver ofte sammenlignet med forvoksede myg. De drikker imidlertid ikke blod, men lever derimod af nektar og plantesaft. -
BænkebiderBænkebideren er et krebsdyr beslægtet med krabber og hummere. Den er med tiden blevet tilpasset et liv på land og er således vores eneste landlevende krebsdyr. Den ånder dog stadig ved gæller og er derfor meget følsom over for lys, varme og udtørring. Bænkebidere lever primært af rådnende, organisk materiale. På ryggen bærer den et beskyttende skjold, der er leddelt for at øge dyrets bevægelighed. -
RegnklægDer er mange, som kalder regnklægen for »hestebremse«. Insektet kan bevæge sig næsten lydløst gennem luften. Hunnen kan finde på at stikke mennesker, imens hannen lever af nektar. De helt specielle øjne, som er ekstra gode til at opdage bevægelser, er opbygget af mange små enheder og kaldes blandt andet derfor facetøjne eller punktøjne. -
MyreEn af de mest interessante ting ved myrer er, at de lever i små samfund, hvor de forskellige individer har helt forskellige opgaver. Nogle er arbejdere, imens andre fungerer som vagter og nogle helt tredje står for yngelplejen. Æggene lægges som regel af en enkelt hun. Larverne er fuldstændig hjælpeløse og helt afhængige af de voksne. Kommunikationen foregår gennem kemiske stoffer kaldet feromoner. Hvis en myre finder føde, kan den udlægge et kemisk duftspor, så dens kolleger kan finde frem og hjælpe med at transportere føden hjem. -
SpringedderkopDer findes flere arter af springedderkopper, og som navnet angiver, er de rigtig gode til at springe langt. De har gode øjne og sniger sig langsomt ind på deres bytte, indtil de pludselig løfter forbenene og sætter kraftigt af med bagbenene. Teknikken sender dem af sted gennem luften med en fart på op imod 80 kilometer i timen, og enkelte arter er i stand til at springe 25 gange deres egen kropslængde. Det ville svare til, at en voksen mand skulle springe omkring 50 meter. -
SvirreflueDer findes mange arter af svirrefluer i Danmark. De kan baske ekstremt hurtigt med vingerne samtidig med, at de står helt stille i luften. Når de bevæger sig, sker det i pludselige ryk, hvorefter de står stille igen. Det er deres specielle flyveteknik, som har navngivet dem. Mange forveksler dem med hvepse, men svirrefluen stikker ikke. Svirrefluerne er meget vigtige i den danske natur, fordi de er effektive plantebestøvere.
LÆS SENESTE SAMVIRKE
Populært på Samvirke
Tilmeld nyhedsbrev
-
Foråret kalder på at tage børnene med ud og lege. Men hvad skal vi lege? Her er en inspirerende liste med...
-
Der skal ikke så meget til, før en kedelig onsdag bliver til en lille fest. Her er 10 sjove...
-
Klem den sidste dråbe ud af din yoghurtkarton! Lidt har også ret - og det kommer dine smagsløg eller din hud...
-
Svar på 10 spørgsmål om kemien i din hverdag. Blandt alle deltagerne i quizzen trækker vi lod om 10 x...
-
Lene Friislund har hæklet dette imponerende indkøbsnet af gamle VHS-bånd.
-
Ikke kun pølser, bøffer og kotelletter bliver ekstra lækre af en tur på grillen - prøv også at smide...
billedgallerier
Mærkelige træer fra hele verden
5 skønne ting du kan lege med dine unger i naturen
8 ting du kan bruge en rest yoghurt til
Nattens vinger - kom med på flagermussafari
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
Tag med på tunfiskeri
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
7 ting du ikke vidste om juletræer
Samvirke stener - find sten på stranden
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?






















Andre kommenterer på
Sådan slipper du for telefonsælgere 51
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på 6
Skal skoene af? Det er spørgsmålet 56
Medicinfri smertebehandling 8