Nærkontakt med bænkebideren og springedderkoppen

Alle kender stankelbenet på dets lange, tynde ben og glasklare vinger. Stankelbenet har en besynderlig og ofte tilsyneladende ukontrolleret måde at flyve på. Sidder man en sommeraften på terrassen med stearinlyset, kommer stankelbenet pludselig susende ud af skumringen og direkte ind i ilden, hvor det lider en grusom død. Stankelben bliver ofte sammenlignet med forvoksede myg. De drikker imidlertid ikke blod, men lever derimod af nektar og plantesaft.

Bænkebideren er et krebsdyr beslægtet med krabber og hummere. Den er med tiden blevet tilpasset et liv på land og er således vores eneste landlevende krebsdyr. Den ånder dog stadig ved gæller og er derfor meget følsom over for lys, varme og udtørring. Bænkebidere lever primært af rådnende, organisk materiale. På ryggen bærer den et beskyttende skjold, der er leddelt for at øge dyrets bevægelighed.

Der er mange, som kalder regnklægen for »hestebremse«. Insektet kan bevæge sig næsten lydløst gennem luften. Hunnen kan finde på at stikke mennesker, imens hannen lever af nektar. De helt specielle øjne, som er ekstra gode til at opdage bevægelser, er opbygget af mange små enheder og kaldes blandt andet derfor facetøjne eller punktøjne.

En af de mest interessante ting ved myrer er, at de lever i små samfund, hvor de forskellige individer har helt forskellige opgaver. Nogle er arbejdere, imens andre fungerer som vagter og nogle helt tredje står for yngelplejen. Æggene lægges som regel af en enkelt hun. Larverne er fuldstændig hjælpeløse og helt afhængige af de voksne. Kommunikationen foregår gennem kemiske stoffer kaldet feromoner. Hvis en myre finder føde, kan den udlægge et kemisk duftspor, så dens kolleger kan finde frem og hjælpe med at transportere føden hjem.

Der findes flere arter af springedderkopper, og som navnet angiver, er de rigtig gode til at springe langt. De har gode øjne og sniger sig langsomt ind på deres bytte, indtil de pludselig løfter forbenene og sætter kraftigt af med bagbenene. Teknikken sender dem af sted gennem luften med en fart på op imod 80 kilometer i timen, og enkelte arter er i stand til at springe 25 gange deres egen kropslængde. Det ville svare til, at en voksen mand skulle springe omkring 50 meter.

Der findes mange arter af svirrefluer i Danmark. De kan baske ekstremt hurtigt med vingerne samtidig med, at de står helt stille i luften. Når de bevæger sig, sker det i pludselige ryk, hvorefter de står stille igen. Det er deres specielle flyveteknik, som har navngivet dem. Mange forveksler dem med hvepse, men svirrefluen stikker ikke. Svirrefluerne er meget vigtige i den danske natur, fordi de er effektive plantebestøvere.