Se Danmarks flyvende læger arbejde i redningshelikopter

Type: Redningshelikopter
Egenvægt: 15.700 kg
Max. fart: 309 km/t
Rotordiameter: 18,59 m
Motorer: 3 x 2270 hp Rolls-Royce
Pris: 200 millioner kroner
Antal: Danmark har 14 redningshelikoptere af denne type

Samvirke var med på øvelse en dag over Rømø. Marinehjemmeværnet deltog også i øvelsen, hvor en fiskeskipper havde fået et ildebefindende og var besvimet.

Redderen er den, der bliver hejst ud af helikopteren først og hjælper den tilskadekomne op i helikopteren. Hvis det skal gå rigtig stærkt, springer redderen ud af helikopteren med svømmefødder på og svømmer hen og bjærger personen. Redderen kan starte med at give førstehjælp allerede i vandet.På billedet ses lægen, der arbejder tæt sammen med redderen under hele aktionen.

Teknikeren kender hver en skrue i helikopteren, og give helikopteren førstehjælp, hvis den har brug for det undervejs. Derudover styrer teknikeren hoisten – den kran, som redderen bliver firet ned med. Og det er et kunststykke at hejse en mand ned på et skib i stormvejr, hvor bølgerne på åbent hav kan få en båd til at bevæge sig 15-20 meter op og ned. Og redderen kan brække både arme og ben, hvis teknikeren ikke får ham firet ned i takt med bølgerne.

Redningshelikopteren foretager en enkelt runde om kutteren for at få overblik. Derefter går helikopteren i position cirka 20 meter over fartøjet. Redderen bliver hejst ned og tager patienten med op i helikopteren. Andre gange kommer lægen med ned på skibet, øen eller boreplatformen.

Lægen går i gang med akutbehandlingen oppe i helikopteren.Lægerne om bord på redningshelikopterne bliver udsat for lidt af hvert. Men helikopteren skal ofte ud på de små øer efter hjertepatienter, på skibe og kuttere efter fiskere, der er røget over bord eller har fået blodpropper i hjerte eller hjerne. De bliver også tilkaldt på boreplatformene, hvis der er faldskader, hvor der er brækkede ben eller ryg- eller brandskader. Der er også født børn om bord på en EH-101 Merlin.

»Vi kan klare det meste om bord på helikopteren, men vi kan ikke operere. Det ryster for meget,« fortæller læge Henrik Staunstrup. Han er til daglig akutlæge på hospitalet i Horsens og har været helikopterlæge det sidste halve år.

Der er altid to piloter, der styrer helikopteren. Der både flyver dag og nat.

Radiooperatøren har kontakt til politiet eller andre koordinerende myndigheder. Han fortæller piloterne, hvor de skal flyve hen, og han er også den, der søger efter folk, som eksempelvis ligger i vandet. Han leder efter folk via et kamera, der hænger under helikopterens næsetip. Kameraet kan registrere varmeforskelle, og selv om det er bælgravende mørkt, er den smule varme, der er i en persons ansigt, nok til, at kameraet kan opfange det midt i havet.

At have hele dette apparat – af reddere, læger, piloter med mere – kørende koster 71.508 kroner i timen. Men så er lønnen til mekanikere samt reservedele og brændstof til helikopteren også talt med.

I Roskilde, Skrydstrup og Aalborg sidder SAR-vagtens piloter, reddere, radiooperatører, teknikere og læger på standby. Hele døgnet. Hele året. SAR er en forkortelse for Search And Rescue. Søg og red. Når en båd kæntrer i hårdt vejr, en fiskeskipper får et hjerteanfald på sin kutter, eller en arbejder på en borreplatform kommer slemt til skade, slår politiet alarm, og en redningshelikopter af typen EH-101 Merlin går i luften.

Helikopteren må maksimalt flyve med 275 km i timen og kan eksempelvis komme fra Aalborg til Anholt på 30 minutter. Og det gælder for de fleste danske øer, at de kan have en helikopter hos sig inden for en halv time – en del hurtigere, end hvis akut lægebehandling skulle passes ind med næste færgeafgang.