Hvilke dyr ser bedst?

Mange mennesker vil gerne se sig selv som overlegne i forhold til dyr. Men når det kommer til vores synssans, er der faktisk ikke så meget at prale af. »Vores øjne er lidt på det jævne. Vi er ikke specielt gode at se i mørke, til at se farver, til at reagere hurtigt eller til at se under vand,« fortæller biolog Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have.
I opbygning adskiller vores øjne sig ikke ret meget ikke i forhold til mange andre pattedyr. Den helt store forskel ligger i vores hjerne. »Vores harddisk er meget udviklet til at håndtere alle de mange indtryk – til at tolke, kombinere og huske, så samlet set klarer vi os rigtig godt. Og så har vores hjerne gjort os i stand til at kunne udvikle hjælpemidler til de situationer, hvor vores øjne giver op – det er for eksempel briller, elektrisk lys, forstørrelsesglas, og mikroskoper,« siger han.
Mikkel Stelvig understreger, at alle dyrs øjne nu er specialiseret til lige præcis det, som er nødvendigt for, at arten kan overleve.

Mens mennesket kun har én linse i hvert øje, kan et insekt have flere hundrede.
Men i stedet for at se et klart billede, ser hvert øje på et insekt en lille smule af det samlede billede. Mens vores syn generelt er langt overlegent i forhold til de fleste insekter, er sammensatte øjne utroligt dygtige til at registrere bevægelse.
Med et komplet 360 graders syn, vil den mindste lille bevægelse blive opfanget af selv en stueflue. Dertil kommer, at nogle insekter har små sansehår, der kan opfange lufttryk, som gør dem endnu skarpere til at opfange bevægelse.

Mens menneskets øjne har tre ’farvekanaler’ - blå, grøn og orange, som alle farver ’konstrueres’ ud fra, har fugle en ekstra kanal, der kan registrere lys i det ultraviolette spektrum, hvor de kan skelne andre mønstre.
Man mener, at fuglene kan ikke blot se det rene uv-lys, men også blandingsfarver af f. eks, grønt og uv-lys, hvorved der opstår et farveunivers, som det kan være svært at forestille sig.
Den for os usynlige verden spiller blandt andet en rolle, når fuglene vælger mage og søger føde.

Kamæleoner kan bevæge deres øjne uafhængigt af hinanden og kan derfor se i to forskellige retninger på samme tid.
Øjenlågene på de udspringende øjne er vokset sammen, så der kun er en lille åbning i midten til pupillen. Kombinationen af de uafhængige og udspringene øjne giver dem et stort udsyn med kun et blindt punkt, der sidder lige over bagkroppen.

Rovfugles syn er 3 til 4 gange skarpere end vores.
Ørne kan for eksempel fra meget stor højde få øje på noget, der har form som en kanin, mens høge kan scanne jorden fra flere tusinde meters højde, og når de opdager et byttedyr, kan de dykke med over 200 kilometer i timen og stadig holde deres mål i fuldstændig fokus.
Med et normalt syn kan mennesker se den næstnederste linje på lægens synstavle på seks meters afstand. En musvåge kan se den på 60 meters afstand.

En nataktiv ugle kan selv i den mørkeste nat se en mus på ca. 100 meters afstand.
Dens utrolige nattesyn skyldes blandt andet et særligt lysreflekterende lag, der befinder sig under synscellerne. Dette lag sender lyset tilbage, så det passerer lyscellerne endnu en gang, inden det forlader øjet, hvor det kom ind: gennem pupillen.
Uglers øjne vender fremad – men fordi de kan dreje hovedet næsten helt rundt, har de alligevel et bredt synsfelt. Til gengæld mener man, at de nataktive ugler er helt farveblinde.