Varm morgenkomplet

Næsten alt, hvad lækker morgenmad kan indeholde, bagt sammen i et fad til hver – nemt og lækkert.  Varier gerne grøntsagerne efter årstiden og bestem hver især, hvad der skal i. 

Morgenkomplet til 1 person

 
2 små skiver brød
Lidt olie
Et lille stykke fast ost, f.eks. cheddar
4 små tomater
2-3 buketter broccoli eller aspargesbroccoli
3 tykke skiver chorizopølse
2 æg str. M/L
Salt & peber
 
Friske urter til drys & evt. lidt tabasco

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 220/210 grader varmluft.
  2. Smør et lille ovnfast fad med lidt olie.
  3. Læg brødskiverne i fadet, dryp med lidt olie og riv ost ud over.
  4. Fordel grøntsager og pølse ved siden af. Slå æggene ud i midten og drys med salt og peber.
  5. Dryp med lidt ekstra olie og bag herligheden i 10-15 min., til æggene netop har sat sig, men æggeblommen stadig er blød.
  6. Server morgenkompletten direkte fra ovnen – gerne med et drys friske urter.

3 tips til opskriften

  • Brug bacon i stedet for chorizopølse.
  • Du kan også piske æggene sammen, inden de hældes i fadet, så bliver retten mere som en æggekage.
  • Retten kan også laves i et stort fad i stedet for individuelle fade, så skal det blot have et par minutter længere i ovnen.
Se, hvad vi ellers skriver om: #grøntsager, #æg, #morgenmad, #brød og #opskrifter