Vaccinationer: Forældre smitter hinanden med frygt for bivirkninger

Frygten for bivirkninger gør, at stadig færre børn får de to anbefalede stik mod mæslinger, røde hunde og fåresyge. »Folk har desværre glemt alvorligheden af børnesygdommene,« siger afdelingslæge Palle Valentiner-Branth fra Statens Serum Institut.

Hver femte forælder er bekymret for MFR-vaccination

Venteværelset er lyst og sterilt. På bordene ligger forældede dameblade og magasiner, og den obligatoriske Hans Scherfig-plakat hænger indrammet på væggen.

Du sidder med dit 15 måneder gamle barn på skødet og venter på at komme ind til lægen. Den lille skal vaccineres mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, men du er bekymret. Bekymret for, om dit barn kan tåle vaccinen. Selvom lægen siger, at risikoen for bivirkninger er minimal, så har man jo både hørt og læst skrækhistorier om vacciner, der er skyld i allergiske reaktioner og autisme.

Du er ikke den eneste, der er bekymret. I en ny undersøgelse udført af analyseinstituttet YouGov for Samvirke svarer én ud af fem forældre til børn i alderen 2-10 år, at de var bekymrede for mulige bivirkninger, da de senest fik MFR-vaccineret et barn. Nogle af de bivirkninger, som forældrene er bekymret for at få med hjem, er alt fra feber og utilpashed til hjerneskader og autisme.

Vaccination mod mæslinger er på tilbagetog 

Bekymringerne kan være en af grundene til, at antallet af børn, der bliver vaccineret med MFR-vaccinen, som beskytter mod blandt andet mæslinger, er faldet i de senere år. Således er 85 procent af børn i seksårsalderen færdig-vaccinerede mod mæslinger, modsat 89 procent af børn i otteårsalderen, viser tal fra Statens Serum Institut. Hvis børnene havde fulgt børnevaccinationsprogrammet, ville de have modtaget det sidste af to stik mod mæslinger, da de var 4 år.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er målet, at 95 procent af en årgang skal være vaccineret, for at befolkningen kan siges at være immun.

Sådan undersøgte vi

Undersøgelsen af forældres bekymring i forhold til vacciner er gennemført af analyseinstituttet You­Gov for Samvirke i marts 2017. Der blev i alt indsamlet svar fra 892 forældre med børn i alderen 2 til 10 år. 821 af forældrene havde fået MFR-vaccineret mindst et barn.

Sejlivede historier

En af grundene til, at vaccinerne bliver fravalgt, kan skyldes de historier, der cirkulerer om vacciner. En af de mest sejlivede historier er, at vacciner kan give autisme. Palle Valentiner-Branth, afdelingslæge på Statens Serum Institut, fortæller:

»Det studie, der gav grobund for teorien, er blevet trukket tilbage og stemplet som utroværdig i lægevidenskabelige kredse. Studiet er blevet afkræftet blandt andet af et dansk studie. Der er ingen belæg for, at vacciner har noget som helst at gøre med autisme,« siger Palle Valentiner-Branth.  Alligevel er det en historie, der stadig er i omløb i befolkningen og på internettet.

Aluminium i vacciner

En anden frygt, forældre kan have vedrørende vacciner, er, at der er farlige stoffer i vaccinerne.

»Aluminium bliver brugt som et hjælpestof i nogle vacciner, for at få kroppen til at reagere på vaccinen. Aluminium kan i enkelte tilfælde give anledning til gener,« siger Palle Valentiner-Branth.

I Danmark ses, at cirka 3 ud af 1000 børn udvikler en lille knude under huden, som kan klø. Knuden forsvinder dog igen hos langt de fleste børn, fortæller Palle Valentiner-Branth.

»Dette skal ses i forhold til, at man er beskyttet mod livstruende sygdomme,« siger han. MFR-vaccinen indeholder ikke aluminium.

Palle Valentiner-Branth mener, at vaccinernes succes er deres største svaghed. Folk har nemlig glemt alvorligheden af de sygdomme, man vaccinerer imod, fordi de er så sjældne i dag.

Næsten alle børn fik mæslinger, inden MFR-vaccinen blev indført i 1987.  Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme, vi kender, og hvert år så man dødsfald og hjernebetændelse på grund af den. Desværre hører sygdommen ikke kun fortiden til. Siden efteråret 2016 er 3400 personer blevet smittet med mæslinger i Rumænien, og der er rapporteret 17 dødsfald. I Danmark er der kun anmeldt ét tilfælde af mæslinger indtil videre i 2017, ifølge tal fra Statens Serum Institut.

Ikke immune som flok

Når man bliver vaccineret mod eksempelvis mæslinger, så beskytter man sig selv mod sygdommen. Hvis nok personer i en befolkning vælger at blive vaccineret mod mæslinger, så beskytter man også de ikke-vaccinerede. Palle Valentiner-Branth siger:

»De, der ikke kan tåle vaccinen eller ikke udvikler antistoffer, vil stadig være beskyttet i Danmark, hvis der er nok vaccineret. Det kaldes flokimmunitet, og det er en grundpille i vaccinationsprogrammet.«

Før flokimmunitet bliver en realitet, skal en vis procentdel af befolkningen være vaccineret. For mæslinger skal  95 procent af befolkningen være vaccineret, før man vurderer, at de resterende 5 procent også er beskyttet.

Hvis en ikke-vaccineret person bliver smittet med mæslinger, så er der en meget lille sandsynlighed for, at personen møder andre, der heller ikke er vaccineret. På den måde kan sygdommen ikke sprede sig og blive til en epedimi, og derfor er befolkningen beskyttet.

Tilslutningen til MFR-vaccinen er dog ikke på 95 procent, og derfor er der stadig en risiko for et mæslingeudbrud i Danmark.

»Jeg synes, at man skal udvise samfundssind og blive vaccineret, så man kan bidrage til flokimmuniteten. Man skal hjælpe med at beskytte alle andre,« opfordrer Palle Valentiner-Branth.

Holdninger formes af netværk

Hvorfor forældre bliver bekymrede eller helt vælger ikke at vaccinere deres børn, har Gitte Thybo Pihl, ph.d., cand.soc. og sygeplejerske, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, undersøgt i et studie, hvor forældre blev tilbudt at vaccinere deres børn med calmette-vaccinen, som i mange år blev brugt mod tuberkulose.

»Forældrene møder information om vacciner mange forskellige steder fra. Sociale medier, mødregruppen og deres omgangskreds. Deres holdninger bliver formet af deres netværk,« siger Gitte Thybo Pihl. Hun fortæller, at forældrene har svært ved at forstå den information, de får præsenteret af sundhedsmyndighederne, fordi den er for upersonlig.

»Forældre vil ikke have statistikker, de vil gerne have en mere personlig forklaring,« siger Gitte Thybo Pihl og fortsætter: »Hvilke fordele og ulemper ved vaccinen er der for lige præcis mit barn?«

Hun fortæller, at forældrene også efterlyser hjælp til at gennemskue, hvad der er op og ned i vaccinationsdebatten, da det kan være svært at skelne fakta fra fiktion.

HPV-frygten smitter

Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Københavns Universitets Institut for Immunologi og Mikrobiologi, tror, at den manglende tilslutning til børnevaccinationsprogrammet skyldes, at forældre har svært ved at adskille de forskellige vacciner, der er i børnevaccinationsprogrammet, og derfor hvilke bivirkninger der kan være.

»HPV-vaccinen er blevet meget omtalt i de seneste par år, og det har været nok til, at nogle forældre bliver bange. Derfor smitter den negative omtale af på resten af vaccinationsprogrammet. Før HPV-vaccinen var der slet ikke den samme nervøsitet,« siger Jan Pravsgaard Christensen, som henviser folk til deres praktiserende læge, hvis de er bekymrede for en vaccine.

»Det er bedre at gå til sin egen læge end at begynde at søge på internettet, fordi internettet ikke har et kvalitetsfilter. Det har din læge,« siger han.

Forældre har mistillid til myndighederne

En forening, der stiller sig skeptisk over for de vacciner, vi bruger i dag, er Vaccinationforum. Bestyrelsesformand Else Jensen siger:

»En af årsagerne til, at forældre fravælger vacciner, er, at folk har en mistillid til myndighederne og deres måde at håndtere vaccination på.«

Else Jensen er ikke modstander af vaccination, men hun mener, at sundhedsmyndighederne er nødt til at genvinde forældrenes tillid og tage forældrenes bekymringer seriøst.

»Forældre skal forlange at blive taget alvorligt af deres læger og af sundhedssystemet, hvis de kommer med et barn, der er blevet syg af en vaccine,« siger Else Jensen, som er bekymret for, hvordan de forældre, der fravælger vaccinerne, bliver behandlet.

»De forældre, der vælger ikke at vaccinere deres børn, bliver jo forfulgt. Der er nærmest kommet en krig mellem dem, der vaccinerer, og dem, der ikke vaccinerer,« lyder det fra Else Jensen.

Læger vil i dialog med de bekymrede

En ny indsats skal med empati og fakta oplyse danskerne om HPV-vaccination. Målet er at få pigerne til igen at tage imod vaccinationen. Kun 15 procent af pigerne født i 2003 har fået vaccinen mod 79 procent af pigerne født i 2000.

Bag indsatsen står Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

Om tonen i indsatsen hedder det på forhånd: Et nej tak til HPV-vaccination skal respekteres, tvivlen skal anerkendes, og dialogen tages – men samtidig skal der ikke være tvivl om, at de sundhedsfaglige myndigheder og eksperter anbefaler, at alle piger tager imod tilbuddet om gratis HPV-vaccination, når de fylder 12 år.

Indsatsens omdrejningspunkt bliver en Facebookside og en hjemmeside med personlige fortællinger, opdaterede tal, nye undersøgelser og links til yderligere viden – både til forældre, unge piger og sundhedsprofessionelle. 

Indsatsen lanceres i midten af maj.

Det danske program

I Danmark har vi et omfattende børnevaccinationsprogram, som skal beskytte befolkningen mod sygdomme som mæslinger, polio og stivkrampe. Børnevaccinationsprogrammet blev indført i 1950, hvor vaccination mod difteri og stivkrampe var den første vaccine, der blev tilbudt. Siden er der blevet tilføjet en del vacciner til programmet, blandt andet den omdiskuterede HPV-vaccine.

Når man tilføjer nye vacciner til programmet, opvejer man først fordele og ulemper ved vaccinen. Jan Pravsgaard Christensen fortæller, at fordelene langt skal overgå de bivirkninger, der måtte være ved vaccinen. Desuden er der et økonomisk aspekt med i overvejelsen.

Skoldkopper kunne være en del af børnevaccinationsprogrammet

Jan Pravsgaard Christensen mener, at man med fordel kunne vaccinere mod skoldkopper, ligesom man eksempelvis gør i Tyskland. Skoldkoppevaccine er imidlertid en dyr vaccine, set i forhold til hvor relativ ufarlig sygdommen er. Derfor er vaccinen ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Selvom der kunne være flere vacciner i programmet, mener Jan Pravsgaard Chris-tensen, at Danmarks børnevaccinationsprogram fungerer godt. Han begræder dog opbakningen fra befolkningens side.

»Det største problem ved børnevaccinationsprogrammet er helt klart den manglende tilslutning,« siger han.

Lovpligtig vaccination

For at få flere forældre til at vælge vaccinerne til kunne man vælge at gøre vaccination lovpligtig. Senest har Liberal Alliance foreslået, at forældre, der undlader at vaccinere deres børn mod mæslinger, ikke skal have lov at sende børnene i de offentlige daginstitutioner.

I nogle lande har staten allerede taget valget om vaccination fra forældrene og gjort vaccination lovpligtig. Det gælder eksempelvis i USA, hvor de fleste stater har lovgivning på området, dog kan man blive fritaget for vaccinationsprogrammet af eksempelvis religiøse årsager. I Belgien er poliovaccinen obligatorisk.

I Australien har man ikke gjort vaccination lovpligtigt, men til gengæld får man en økonomisk belønning for at vaccinere sine børn.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #vaccination og #forældre