Det tager lang tid at blive tynd

Min te skal smage kraftigt

Kristina drikker te, der rykker i smagsløgene.

Lakridste er godt eller te med smag af labre larver.

»Jeg skal smage ting rigtig kraftigt for at tilfredsstille mit hoved. Så plyndrer jeg ikke det slikskab, jeg ikke ejer,« siger hun med tekruset i hånden og den høje, sorte termokande på bordet foran sig i lejligheden i Gladsaxe.

Tabt otte kilo uden kur

Kristina Stevnsborg er 32 år og bioanalytiker på Herlev Hospital. Siden februar har hun tabt sig fra 96 kg til 88 kg uden at tælle kalorier og uden at være på kur.

»Mit mål er ikke en bestemt vægt i kilo. Mit mål er nu. Jeg opfylder det, hver gang jeg for eksempel drikker light sodavand i stedet for sodavand med sukker,« fortæller hun.

Kristina taber sig ved at lave små ændringer i dagligdagen. Små-skridt-metoden er udviklet af ernæringsrådgiver Per Brændgaard.

Svært at gå forbi bagerens basser

Der er forhindringer hver dag. Turen går forbi pølsemanden, Seven Eleven og bagerens tilbud på basser, når Kristina går på indkøb med sin rygsæk. Hun lader Mp3-afspilleren fylde ørerne med Tim Christenen og Pink, der speeder hende op i tempo og uden om farerne.

»Man er jo dum, hvis man kun køber én kage for 12,50 kroner, når tre koster 14. Det er mange gratis kager,« siger hun.

Kristina undrede sig, da hun for nylig på Facebook så et foto af sig selv som teenager.

Hun var i badedragt og lige så tynd som alle de andre.

»Med vildt tynde overarme. Det kunne ikke være mig. Jeg følte dengang et stort behov for kontrol og ville straffe mig selv, når jeg ikke kunne komme ned i vægt.« I elevernes bog fra afslutningen af 9. klasse står Kristinas motto ved siden af hendes billede: »Nej tak, jeg er på kur.« Hun har ingen erindring om, hvordan hendes egen negative opmærksomhed på kroppen helt præcis begyndte, men hun husker en ferie i Jylland, da hun var 13, og cykelbukser og top var det hotteste. Et eller andet fik hende til at tage en løs T-shirt ud over tøjet.

»Måske var det nogle af min mors og mormors fraser, der havde sat sig fast i min bevidsthed.

Når jeg fik lyst til en kage, kunne en af dem klappe mig på låret og sige: Det sætter sig lige her. De gjorde det i en kærlig mening, men det gav noget at tænke over,« fortæller hun.

Engang drak jeg vand, til jeg skvulpede

Det blev meget værre. Hun holdt op med at spise frokost og smed sin mors madpakker ud på vej til skole.

»Jeg skabte mit eget skrækregime. Gjorde noget lovligt og noget ulovligt. Jeg stykkede sammen, hvad jeg havde hørt og selv syntes var okay, jeg spiste for eksempel kun bart rugbrød i tre dage, til jeg fik nok og begyndte at rå-æde i stedet. Eller jeg drak vand, til jeg skvulpede, fordi jeg troede, jeg skulle have tre liter om dagen. Nu drikker jeg kun, når jeg er tørstig, « fortæller hun.

Var oppe på 116 kilo

Vægtproblemer, kure, frafald og nye kure har været som en snebold, der rullede sig større. Med nød og næppe holdt hun sig lige under 100 kg, undtagen da hun var gravid med Katarina, som nu er tre år, og kom op på 116 kg.

»Jeg havde lært mig selv så meget skidt, at jeg ikke kunne mærke min egen sult længere og ikke vidste, hvornår jeg var mæt.« Kristina prøvede at få hjælp hos Vægtvogterne.

»Det er et belønnings-og straffesystem. Man doserer sin mad. Hvis du løber en tur, får du et point mere til mad.

Der var ugentlig vejning, og jeg var så bange hele dagen og aftenen før, at jeg ikke spiste. Jeg frygtede at blive pebet ud og ikke få min guldstjerne, som du får i en bog, hver gang du har tabt dig tre kilo.« Kristina har været på »let-igen« , en slankemedicin, der fik kroppen til at sitre og hjertet til at galoppere, og hun har været hos en diætist, der viste hende, hvor mange bananer hun kunne spise i stedet for en Marsbar. Det var ikke det, hun havde brug for. Hun havde brug for at spise normalt. Det er der, man skal begynde, mener hun.

Spiser altid frokost alene

Fejlen ved kure er, at der er en god side og en ond side, ikke noget midtimellem, der er normalt.

»Jeg giver ikke mig selv forbud. Det er befriende. Faktisk har jeg aldrig i mit meget lange forløb tænkt så lidt på mad, som jeg gør nu.« Hun er sammen med familien om aftensmaden, men frokosten på arbejde spiser hun alene, så hun kan koncentrere sig om sin mad og mærke, når hun er mæt.

Lukker øjnene i 10 sekunder og smager på chokoladen

»Nu kan jeg godt spise af den chokolade med højt kakaoindhold, jeg har liggende i køkkenet. Jeg tager et stykke, lægger det i munden og smager koncentreret på det i 10 sekunder, mens jeg lukker øjnene. Bagefter drikker jeg vand og skyller chokoladesmagen væk. Før kunne jeg lige så godt udrydde hele pladen, når jeg var i gang, troede jeg.« Skrækregimet er ude af Kristinas liv. Restriktioner dur ikke. Bratte overgange og ideer om, at det skal gøre ondt, før det kan blive godt, har hun kasseret. Hun går til fods på indkøb med sin rygsæk og får ryddet op i tankerne imens, men hun motionerer ikke hårdt og løber for eksempel ikke.

»En løbetur er kun rar, når den er overstået, « siger hun Hun er tålmodig. Det tager lang tid at tage mange kilo på og lang tid at komme af med dem igen. Men det skal lykkes, for datteren, Katarina skal ikke have en mor, der ikke kan være i stolen.