Tag nu mod alle dåser

Hvorfor kan Coop ikke give pant for alle dåser og flasker. Det ville være en gevinst for miljøet.
?

Jeg kan ikke forstå, hvorfor Coop ikke vil være miljøbevidst. Afleverer man dåser uden pant, kommer de retur, hvorfor ikke tage imod dem og mase dem sammen med de øvrige dåser. Det er vel bedre, end at jeg smider dem i skraldespanden. Jeg skal selvfølgelig ikke have penge for dåser uden pant.

Jan Boje Larsen, Roskilde

Svar fra Claus Olesen

Vi har lavet det således, da en del kunder ikke er opmærksomme på, om der er pant eller ej på de dåser, de afleverer. Flaskeautomaten er bygget sådan, at vi ikke kan finde dåserne frem igen, hvis vi eller kunden er i tvivl om, hvorvidt dåsen er registreret rigtigt. Derfor har vi besluttet, at vi sender dåserne retur, hvis der ikke er pantmærke på dåsen. Vi overvejer selvfølgelig, om det er den rigtige beslutning. Ved en del af vores butikker har kommunerne opstillet genbrugscontainere, hvorfor der ikke er langt, hvis man har pantløse dåser med. 

Claus Olesen er kategorigruppechef for indirekte varer dvs. kødbakker, bæreposer, bon'er etc.

Se, hvad vi ellers skriver om: #genbrug, #coop og #dåse