Symptomer på diskusprolaps

Ondt i ryggen kan du få af så mange ting, og smerter er ikke ensbetydende med diskusprolaps. Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup forklarer om symptomer på diskusprolaps.

Smerter i ben eller arm vil dominere smerter i ryggen, hvis du har en diskusprolaps.

Smerterne er mindst i ryggen ved diskusprolaps

Oftest får man diskusprolaps i lænden, men en prolaps kan forekomme alle steder, vi har en diskus. Næsthyppigst er nakken, mens diskusprolaps i brystdelen af ryggen er mest sjælden. De fleste diskusprolapser generer ikke, men gør de det, kalder man det for en klinisk relevant diskusprolaps.

Fakta om diskusprolaps

  • En diskus er en ledskive af bindevæv. Den består af en ydre ring, som kaldes en bindevævsring, og en blød, geleagtig kerne.
  • Brister bindevævsringen, kan kernevæv trænge ud, og det kan give smerter og gener.
  • Cirka 4 % af befolkningen får på et tidspunkt i deres liv en generende diskusprolaps.
  • Cirka 1 % af disse får en prolaps igen.
  • 25 % har på MR-skanning en synlig prolaps, som oftest er uden praktisk betydning.
  • Et diskusprolapsforløb varer normalt omkring 3 måneder.

Disken i den røde ring har en udposning, og de andre ser normale ud. Udposningen bliver først til gene, hvis den trykker på nerverne i rygsøjlen.

 

“Der er flere symptomer, der skal være til stede, før der er tale om en klinisk relevant diskusprolaps. Men overordnet kan man sige, at ved en prolaps i lænden, skal smerter i benet dominere over dem i ryggen,” siger rygekspert Tom Bendix.

Sidder diskusprolapsen længere oppe i halshvirvelsøjlen, vil smerterne forekomme i den ene arm i stedet for i benet. På grund af måden, nerverne løber i rygsøjlen, vil det næsten altid kun være det ene ben eller den ene arm, smerterne kommer i.

Derfor giver diskusprolaps smerter i benet

En diskus er et blødt led mellem ryghvirvlerne, som gør ryggen bevægelig. Hvis en sprække i den ydre ring af diskus går helt ud gennem hele det yderste lag vil den ofte bule ud og eventuelt give smerter, der især føles nede i benet.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer man diskusprolaps

“I rygsøjlen løber nogle nerverødder. Når en klinisk relevant diskusprolaps presser på disse nerver, sender det smertesignaler derhen, hvor nerverne ender. I lændeområdet vil det oftest være i et af benene, alt efter hvor prolapsen sidder, og hvilke nerverødder, den trykker på,” siger Tom Bendix.

Har du en prolaps i den nederste del af ryggen, får du derfor bensmerter, som er mere dominerende end dem i ryggen.  Ofte følger der tegn på midlertidig nerveskade med.

Kraftnedsættelse er et symptom. Det kan knibe med at stå på tå eller at løfte forfoden, afhængigt af hvor prolapsen sidder.  I et område af benet eller skridtet er der ofte nedsat følesans.  Du kan også have svagere eller ingen reflekser.

En diskusprolaps giver kun gener, hvis:

  • Den påvirker en nerverod. Det giver smerter i ryg, men endnu flere i benet og måske foden.
  • Der siver noget ud fra diskens kerne. 

Symptomerne på diskusprolaps er:

  • Smerter i ben/arme er dominerende i forhold til ryg/nakkesmerterne.
  • Du har ofte nedsat muskelstyrke, reflekser og følesans, hvor smerten er; eksempelvis kan det ene ben føles stærkere eller i forhold til det andet.
  • Du har smerter ved fremadbøjning.
  • Du er ofte skæv i ryggen, fordi du kompenserer holdningen for at give nerven mere plads.

Finder lægen alle disse symptomer, er diagnosen egentlig klar.  Man kan eventuelt foretage en MR-scanning for at være helt sikker, men i oplagte tilfælde er det ikke nødvendigt, med mindre lægen vælger at operere.

Se, hvad vi ellers skriver om: #smerte, #alder og #kroppen