Sunde mellemmåltider til 110.000 skolebørn

Der skal pilles appelsiner og skrælles gulerødder, når skolebørn fra 4.-7.klasse i uge 45 skal lære at lave sunde mellemmåltider. Mad eller hvad? hedder projektet, hvor lærerne i hjemkundskab, FDB og 6 om dagen sammen hjælper børnene - og deres forældre - med at lave god mad mellem dagens store måltider. FDB leverer råvarer og undervisningsmaterialer til skolerne gratis.

»Vi vil gerne inspirere børnene til at lave sunde mellemmåltider, når de kommer hjem fra skole.

Derfor får børnene også et opskrifthæfte med hjem, så de kan gå i køkkenet derhjemme,« siger Bente Svane Nielsen, der er leder af FDB Skolekontakten.

Se, hvad vi ellers skriver om: #FDB, #mad, #børn og #mellemmåltider