Stockholm: Min madstad

Kraftige pølser, svale rejer, søde kager og klassisk torsk. Vi äter det svenske køkken og fikar kager og kaffe i Stockholm med Samvirkes madskribent Maria Meldgaard

Kun friskpillede rejer har den helt rigtige salte og en lille smule søde smag, synes Maria Meldgaard

En svensker ville aldrig spise rejer i lage

Alle skulle prøve en rejemad med friskpillede rejer.«

Svenskfødte Maria Meldgaard har bredt den svenske avis Expressen ud på bordet ved siden af sin tallerken, så hun kan nyde rejer og mayonnaise sammen med billederne fra prinsesse Madeleines bryllupsrejse. Selvfølgelig har hun set den svenske prinsesses bryllup på tv hjemme i Danmark. Rejemaden har hun fundet i Arlanda lufthavn, halvanden time før flyet går hjem til Kastrup. Den er et værdigt farvel til Stockholm, Maria Meldgaards cooleste hovedstad.  

Rejer er noget særligt i Sverige. Man markerer begivenheder og fester med rejer, som pilles ved bordet til kølig champagne. 

»Aldrig, aldrig spiser svenskerne rejer i lage,« siger Maria Meldgaard, der er født i Göteborg, men har boet i Danmark i 27 år. Hun var ung og au pair-pige i Paris, da hun forelskede sig i en dansk kok, som hun blev gift med. 

Rejerne er faste, salte og en lille smule søde, sådan smager kun friskpillede rejer. 

Det svenske rugbrød er for sødt

»Bare nu ikke brødet er sødt,« siger Maria Meldgaard. 

De første år i Danmark elskede hun at komme hjem til det søde, svenske rugbrød, og det tog lang tid, før hun vænnede sig til surt dansk rugbrød. Nu elsker hun dansk rugbrød og kan kun spise det svenske rugbrød med smør som en slags kage.

Svensk brød bagt med sirup er tradition fra dengang fattige mennesker sultede. Sirup i brødet var kalorier, og kalorier var godt.  

Kanelsnegl er en bid af hele Sverige

Maria Meldgaard slog sig ned i København, fik to børn, tog en uddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed og er siden kun kommet til Sverige på visitter. Hjemve har hun haft masser af. »I starten tog jeg til Malmø bare for at fika og så hjem igen. Det hjalp,« siger hun.

Fika er det svenske ord for at drikke en kop kaffe med et stykke kage til. Gerne en bulle, som er en kanelsnegl. Det var som en bid af hele Sverige skyllet ned med kaffe. 

Kanelsneglen indgår i det svenske dna, fortæller hun. Den smager af tryghed, pause og moderlig omsorg. Den pyntes aldrig med glasur, som i Danmark, men med sukkerkrystaller, og den skal bages med seriøse mængder kanel.  

Djurgården er Stockholms åndehul med gode kagesteder

På vores første dag i Stockholm vælger vi at fika i Djurgården, hvor vi er omgivet af træer og store plæner til alle sider. Djurgården er Stockholms grønne åndehul, som nås med bil, bus eller skib fra centrum af byen. Rosendals Trädgårdskafé er Maria Meldgaards foretrukne. Den er indrettet i drivhuse med spinkle klapstole omkring bordene, der er pyntet med krydderurter i potter. Her kan man også købe blomster og planter til haven eller vindueskarmen.

Det er meget svensk. Man kigger på planter, og man går rundt om det lange bord, der er dækket med kager som en buffet, og så samler man en tallerkenfuld kager, som ville være værdig til det sønderjyske kaffebord.

Kagerne på bordet er klassikere som kanelbulle, der er nummer et på fika-listen. Nummer to er kladdkaka, der ligner en amerikansk brownie. Kladd betyder klæg, og kagen skal have et blødt og svampet indre som en trøffel. Her er også hallongrottar, der er store småkager med en klat hindbærsyltetøj i midten, mjukkaka, som er sandkage, og jitterbuggare, der består af deje i to forskellige konsistenser, en blød og en sej, som er vredet ind i hinanden.

Itaspel iasped quam qui dolent quaecumque accum eos veruptatati omnim hiciis doloration nis ut re nobistio tem

Hold øje med dagens lunch på de svenske restauranter

Frokost på svensk hedder lunch. Et godt turisttip er at spise dagens lunch, som serveres på de fleste restauranter mellem klokken 11.30 og 14.00. Mange svenske arbejdspladser i de store byer har ikke kantiner. Det er tradition, at man i stedet går i byen og spiser dagens lunch, som ofte fås til en rimelig pris.

I Södermalm, der er Stockholms foretrukne kvarter for skuespillere, forfattere, fotografer og kunstnere, finder vi Nytorgets Urban Deli. Her er både supermarked for udsøgte fødevarer, kaffe, brød, grøntsager og lune retter, man kan tage med, og et populært spisested i New York-stil. Dagens lunch er laksefilet med krebsesauce, broccoli og kogte kartofler for 110 kroner. For cirka samme pris kan man købe en nævefuld pil-selv-rejer med citron.

Günters pølsevogn er kult

Itaspel iasped quam qui dolent quaecumque accum eos veruptatati omnim hiciis doloration nis ut re nobistio tem

Günters på Karlbergsvägen 66 i Stockholm er et helt andet bud på frokosthygge. Under tætte, mørke trækroner står Günters farverige pølsevogn parkeret som en zigeunervogn. Den er blevet kult i Stockholm og har navn efter stifteren, en nu afdød østriger. Man kan nemt komme til at stå i kø foran Günters eksotisk duftende pølser i en time. Maria prøver en dobbelt ungarsk kabanoss med to pølser i et brød og en god klat meget u-svensk surkål og chilisovs.

I Stockholm lufter man de dyre smykker, når man skal spise fint

Det cooleste, mest internationale og metropolagtige Stockholm skal opleves på restauranten Sturehof, hvor stockholmerne har spist fint siden 1897, og hvor familier har tradition for at fejre jul, nytår eller midsommerfest.

Her kan man se diamanter og tunge guldkæder blive luftet, og her konverserer man dannet med de andre gæster.

»Tag en drink i baren på Sturehof, før du sætter dig ned og spiser. Du vil ikke stå der ret længe, inden en eller anden henvender sig til dig for at få en samtale i gang,« fortæller Maria Meldgaard og får hurtigt ret. Mindst fem forskellige personer reagerer på vores danske samtale og vil vide, hvor i Danmark vi kommer fra. 

»På den måde synes jeg, Stockholm er cool og international. Det hører sig til, at man konverserer med andre, klæder sig fint og gør sig umage, når man går i byen. Det er konvention, og svenskerne kan godt lide konventioner,« siger Maria Meldgaard.

Svenskerne er ikke så meget til den sorte stil med grå nuancer og rustikt træ. De kan lide tæpper og gardiner

Vi sidder mellem vægge i retrofarver og under lamper med skærme som struttende, grønne tylskørter.  I Danmark er den gode stil sorte og grå nuancer og rustikt træ. Her indrettes med boudoirrødt fløjl eller andre ekstreme designs, og sådan bor svenskerne. De kan lide kulørte vægge, pynt og gardiner for vinduerne i modsætning til danskerne. Naboer eller ej, her er vi helt forskellige, også hvad angår mad, svenskerne er ikke helt så optagede af det nordiske køkken, som vi er i Danmark. Moden heroppe er for eksempel luksusburgere af højrebskød til en pris af 400 kroner, siger Maria Meldgaard.

Vi vælger klassisk, dampet torsk med pocherede æg, rejer, revet peberrod og hollandaise kogt på brunet smør, som giver sovsen en anelse sødme. Til fisken får vi en kurv med lyst, mørkt, tyndt og tykt knækbrød. Man knækker et hjørne af brødet, smører en knivspids smør på, spiser og knækker igen, og hver ny bid af knækbrødet er en oplevelse. Torsken er fast og hvid, og smagen af den er ren som en lys sommernat. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #rejse, #smag, #småkager, #nordisk køkken, #skaldyr, #bagværk og #eksotisk mad