forår

Spis af naturen i april

Det er forår og de sprøde urter er klar til køkkenbrug. I april skal du blandt andet kigge efter fuglegræs, mælkebøtte, gederams, hønsetarm, ramsløg og løgkarse.

Ramsløg vokser vildt i naturen mange steder. Den har en kraftig løglugt og er lækker i salater og kødretter.

Her er de spiselige planter, du finder i april:

Gederams. Pluk de sprøde forårsskud, inden bladene dannes. Kog dem og spis dem som asparges. Senere bliver de let bitre, men de tørrede blade kan blandes med mynte til "sibirisk" te. NB: Mens du kan spise løs af blade og stænkler, bør du kun spise blomsterne i begrænset omfang.
Fuglegræs er kendt som haveukrudt, der i løbet af kort tid kan brede sig over et stykke jord og er besværlig at luge væk fra andre planter. De sprøde, ægformede blade kan spises som salat. NB: Du bør ikke spise roden af planten på grund af manglende kendskab til indhold og risici.
Hønsetarm er en krybende ukrudtsplante, der er egnet til salat.
Løgkarse. Mens planten er i vækst, har bladene en god løgsmag både i salater, stuvninger og i urtefrikadeller. NB: Løgkarse bør kun spises i begrænsede mængder.
Mælkebøtte. De unge blade kan bruges i salater. Pil de grove ribber fra, når bladene begynder at blive bitre.
Ramsløg. Lugt dig frem. Ramsløg dufter kraftigt af løg. Hold dig fra den, hvis den ikke har løglugten. De brede, saftige blade kan minde om liljekonval, som er giftig. NB: Mens du kan spise løs af ramsløgenes blade, bør dens frøkapsler kun spises i begrænsede mængder.
Skvalderkål. Kig under hækken. Skvalderkålen skal nok vise sig.

Vårmusseron er en dejlig spisesvamp

Vårmusseron dukker op om foråret og regnes for en af de bedste spisesvampe. Vårmusseron er en hvidlig, tør, tykkødet svamp, og den findes på let kalkholdig jord mellem græs nær eller i hegn og krat med slåen og tjørn. Den danner hekseringe, der kan være meget store.

Svampen har en karakteristisk smag og lugt som af nymalet mel. Stokken er tyk, ofte en smule skæv eller krum, op til 8 cm høj, og kan ikke som ved champignon skilles fra hatten med et let vrid. Hatten er 5-15 cm bred, hvælvet og ofte bølget i kanten. På undersiden af hatten sidder de smalle lameller meget tæt og danner en fordybning rundt om stokken. Lameller, stok, hat og kød har en hvidlig-gullighvid farve. I tørre perioder bliver hatten blegt læderfarvet og en smule sprukken.

Vårmusseron må ikke forveksles med:

Giftig rødblad, som findes fra juni til september i parker og lyse skove. Hatten er her gråhvid til gullig, 8- 12 cm bred, først hvælvet, siden udbredt med bølget rand. Stokken er hvid, kan blive 12 cm høj, men er ofte lav og krum. Lamellerne er ikke så tætte som hos vårmusseron, de er flødefarvede og bliver senere rosa. Den unge svamp har en svagt melagtig lugt. Både unge og gamle svampe er meget giftige!
Giftig trævlhat findes på samme tid som vårmusseron og vokser ligeledes i græs på kalkholdig jord. Hatten er 4-7 cm bred, først kegleformet, siden udbredt puklet; farven er først hvid, senere brunlig, og hatranden er på ældre eksemplarer ofte sprukken. Kødet er hvidt, men bliver rødt ved tryk og brud. Lamellerne er først hvide, ved modenhed gråolivenbrune; stokken er hvid og forholdsvis tyk. Svampen er dødelig giftig.

Kilde: Naturvejleder Jan Kjærgaard, Naturstyrelsen. www.naturstyrelsen

Vigtigt: Helt overordnet bør du altid orientere sig på Fødevarestyrelsens hjemmeside, inden du sanker i naturen eller egen have. Styrelsen har 2 plantelister, som altid er opdateret med seneste nyt om spiselige planter og blomster. Her finder du Fødevarestyrelsens planteliste - guide til vilde spiselige planter.