Skal det være en pligt at få sine børn vaccineret?

I USA skal man være vaccineret for at komme i skole, og i Australien har det økonomiske konsekvenser for forældrene ikke at få vaccineret deres børn. I Danmark har Liberal Alliance foreslået lovgivning på området, men er det den rigtige vej at gå?

Lovgivning skal få flere forældre til at vaccinere

For at få flere forældre til at vælge vaccinerne til kunne man vælge at gøre vaccination lovpligtig. Liberal Alliance har foreslået, at forældre, der undlader at vaccinere deres børn mod mæslinger, ikke skal have lov at sende børnene i de offentlige daginstitutioner. Forslaget har dog fået en lunken modtagelse fra de andre partier.

Så mange er MFR-vaccinerede i Danmark

85 procent af børn født i år 2011 er færdigvaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at 95 procent af en årgang bliver vaccineret mod mæslinger, for at befolkningen er immuniseret.