Sådan vedligeholder du opvaskemaskinen

Opvaskemaskinen skal vedligeholdes, så holder den længere. Sørg for at afkalke og at rense filteret jævnligt. Samvirke viser dig, hvordan du passer på din opvaskemaskine, så den holder længere.

Sørg for at rense filteret i din opvaskemaskine jævnligt. Gerne efter hver opvaske - eller i det mindste en gang om ugen.

Rens grovfilteret og afkalk opvaskemaskinen

  • Afkalk opvaskemaskinen hver eller hver anden måned, alt efter hvor hårdt vandet er der, hvor du bor. Brug en afkalkningstablet. Sætter kalk sig på varmelegemet, slides det hurtigere.
  • Rens grovfilteret efter hver opvask og sørg for at skrabe store madrester i skraldespanden, inden du vasker op. Madstykker kan, hvis du er uheldig, slippe gennem filteret og sætte sig fast i pumpen, så den blokerer.
  • Rens spulearmene jævnligt. Madrester sætter sig nemt fast. Det er en belastning på pumpen, hvis der er modstand, når vandet skal spules rundt i opvaskemaskinen. Når pumpen belastes unødigt, slides den hurtigere.