Sådan undgår du tør vinterhud

Der er sikkert mange, der kan nikke genkendende til at huden bliver mere tør i kulden. Her kan du se, hvad du skal gøre, for at holde huden fugtig.
Hånd med tør hud

Fugt er kilden til smidig hud - om vinteren mere end resten af året.

Derfor bliver huden tør

Tør hud på især hænderne kan du få hele året. Hvis du vasker hænder ofte eller har hænderne i kontakt med rengøringsmidler eller kemikalier, tørrer du huden ud, og så kan den sprække, svie og klø.

Om vinteren er luftfugtigheden lav, og det betyder, at den tørre luft trækker fugten ud af din hud. Desuden påvirker det afgivelsen af fugt, at vi bevæger os meget fra varme til kulde og tilbage igen.

Med alderen bliver huden også mere tør, da huden bliver tyndere, mindre elastisk, får lavere vandindhold, og fedtproduktionen bliver mindre. Det påvirker også fugten i huden og gør den tør.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan kan du undgå det

  • Sørg for at få tilstrækkeligt væske.
  • Undgå overdreven brug af sæbe og brug sæbe med hudvenlig pH-værdi.
  • Undgå lange varme bade.
  • Dup huden i stedet for at gnide den tør.
  • Kom fugtighedscreme på, mens du stadig er nøgen og lidt fugtig efter badet. Brug uparfumeret fedtcreme, gerne med fugtighedsbevarende stoffer såsom glycerin - og ikke en lotion.
  • Gå med let og luftigt bomuldstøj, det nedsætter hudirritationen.

Læs mere om