Sådan spiser du, så du undgår kræsne børn

Børn rammer den kræsne periode, når de er omkring 1½ år. Krydret mad er en af løsningerne. Samvirke giver gode råd til, hvordan du kan ruste dit barn til at komme lettere gennem den kræsne periode.

Mens du er gravid, kan du spise bestemte ting, der gør dit barn mindre kræsent.

Start tidligt

I de sidste tre måneder af graviditeten er barnets sanseapparat klar til at tage imod smags- og dufteindtryk via fostervandet. Moderens kost påvirker fostervandets smag, og den gravide må ikke være bange for at spise mad med meget smag.

Spis krydret

Studier viser, at ammebørn kan lide flere ting end børn, der har fået flaske. Krydderier kan påvirke smagen på modermælken, og det hjælper barnet til at udvide sin smagshorisont. Også anis og menthol kan give modermælken smag.

Leg med sanserne

Man kan hjælpe barnets smagsløg på vej ved at præsentere dem for forskellige dufte f.eks. krydderier, te og kaffe.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Spis hvidløg

Hvis moderen har spist meget hvidløg, er barnet ofte mere aktivt, når der ammes og ligger ved brystet i længere tid.

Stimuler nysgerrigheden

Når barnet begynder at spise fast føde, kan man stimulere madnysgerrigheden ved at koge kartofler i vand med friske krydderurter eller f.eks. putte timian i kartoffelmosen.

Kilde: Helene Hausner, Cand. scient. i human ernæring, ph.d i sensorisk videnskab ved KU-LIFE.

Læs mere om