Sådan skal børn sidde i bilen

Alvorlige ulykker kan undgås, hvis barnet sidder rigtigt i bilen. Den rigtige autostol, selepude og fastspænding afgøres af barnets vægt og højde. Se her, hvad Rådet for Sikker Trafik og Haverikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler, når du kører med et barn i bilen.

Vægt 0-13 kilo

Barnet skal sidde i bagudvendt autostol.
Skal autostolen stå på forsædet, skal airbags været slået fra.
Andet er livsfarligt.
Kør ind til siden, hvis du bliver forstyrret af barnet under kørslen.

Vægt: 9-18 kilo

Sid bagudvendt så længe som overhovedet muligt. Det beskytter bedst ved frontalkollisioner.
Det er forbudt og livsfarligt at placere en autostol, der vender fremad, hvis der er en aktiv airbag foran barnet.

Vægt: 15-36 kilo

Skift autostolen ud med en selepude med ryglæn.
Ryglænet og hovedstøtterne giver sidebeskyttelse. Hovedstøtterne er gode at læne hovedet op ad, hvis barnet falder i søvn på ture.
Airbag frarådes.

Over 135 centimeter høj

Er barnet eller den unge glad og sidder godt på en selepude, så fortsæt gerne.
Husk selen skal gå over skulderen, ikke gemmes under armen.

Forsædet?

Børn under 140 centimeter bør ikke sidde på forsædet, hvis der er en aktiv airbag.

Vigtigt med hovedstøtte

Børn bør have hovedstøtte i bilen. Helst helt op til de er 12 år.
Hovedstøtten er vigtig ved sidekollisioner og yder også god beskyttelse, hvis barnet falder i søvn.

Undgå løse genstande

Mange kommer til skade på grund af løse genstande i bilen, som rammer dem ved kollisioner.
Undgå derfor løse genstande. Spænd dem fast eller læg dem i bilens bagagerum.

Læs mere om