Sådan ser du, om dine sommerdæk er sikre

Korrekt dæktryk sikrer en kortere opbremsning og et lavere forbrug af brændstof. Se her, hvordan du kører sikrest og får mest ud af sommerdækkene.
Mand skifter dæk på bil.

Vedligeholder du dine dæk, er du både sikrere og kan spare penge.

Værd at vide om dine sommerdæk

  • Korrekt dæktryk er ekstremt vigtigt. Har du for meget luft eller for lidt luft i dækkene, er vejgrebet ikke optimalt, og du slider dækket forkert. 
  • For lidt luft i dækket kan også gøre bremseafstanden længere og din køretur dyrere. Er dæktrykket for eksempel 0,5 bar for lavt, øges brændstofforbruget op til 3 procent.
  • Dæktryk skal altid måles med kolde dæk. Kør direkte på tankstationen, hvis du ikke måler trykket hjemmefra. 
  • Dækket bliver varmt om sommeren – og et dæktryk, der er for lavt kombineret med høj fart eller meget varme veje gør dækket varmt, og du risikerer en dækeksplosion.
  • Når bilen er tungt lastet med feriebagage eller haveaffald, bør dæktrykket være lidt højere end normalt.
  • Du bør tjekke dit dæktryk mindst én gang om måneden. 
  • Det korrekte dæktryk står oplyst i instruktionsbogen.
  • Korrekt dæktryk kan også forbygge, at dækket får flade steder, hvis det står stille længe.
  • Tjek jævnligt dit dæk for skader. Dækkets gummi kan både bule og revne, og en skade nedsætter dækkets holdbarhed markant.