Sådan pepper du den færdige kageblanding op

Hvem siger blandingskagen skal være upersonlig? Giv den lidt tyrkisk peber eller en skefuld whisky, så får kagen pludselig mere udtryk.
kager

Du kan tilsætte dejen en most banan, en skefuld whiskey eller knust peber,du kan også pynte den på toppen med bær eller pålægschokolade.

Giv kagen dit personlige præg

Kageblandingen til muffins, chokoladekage eller drømmekage behøver ikke at være uden dit eget personlige præg. Her får du en række forslag til at peppe kagen op på din egen måde. Fortsæt selv.

  1. Erstat en skefuld af det vand, der skal i kageblandingen, med en skefuld whisky eller rom.
  2. Erstat det vand, der skal i kagen, med appelsinjuice eller stærk kaffe.
  3. Pynt med friske blåbær på dine muffins, inden du bager dem.
  4. Tilsæt dejen 50 gram hakkede hasselnødder, valnødder eller mandler.
  5. Tilsæt dejen 50 gram tørrede kirsebær, tranebær eller rosiner.
  6. Tilsæt dejen en moden, most banan.
  7. Tilsæt dejen 75 gram tyrkisk peber, du har knust til pulver.
  8. Læg et lag af pålægschokolade ovenpå den varme formkage, så det smelter som et chokoladelåg.
  9. Giv kagen et lag glasur af 1 spsk. kakao, 3 spsk. kogende vand og 250 gram flormelis.

Læs mere om