Sådan kommer Samsø først med de nye kartofler

Var det ikke for maleren Holger Drachmanns kærlighed til Samsø, havde vi måske aldrig fået nye kartofler. Kunsterne efterspurgte de spæde kartoffel-lækkerier, Samsøs bønder tog ideen op, og hvert år i marts begynder kartoffelkapløbet om Samsøs nye kartofler.

På Samsø er de specialister i tidlige kartofler - en himmerigsmundfuld, som mange danskere ser frem til kommer på hylderne i supermarkedet i de sene forårsmåneder.

Kartoffelspirer er sarte små størrelser

Varme vil de ikke have for meget af, heller ikke kulde, og de har det bedst i læ. Kartoffelavler Henning Madsen taler ikke om de fem sammenstimlede rådyr, der holder øje med os fra kartoffelmarkens fjerneste hjørne, men om læggekartofler, der ligger klar og stablet i lave spirekasser hjemme på gården i Langemark på Samsø.

Kartoffelsprog

»En heldig kartoffel«

Udtrykket en heldig kartoffel betyder, at en person er yderst heldig. Udtrykket stammer fra den gamle sømandsleg »lade kartoflen gå«, hvor en lille genstand, typisk en kartoffel, gik rundt fra mand til mand i en rundkreds, mens en person i midten forsøgte at få fat i den. Og hvis det mislykkedes personen at få fat i kartoflen, så sagde man, at kartoflen var en heldig kartoffel.

»En varm kartoffel«

Talemåden »en varm kartoffel« er ukendt i ældre dansk og stammer højst sandsynligt fra engelsk. Her siger man »drop a hot potato«, som betyder at droppe, slå hånden af eller opgive en ubehagelig person eller sag. Selve talemåden kommer af, at kartofler kan blive meget varme, og varme kartofler er hverken rare at have i munden eller i hånden. Derfor betyder det en ubehagelig sag eller en person, som ingen ønsker at tage ansvaret for, og som alle derfor forsøger at sende videre så hurtigt som muligt.

»At hyppe sine egne kartofler«

At hyppe sine egne kartofler betyder, at man tænker på sig selv, før man tænker på andre. Den bogstavelige betydning af at hyppe kartofler er, at landmanden med en hyppeplov lægger jorden i en lille vold, som gør det nemmere at tage kartoflerne op.  

Små kartoffelplanter tåler ikke kulde

Måske bliver den kommende torsdag dagen, hvor læggemaskinen vil sende kartoflerne ned i den pløjede jord og brede løs muld og spagnum hen over spirerne, fortæller Henning Madsen på en fabelagtig solskinsdag tidligt i marts, hvor mange øboere har slået havedørene op og rykket stole og tæpper ud under forårshimlen. Vejrguderne er ovenud smlende og milde, men kan hurtigt ombestemme sig og ramme de sarte spirer med strenghed og kulde, og det kan blive skæbnesvangert. 

Kartoffelspirer skal være kraftige, faste stubbe

Reglen er, at kartoflerne skal lægges, så de spirer frem de første dage efter den sidste nattefrost, men hvordan finder man ud af det? Der findes ingen kalender eller håndbog til hjælp, man må kigge lidt på vejret, lidt på vejrudsigten og i øvrigt følge sin mavefornemmelse. Spirerne overvåges som nyfødte babyer til sidste time, inden de sættes. Døre ud til det fri åbnes og lukkes på skift for at styre temperaturen, så der hverken er for koldt eller for varmt omkring spirekasserne, gulvet fugtes med mellemrum, og virkningen vurderes. Spirerne skal være som kraftige, faste stubbe. De må ikke vokse sig lange og slappe, så de kan filtre sig ind i hinanden og lægge sig ned, når de bliver dækket af jord. De skal være livskraftige og levedygtige.

Havet omkring øen er godt for kartofler

Højt hævet over gården, på toppen af en bakke, breder kartoffelmarkerne sig mellem levende læhegn. Kattegat viser sig i blå glimt gennem hegnets vintertørre grene. Havet omkring den lille ø er ven med nye kartofler. Det er øklimaet, der får frosten til at slippe jorden en god uge tidligere end i det øvrige land, og netop den uge er afgørende for, at kartoffeldebuten sker på Samsø.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Der går sport i at dyrke kartofler og være med i kartoffelkapløbet

Kartofler og sol på terrassen. Henning Madsen har overtaget sine forældres gård. De havde en svinebesætning, men svinene er væk nu. Han dyrker i stedet kartofler og løg. 

»Hvorfor arbejde indenfor i en stald, når man kan være ude i et vejr som dette,« siger han. 

Der går sport i at dyrke kartofler, når hele landet står i kø efter de første danske kartofler. De nye kartofler rammes ikke, som vinterens kartofler, af faldende forbrug. Det er sjovt at producere noget, der er så særligt og så efterspurgt som årets første nye kartofler, fortæller han.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Kunstnere og turister opfandt den nye kartoffel

En ny kartoffel, smurt med en knivspids smør og drysset med anelse fingersalt, er en vedtaget himmerigsmundfuld, der hører sammen med sol på terrassen og fuglesang fra trætoppen. Men sådan har det ikke altid været. Tilbage i 1800-tallet kendte vi ikke til den jomfruelige nye kartoffels delikatesseværdi. Kartoflerne fik lov til at passe sig selv i jorden, til kartoffelplanterne langt hen på sommeren ydede deres højeste, og der blev ikke gjort nogen stads af dem. De var bare kartofler. Nye kartofler begyndte som en fiks idé og blev først opfundet, da en flok trendsættende malere og kunstnertyper om sommeren indtog Hornbæk, Skagen og faktisk også Samsø og begyndte at tale om det særlige lys ved kysterne. Landliggerne med digteren og maleren Holger Drachmann i spidsen skilte sig ud fra de fastboende, de promenerede på stranden og spiste eksotisk mad som de spæde kartofler, og de bad om at få kuvøseguffet serveret på øens feriepensionater i juli, som var uhørt tidligt. Sådan blev de tidlige Samsø-kartofler skabt, fortæller direktør for Samsø Grønt, Hans Jørgen Buur.

Bestemte sorter smager bedst tidligt på året

Både i Paris, Stockholm og London havde de kreative klasser også den slags madvaner, og mens gode kræfter som Samsøs apoteker, overlæge, kartoffelavlere og godsforvalteren på Brattingsborg Gods gik sammen om at fremelske kartofler, der smagte bedst, når de blev gravet tidligt op, skete en parallel udvikling uden for storbyerne Paris, London og Stockholm, der også har deres lokalfunderede specialister i tidlig kartoffeldyrkning, som vi har Samsø. 

Det handlede ikke kun om at høste kartofler tidligt, men om at finde de sorter, der smager bedst tidligt på året, det er nemlig ikke de samme, der smager godt i juli og august. Ligesom med æbler er der nogle, der smager godt den første uge, men bliver melede og triste senere på sommeren, fortæller Hans Jørgen Buur. 

Sorterne skiftes ud år for år

»Kartoffelsorter kan også variere fra år til år. Derfor er vi spændte, når vi smager de første, og vi har altid fem-seks sorter i afprøvning. Vi finder nye sorter i Holland, hvor forædlere fra hele verden præsenterer nye kartoffelsorter, så den Samsø-kartoffel, du smager det ene år, kan være en anden sort året efter,« siger Hans Jørgen Buur.

Læs mere om