Sådan hjælper du en med angst

Det er ikke kun terapi og øvelser, der kurerer angst. Venner og familie kan gøre en stor forskel for den angstramte.

Det er ensomt at lide af angst, hvis ingen forstår, hvad man kæmper med. Tal med den angstramte om sygdommen, foreslår overlæge Elsebet Steno Hansen.

Angst er en folkesygdom

Folk, der rammes af angst, har ikke kun brug for professionel terapi, men også støtte og forståelse fra familie og venner. Angst er blevet en folkesygdom, og Angstforeningen vurderer, at der over 350.000 angstramte i Danmark. Overlæge ved Psykiatrisk Center i København Elsebet Steno Hansen giver gode råd til, hvordan pårørende hjælper den angstramte gennem sygdomsforløbet. Hun var med til at starte Rigshospitalets Angst og OCD Klinik og har skrevet både bøger og ph.d. om angsttypen OCD.

Hjælp til at søge hjælp

Hvis man har en nær ven eller et familiemedlem, der udviser tydelige tegn på angst, bør man skride ind. Hvis de ikke allerede er i behandling, så skal man opfordre dem til at søge professionel hjælp. Ubehandlet angst forværres ofte uden behandling og kan føre til depression.

Lær at forstå angst

Angst er en lille ø af noget sygeligt hos en ellers helt normal person. Det er svært for pårørende at forstå, hvorfor den angstramte er bange for at forlade hjemmet eller køre med bus. Læs om angst - der findes rigtig meget godt materiale. Oplysning er den eneste vej til at forstå angsten. Det er meget ensomt at være ramt af angst, hvis ens nærmeste ikke forstår, hvad man kæmper med.

Få den angste til at fortælle om sin sygdom

Den bedste vej til at forstå angsten er ved at høre om den fra personen selv.

Få den angstramte til at fortælle, hvad der sker, og hvad de har brug for. Når patienten italesætter problemet, skaber det bedre forståelse og bedre muligheder for at hjælpe. Det er dog ikke altid nødvendigt eller smart at fortælle det til chefer eller kollegaer - det skal føles naturligt og trygt.

Hvis det drejer sig om børn, bør man fortælle om situationen til lærere eller pædagoger, så barnet ikke bliver misforstået i skolen.

Tag med til den første behandling

Det er en god idé at tage med til den første terapisession eller til en informationsaften. Det giver forståelse for behandlingsprocessen. Spørg behandlingsstedet, om de arrangerer undervisning eller informationsaftener for pårørende. 

Drop den misforståede medfølelse

Hvis din datter lider af angst for edderkopper, kan det være fristende at fjerne alle edderkopper i hjemmet. Det betegner Elsebeth Steno Hasen som misforstået medfølelse. Det, der virker, er at gradvist konfrontere dem med deres angst. Konfrontationerne sker efter aftale med den angstramte, og det nytter selvfølgelig ikke at starte med fugleedderkopper. Små, trygge skridt er vejen frem.

Husk, du er ikke terapeut

Det kan være meget grænseoverskridende, hvis de pårørende tager for meget over. Angstramte skal have al den støtte og hjælp, de har brug for, men det er vigtigt at finde en balance for, hvor meget man blander sig i deres sygdom. Spørg dig selv, hvor meget du vil involveres i problemet. Og snak med den angstramte om, hvor meget støtte de har brug for. Det er ikke familien eller vennernes ansvar at kurere angsten. Lav en aftale om , hvad man må blande sig i.

Undlad at presse eller dømme

Det nytter ikke at sige ”hvor svært kan det være?” eller presse personen ud i situationer, vedkommende ikke er klar til. Det er okay at være lidt hård, men der skal være klare grænser. Aftal på forhånd, hvor langt du må presse den angstramte.

Træd ud af hjælperrollen gradvist

Hvis den angste begynder at få det bedre, er det klogt langsomt at træde ud af hjælperrollen og i stedet blive mor, søster eller ven igen. Motiver, beløn og giv dem en normal hverdag, så de mærker deres fremskridt.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sygdom, #psykologi, #familie og #angst