Sådan fjerner du flyverust

Flyverust er rustpletter, der kan komme på det ellers rustfrie bestik. Et par fif kan få flyverusten af dit bestik, så det bliver fint igen. Samvirke viser dig hvordan.
Skinnende knive og gafler i en bunke på et bord

Flyverust er rust, som dit bestik har fået i opvaskemaskinen. Flyverusten kommer fra ting, som kan ruste og bliver båret af vandet i maskinen. Selv om dit bestik er rustfrit, kan flyverusten sætte sig på det - det er altså pletter, der er kommet på bestikket og ikke et tegn på, at dit rustfrie bestik ikke var så rustfrit, som du troede.

Sådan kan du gøre: 

Læs også: 10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen

  • Brug stålrens på pletterne. Gnid stålrensen med en ren klud. Husk at skylle bestikket grundigt af efter behandlingen. 
  • Rens med citronsyre. Bliver du træt af at gnubbe i pletten, så sæt det rustangrebne bestik i opvaskemaskinen. Fyld citronsyre i sæberummet og vaske bestikket på et almindeligt program. Rustpletterne burde nu være væk. 
  • Du kan også rense rustpletterne med en stålsvamp. Vær opmærksom på kun at gnide i eksempelvis knivens retning. Stålsvampen kan slibe lidt i bestikkets overflade. 
  • Køb et særligt flyverustmiddel. En række bestikproducenter og hvidevareforretninger har et særligt middel, som kan bruges til at fjerne flyverust. Midlet hedder typisk noget forskelligt alt efter producent eller butikskæde. Spørg i din lokale butik. 
  • Et gammelt husmoderfif lyder: Gnid rustpletterne med et overskåret løg. Poler med en ren klud. Virker dette ikke, så gentag behandlingen med ketchup.